Første Mosebog 28:1-22
28 Så kaldte Isak på Jakob og velsignede ham og befalede ham: “Du må ikke tage en hustru blandt Kanaans døtre.+
2 Rejs til din morfars, Betuels, familie i Paddan-Aram, og vælg en hustru blandt din morbror Labans døtre.+
3 Gud den Almægtige vil velsigne dig og give dig mange børn og gøre dig talrig, og du skal blive til mange folkeslag.+
4 Han vil give Abrahams velsignelse+ til dig og dit afkom sammen med dig så du kan overtage det land du har boet i som udlænding, det land Gud har givet Abraham.”+
5 Så sendte Isak Jakob afsted, og han begav sig til Paddan-Aram, til Laban, der var søn af aramæeren Betuel+ og bror til Rebekka,+ Jakobs og Esaus mor.
6 Esau så at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham afsted til Paddan-Aram for at finde en hustru. Esau lagde også mærke til at Isak da han velsignede Jakob, befalede ham: “Tag ikke en hustru blandt Kanaans døtre”,+
7 og at Jakob adlød sin far og mor og rejste til Paddan-Aram.+
8 Esau indså derfor at hans far ikke brød sig om Kanaans døtre,+
9 så Esau gik til Ismael, og foruden de hustruer han allerede havde, tog han Mahalat til hustru. Hun var datter af Abrahams søn Ismael og søster til Nebajot.+
10 Jakob forlod altså Beersheba og gik mod Karan.+
11 Omsider kom han til et sted hvor han bestemte sig for at overnatte, for solen var gået ned. Han tog en af stenene på stedet og anbragte den så han kunne hvile sit hoved på den, og lagde sig.+
12 I en drøm så han en trappe* der gik fra jorden og op til himlen; og Guds engle bevægede sig op og ned ad den.+
13 Jehova var oven over den, og han sagde:
“Jeg er Jehova, din far Abrahams Gud og Isaks Gud.+ Det land og den jord du ligger på, giver jeg til dig og dine efterkommere.*+
14 Og dine efterkommere* skal blive som jordens støvkorn,+ og du skal brede dig mod vest og mod øst og mod nord og mod syd, og ved dig og ved dit afkom vil alle jordens slægter blive velsignet.*+
15 Jeg er med dig, og jeg vil beskytte dig overalt hvor du går, og jeg vil føre dig tilbage til dette land.+ Jeg vil ikke forlade dig, men gøre det jeg har lovet dig.”+
16 Så vågnede Jakob og sagde: “Jehova er på stedet her, og jeg vidste det ikke.”
17 Han blev grebet af frygt og tilføjede: “Hvor er det et respektindgydende sted! Det kan kun være Guds hus,+ og det er himlens port.”+
18 Så stod Jakob tidligt op om morgenen og tog stenen som han havde hvilet sit hoved på, og anbragte den som en mindesten og hældte olie ud over den.+
19 Han gav stedet navnet Betel,* men tidligere hed byen Luz.+
20 Jakob aflagde så et løfte og sagde: “Hvis Gud fortsat vil være med mig og beskytte mig på min rejse og give mig brød at spise og tøj at tage på
21 og jeg vender tilbage til min fars hus i fred, vil Jehova have vist at han er min Gud.
22 Den mindesten jeg har anbragt, vil blive et Guds hus,+ og jeg vil uden undtagelse give ham en tiendedel af alt hvad han giver mig.”
Fodnoter
^ Eller “stige”.
^ Eller “dit afkom”.
^ Eller “dit afkom”.
^ Eller “skaffe sig en velsignelse”.
^ Betyder “Guds hus”.
