Første Mosebog 22:1-24
22 Den sande Gud satte senere Abraham på prøve+ og sagde til ham: “Abraham!” Han svarede: “Her er jeg!”
2 Så sagde han: “Jeg vil bede dig om at tage din søn, din eneste søn som du elsker så højt,+ Isak,+ og rejse til Morija+ og dér bringe ham som et brændoffer på et af bjergene som jeg vil udpege for dig.”
3 Så stod Abraham tidligt op om morgenen, sadlede sit æsel og tog to af sine tjenere med sig og sin søn Isak. Han kløvede brænde til brændofret og brød så op og rejste til det sted som den sande Gud havde angivet.
4 Den tredje dag fik Abraham øje på stedet på afstand.
5 Abraham sagde nu til sine tjenere: “Bliv I her med æslet, men drengen og jeg vil gå derhen og tilbede og så komme tilbage til jer.”
6 Derefter tog Abraham brændet til brændofret og lagde det på sin søn Isaks skuldre. Så tog han ilden og kniven,* og de to gik sammen videre.
7 Isak sagde til Abraham: “Far!” Han sagde: “Ja, min søn!” Isak fortsatte: “Her er ilden og brændet, men hvor er fåret til brændofret?”
8 Abraham svarede: “Gud vil selv skaffe fåret til brændofret,+ min søn.” Og de to gik videre sammen.
9 Endelig nåede de frem til det sted som den sande Gud havde angivet, og Abraham byggede et alter og lagde brændet til rette. Han bandt sin søn Isak på hænder og fødder og lagde ham på altret oven på brændet.+
10 Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven* for at dræbe sin søn.+
11 Men Jehovas engel råbte til ham fra himlen: “Abraham, Abraham!” “Her er jeg!” svarede han.
12 Så sagde han: “Slå ikke drengen ihjel, og gør ham ikke noget. Nu ved jeg nemlig at du frygter Gud, for du har ikke holdt din søn, din eneste, tilbage fra mig.”+
13 Abraham så op, og lidt derfra var der en vædder som havde fået hornene viklet ind i et krat. Så gik Abraham hen og tog vædderen og bragte den som et brændoffer i stedet for sin søn.
14 Og Abraham gav stedet navnet Jehova-Jireh.* Det er derfor man stadig i dag siger: “På Jehovas bjerg vil det blive fremskaffet.”+
15 Og Jehovas engel råbte for anden gang til Abraham fra himlen:
16 “‘Jeg sværger ved mig selv,’ erklærer Jehova,+ ‘at fordi du har gjort sådan og ikke har holdt din søn, din eneste,+ tilbage fra mig,
17 vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som stjernerne på himlen og sandkornene på stranden,+ og dit afkom vil indtage sine fjenders byer.*+
18 Og ved dit afkom+ vil alle jordens nationer skaffe sig en velsignelse fordi du har hørt efter mig.’”+
19 Derefter gik Abraham tilbage til sine tjenere, og de brød op og vendte sammen tilbage til Beersheba;+ og Abraham blev boende i Beersheba.
20 Senere fortalte man Abraham: “Din bror Nakor har fået sønner med Milka:+
21 Us (hans førstefødte), hans bror Buz, Kemuel (Arams far),
22 Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel.”+
23 Betuel blev far til Rebekka.+ Det var de otte sønner Abrahams bror Nakor fik med Milka.
24 Nakors medhustru, Reuma, fik også sønner, nemlig Teba, Gaham, Tahash og Maaka.
Fodnoter
^ Eller “slagterkniven”.
^ Eller “slagterkniven”.
^ Betyder “Jehova vil fremskaffe det; Jehova vil sørge for det”.
^ Bogst.: “port”.
