Første Mosebog 29:1-35
29 Derefter fortsatte Jakob sin rejse og kom til det land hvor Østens folk bor.
2 Der så han en brønd på en mark og tre fåreflokke der lå ved den, for man plejede at give flokkene vand fra den brønd. Og der lå en stor sten over brøndens åbning.
3 Når alle flokkene var samlet, rullede man stenen væk fra brønden og gav fårene vand, og bagefter rullede man stenen på plads over brønden igen.
4 Jakob spurgte dem der var der: “Hvor er I fra, brødre?” “Vi er fra Karan,”+ svarede de.
5 Han sagde til dem: “Kender I Laban,+ Nakors+ sønnesøn?” Til det sagde de: “Ja, det gør vi.”
6 Så sagde han til dem: “Hvordan går det med ham?” De svarede: “Det går godt, og der kommer hans datter Rakel+ med fårene!”
7 Så sagde han: “Det er kun midt på dagen. Det er for tidligt at samle hjordene. Giv fårene vand, og før dem så ud at græsse.”
8 De sagde: “Det kan vi ikke før alle flokkene er samlet og stenen bliver rullet væk fra brønden. Så giver vi fårene vand.”
9 Mens han stod og talte med dem, kom Rakel med sin fars får, for hun var hyrde.
10 Da Jakob så sin morbror Labans datter Rakel og hans får, gik han straks hen og rullede stenen væk fra brønden og gav Labans får vand.
11 Så kyssede Jakob Rakel og brast i gråd.
12 Han fortalte hende at han var hendes fars nevø* og Rebekkas søn. Så skyndte hun sig hjem for at fortælle det til sin far.
13 Så snart Laban+ hørte nyheden om sin nevø* Jakob, løb han ud for at møde ham. Han omfavnede ham og kyssede ham og tog ham med hjem. Og Jakob fortalte Laban alt hvad der var sket.
14 Laban sagde til ham: “Du er virkelig mit kød og blod.”* Så blev Jakob hos ham en hel måned.
15 Laban sagde nu til Jakob: “Du skal ikke arbejde gratis for mig bare fordi vi er i familie.*+ Fortæl mig hvad du vil have i løn.”+
16 Laban havde to døtre. Den ældste hed Lea, og den yngste Rakel.+
17 Men der var ingen glans i Leas øjne, hvorimod Rakel var en meget tiltrækkende og smuk kvinde.
18 Jakob var blevet forelsket i Rakel, så han sagde: “Jeg er villig til at tjene hos dig i syv år for din yngste datter, Rakel.”+
19 Laban sagde: “Det er bedre at give hende til dig end til en anden mand. Bliv du boende hos mig.”
20 Så arbejdede Jakob i syv år for at få Rakel,+ men i hans øjne var de som nogle få dage fordi han elskede hende.
21 Derefter sagde Jakob til Laban: “Tiden er udløbet, så giv mig min hustru, og lad mig være sammen med hende.”
22 Derfor samlede Laban alle folk på egnen og holdt en bryllupsfest.
23 Men i løbet af aftenen tog han sin datter Lea og førte hende til Jakob så han kunne være sammen med hende.
24 Og Laban gav sin tjenestepige Zilpa til Lea.+
25 Om morgenen opdagede Jakob at det var Lea! Så han sagde til Laban: “Hvad er det du har gjort mod mig? Var det ikke for at få Rakel jeg tjente hos dig? Hvorfor har du narret mig?”+
26 Laban svarede: “Her plejer vi ikke at gifte den yngste datter bort før den ældste.
27 Du skal fejre denne kvinde i en uge. Derefter får du også den anden kvinde hvis du tjener hos mig i syv år til.”+
28 Så fejrede Jakob hende i en uge, og bagefter gav Laban ham sin datter Rakel til hustru.
29 Desuden gav Laban sin tjenestepige Bilha+ til Rakel.+
30 Så var Jakob også seksuelt sammen med Rakel, og han elskede hende mere end Lea, og han tjente hos Laban i syv år til.+
31 Jehova så at Lea ikke var elsket,* så han lod hende blive gravid,*+ men Rakel kunne ikke få børn.+
32 Så blev Lea gravid og fødte en søn, og hun gav ham navnet Ruben*+ og sagde: “Det er fordi Jehova har set min elendighed.+ Nu vil min mand elske mig.”
33 Hun blev igen gravid og fødte en søn, og hun sagde: “Jehova har hørt at jeg ikke er elsket, og derfor har han givet mig en søn til.” Så gav hun ham navnet Simeon.*+
34 Så blev hun endnu en gang gravid og fødte en søn, og hun sagde: “Denne gang vil min mand holde sig til mig, for nu har jeg født ham tre sønner.” Derfor fik han navnet Levi.*+
35 Så blev hun gravid én gang til og fødte endnu en søn, og hun sagde: “Denne gang vil jeg prise Jehova.” Derfor gav hun ham navnet Juda.*+ Og så holdt hun op med at føde børn.
Fodnoter
^ Bogst.: “bror”.
^ Bogst.: “søsters søn”.
^ Bogst.: “mine ben og mit kød”.
^ Bogst.: “du er min bror”.
^ Bogst.: “var hadet”.
^ Bogst.: “åbnede hendes livmoder”.
^ Betyder “Se, en søn!”
^ Betyder “som hører”.
^ Betyder “holde fast; slutte sig til”.
^ Betyder “priset; genstand for lovprisning”.
