Første Mosebog 39:1-23
39 Josef blev bragt ned til Egypten,+ og en egypter ved navn Potifar,+ der var hofmand hos Farao og chef for vagtstyrken, købte ham af ismaelitterne+ som havde bragt ham derned.
2 Men Jehova var med Josef.+ Det gik derfor godt for ham, og hans egyptiske herre satte ham over sit hus.
3 Hans herre så at Jehova var med ham, og at Jehova fik alt hvad han gjorde, til at lykkes for ham.
4 Potifar syntes bedre og bedre om Josef, og han udnævnte ham til sin personlige tjener. Han gav ham ansvaret for sit hus og for alt hvad han ejede.
5 Fra det øjeblik velsignede Jehova egypterens hus på grund af Josef, og Jehova velsignede alt hvad han havde i huset og på marken.+
6 Efterhånden overlod Potifar alt hvad han havde, til Josef, og han bekymrede sig ikke om andet end den mad han spiste. I øvrigt blev Josef en stærk og flot mand.
7 Nu begyndte hans herres hustru at blive tiltrukket af* ham, og hun sagde: “Lig sammen med mig.”
8 Men han afviste hende og sagde: “Min herre bekymrer sig ikke om hvad der er hos mig i huset, og han har givet mig ansvaret for alt hvad han ejer.
9 Der er ingen i dette hus der er større end mig, og han har ikke holdt noget tilbage fra mig, undtagen dig, fordi du er hans hustru. Så hvordan skulle jeg kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?”+
10 Hver dag prøvede hun at overtale Josef, men han nægtede at ligge med hende og at blive hos hende.
11 Men en dag hvor han gik ind i huset for at passe sit arbejde, var der ikke nogen tjenestefolk i huset.
12 Så hun greb fat i hans klædning og sagde: “Lig sammen med mig!” Men han efterlod sin klædning i hendes hånd og flygtede udenfor.
13 Da hun så at han havde efterladt sin klædning i hendes hånd og var flygtet udenfor,
14 råbte hun på sine tjenestefolk og sagde til dem: “Den hebræer som min mand er kommet med, er ude på at gøre os til grin. Han kom ind til mig for at voldtage mig, men jeg begyndte at råbe og skrige.
15 Og så snart han hørte at jeg hævede stemmen og skreg, efterlod han sin klædning ved siden af mig og flygtede udenfor.”
16 Derefter lagde hun hans klædning ved siden af sig indtil hans herre kom hjem.
17 Så fortalte hun den samme historie til ham: “Den hebraiske tjener som du er kommet med, kom ind til mig for at gøre mig til grin.
18 Men da jeg hævede stemmen og skreg, efterlod han sin klædning ved siden af mig og flygtede udenfor.”
19 Så snart Potifar hørte sin hustru fortælle hvad hans tjener havde gjort mod hende, blev han rasende.
20 Han tog Josef og overgav ham til det fængsel hvor kongens fanger blev holdt indespærret, og der blev han.+
21 Men Jehova var fortsat med Josef og viste ham loyal kærlighed og sørgede for at fængslets øverste leder var venligt indstillet over for ham.+
22 Derfor gav fængslets øverste leder Josef ansvaret for alle fangerne i fængslet, og det var ham der førte tilsyn med alt arbejdet.+
23 Fængslets øverste leder bekymrede sig ikke om noget som helst af det Josef havde ansvaret for; Jehova var nemlig med Josef, og Jehova fik alt hvad han gjorde, til at lykkes for ham.+
Fodnoter
^ Eller “kaste sine øjne på”.
