Første Mosebog 27:1-46
27 Da Isak var blevet gammel og hans øjne var for svage til at se, kaldte han på sin ældste søn, Esau,+ og sagde: “Min søn!” Han svarede: “Her er jeg!”
2 Isak fortsatte: “Jeg er blevet gammel. Og jeg ved ikke hvor langt jeg har igen.
3 Kunne du ikke tage din bue og dine pile og gå ud i vildmarken og jage et stykke vildt til mig?+
4 Lav så en af mine livretter, og kom med den. Bagefter vil jeg spise den så jeg kan velsigne dig før jeg dør.”
5 Rebekka havde hørt hvad Isak sagde til sin søn Esau, og da Esau gik ud i vildmarken for at jage vildt,+
6 sagde Rebekka til sin søn Jakob:+ “Jeg har lige hørt din far sige til din bror, Esau:
7 ‘Kom med noget vildt og lav en lækker ret til mig. Lad mig spise den så jeg kan velsigne dig foran Jehova før jeg dør.’+
8 Min søn, hør nu godt efter og gør som jeg siger til dig.+
9 Du skal gå ud og hente to af de bedste gedekid til mig så jeg kan lave en af din fars livretter.
10 Og du skal servere den for din far så han kan spise den og velsigne dig før han dør.”
11 Jakob sagde til sin mor, Rebekka: “Jamen, min bror, Esau, er en behåret mand,+ og min hud er glat.
12 Hvad nu hvis min far rører ved mig?+ Så vil han tro at jeg gør grin med ham, og jeg vil blive forbandet i stedet for velsignet.”
13 Hans mor sagde til ham: “Lad det være mig der bliver ramt af den forbandelse, min søn. Bare gør som jeg siger, og gå ud og hent dem til mig.”+
14 Så gik han ud og hentede dem til sin mor, og hun lavede en af hans fars livretter.
15 Derefter tog Rebekka sin ældste søns, Esaus, fineste tøj, som hun havde derhjemme, og gav sin yngste søn, Jakob,+ det på.
16 Hun lagde også skindene fra gedekiddene om hans hænder og den glatte del af hans hals.+
17 Så gav hun sin søn Jakob den lækre ret og brødet som hun havde lavet.+
18 Han gik ind til sin far og sagde: “Far!” Han svarede: “Ja, min søn! Hvem er du – Esau eller Jakob?”
19 Jakob sagde til sin far: “Jeg er Esau, din førstefødte.+ Jeg har gjort som du sagde til mig. Sæt dig nu op, og spis noget af mit vildt så du kan velsigne mig.”+
20 Til det sagde Isak: “Hvordan kunne du finde det så hurtigt, min søn?” Han svarede: “Det var Jehova din Gud der førte det hen til mig.”
21 Så sagde Isak til Jakob: “Kom herhen, min søn, så jeg kan mærke om du virkelig er min søn Esau.”+
22 Så trådte Jakob hen til sin far, som rørte ved ham og sagde: “Det er Jakobs stemme, men Esaus hænder.”+
23 Han genkendte ham ikke fordi hans hænder var behårede ligesom hans brors, Esaus, hænder. Så han velsignede ham.+
24 Derefter spurgte han: “Er du virkelig min søn Esau?” Jakob svarede: “Ja, det er jeg.”
25 Så sagde han: “Sæt noget af vildtet frem for mig så jeg kan spise det, min søn, og så vil jeg velsigne dig.” Jakob satte det frem for ham, og han spiste. Han gav ham også vin, og den drak han.
26 Så sagde hans far til ham: “Kom herhen og kys mig, min søn.”+
27 Jakob trådte hen og kyssede ham, og Isak lagde mærke til duften af hans tøj.+ Så velsignede han ham og sagde:
“Duften af min søn er som duften af vildmarken som Jehova har velsignet.
28 Må den sande Gud give dig dug fra himlen+ og frugtbare marker på jorden+ og en overflod af korn og ny vin.+
29 Folkeslag skal tjene dig, og nationer skal bøje sig for dig. Du skal herske over dine brødre, og din mors sønner skal bøje sig for dig.+ Forbandet være enhver der forbander dig, og velsignet være enhver der velsigner dig.”+
30 Isak var lige blevet færdig med at velsigne Jakob, og Jakob havde knap nok forladt sin far, da hans bror, Esau, kom tilbage fra jagten.+
31 Han gav sig også til at lave en lækker ret, og han serverede den for sin far og sagde til ham: “Rejs dig, far, og spis noget af mit vildt så du kan velsigne mig.”
32 Til det sagde hans far: “Hvem er du?” Han svarede: “Jeg er din søn, din førstefødte, Esau.”+
33 Isak begyndte at skælve voldsomt, og han sagde: “Hvem var det så der jagede vildt og serverede det for mig? Jeg har allerede spist det, og jeg velsignede ham før du kom – og velsignet vil han bestemt blive!”
34 Da Esau hørte hvad hans far sagde, skreg han højt og fortvivlet og sagde til sin far: “Velsign mig, ja, også mig, far!”+
35 Men han sagde: “Din bror løj for mig for at få den velsignelse du skulle have haft.”
36 Til det sagde han: “Det er ikke så mærkeligt at han fik navnet Jakob,* for nu har han fortrængt mig to gange!+ Min førstefødselsret har han allerede taget,+ og nu har han også taget min velsignelse!”+ Og han tilføjede: “Har du ikke gemt en velsignelse til mig?”
37 Men Isak svarede Esau: “Jeg har gjort ham til hersker over dig,+ og alle hans brødre skal være hans tjenere, og jeg har givet ham korn og ny vin.+ Så hvad er der tilbage til dig, min søn?”
38 Esau sagde til sin far: “Har du kun én velsignelse, far? Velsign mig, ja, også mig, far!” Så brød Esau hulkende sammen.+
39 Hans far svarede:
“Din bolig skal være langt fra jordens frugtbare marker og himlens dug.+
40 Du skal leve af dit sværd,+ og du skal tjene din bror.+ Men når du ikke vil finde dig i det længere, river du hans åg af din nakke.”+
41 Esau var fjendtligt indstillet over for Jakob fordi hans far havde velsignet ham,+ så Esau blev ved med at tænke: “Det varer ikke længe før man vil sørge over min far.+ Bagefter vil jeg dræbe Jakob.”
42 Da Rebekka fandt ud af hvad hendes ældste søn, Esau, havde planer om, tilkaldte hun straks sin yngste søn, Jakob, og sagde: “Din bror, Esau, planlægger at hævne sig ved* at slå dig ihjel.
43 Min søn, gør nu som jeg siger. Flygt til min bror Laban i Karan.+
44 Bo hos ham et stykke tid indtil din brors raseri har lagt sig,
45 indtil din bror ikke længere er vred på dig og han har glemt hvad du har gjort mod ham. Så sender jeg bud efter dig. Hvorfor skulle jeg miste jer begge på én dag?”
46 Derefter sagde Rebekka igen og igen til Isak: “Jeg er træt af livet på grund af Hets døtre.+ Hvis Jakob også tager sig en hustru blandt Hets døtre, en af landets døtre, hvad har jeg så at leve for?”+
