Første Mosebog 26:1-35
26 Nu var der hungersnød i landet, ligesom der havde været i Abrahams dage,+ og Isak tog til Abimelek, filistrenes konge, i Gerar.
2 Så viste Jehova sig for Isak og sagde: “Gå ikke ned til Egypten. Bo i det land jeg udpeger for dig.
3 Bo som udlænding i dette land,+ og jeg vil fortsat være med dig og velsigne dig; jeg vil nemlig give dig og dit afkom alle disse lande,+ og jeg vil holde den ed som jeg aflagde over for din far, Abraham:+
4 ‘Jeg vil gøre dit afkom talrigt som stjernerne på himlen,+ og jeg vil give dit afkom alle disse lande,+ og ved dit afkom skal alle jordens nationer skaffe sig en velsignelse’,+
5 fordi Abraham lyttede til mig og fortsatte med at leve op til mine krav, mine bud, mine bestemmelser og mine love.”+
6 Så blev Isak boende i Gerar.+
7 Når mændene på stedet spurgte til hans hustru, plejede han at sige: “Hun er min søster.”+ Han var bange for at sige: “Hun er min hustru”, for han sagde: “Mændene på stedet vil måske dræbe mig på grund af Rebekka”, for hun var meget smuk.+
8 Noget tid senere da Abimelek, filistrenes konge, kiggede ud ad vinduet, så han Isak kærtegne* Rebekka.+
9 Straks tilkaldte Abimelek Isak og sagde: “Hun er jo din hustru! Hvorfor sagde du: ‘Hun er min søster’?” Isak svarede: “Jeg sagde det fordi jeg var bange for at blive slået ihjel på grund af hende.”+
10 Men Abimelek fortsatte: “Hvad er det du har gjort imod os?+ En af mine mænd kunne nemt have taget din hustru og ligget med hende, og så ville vi være blevet holdt ansvarlige for denne synd!”+
11 Så gav Abimelek hele folket følgende befaling: “Den der rører denne mand og hans hustru, skal dø!”
12 Isak gav sig til at så korn i landet, og det år høstede han 100 gange mere end det han havde sået, for Jehova velsignede ham.+
13 Manden blev rig, og det gik så godt for ham at han til sidst var meget rig.
14 Han fik fårehjorde og kvæghjorde og mange tjenestefolk,+ og filistrene blev misundelige på ham.
15 Derfor fyldte filistrene jord i alle de brønde som hans fars tjenere havde gravet i Abrahams dage.+
16 Og Abimelek sagde til Isak: “Rejs herfra, for du er blevet langt stærkere end os.”
17 Så rejste Isak derfra og slog lejr i Gerardalen*+ og bosatte sig der.
18 Isak gravede igen de brønde som var blevet gravet i hans fars, Abrahams, dage, men som filistrene havde fyldt efter Abrahams død,+ og han gav dem de samme navne som hans far havde givet dem.+
19 Isaks tjenere gravede i dalen* og fandt en brønd med rent vand.
20 Men Gerars hyrder begyndte at skændes med Isaks hyrder, og de sagde: “Det er vores vand!” Derfor gav han brønden navnet Esek,* for de havde skændtes med ham.
21 Så gik de i gang med at grave endnu en brønd, og den skændtes de også om. Derfor gav han den navnet Sitna.*
22 Senere flyttede han derfra og gravede endnu en brønd, men den skændtes de ikke om. Derfor gav han den navnet Rehobot* og sagde: “Det er fordi Jehova nu har skaffet os rigelig plads så vi kan få mange efterkommere i landet.”+
23 Så tog han videre til Beersheba.+
24 Den nat viste Jehova sig for ham og sagde: “Jeg er din fars, Abrahams, Gud.+ Vær ikke bange,+ for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit afkom talrigt for min tjener Abrahams skyld.”+
25 Så byggede Isak et alter og påkaldte Jehovas navn.+ Og han slog sit telt op,+ og hans tjenere gravede en brønd.
26 Senere kom Abimelek til ham fra Gerar sammen med sin personlige rådgiver, Akuzzat, og sin hærfører Pikol.+
27 Isak sagde til dem: “Hvorfor er I kommet til mig når I hadede mig og bad mig om at rejse?”
28 De svarede: “Vi har tydeligt set at Jehova har været med dig.+ Derfor har vi et forslag: ‘Lad os aflægge en ed der forpligter både os og dig, og lad os indgå en aftale*+
29 om at du intet ondt vil gøre mod os, ligesom vi ikke har rørt dig, men kun har gjort godt mod dig ved at bede dig om at rejse i fred. Du er jo den Jehova velsigner.’”
30 Så tilberedte han et festmåltid til dem, og de spiste og drak.
31 Om morgenen stod de tidligt op og aflagde ed over for hinanden.+ Derefter sendte Isak dem afsted, og de rejste fra ham i fred.
32 Samme dag kom Isaks tjenere og fortalte ham om den brønd de havde gravet,+ og de sagde: “Vi har fundet vand!”
33 Derfor kaldte han den Shiba. Af den grund hedder byen Beersheba+ den dag i dag.
34 Da Esau var 40 år, giftede han sig med Judit, hittitten Beeris datter, og Basemat, hittitten Elons datter.+
35 De var til stor sorg* for Isak og Rebekka.+
Fodnoter
^ Eller “omfavne”.
^ Eller “Gerars Wadi”.
^ Eller “wadien”.
^ Betyder “strid”.
^ Betyder “anklage”.
^ Betyder “vidtstrakte steder”.
^ Eller “pagt”.
^ Bogst.: “årsag til en bitter ånd”.
