Første Mosebog 44:1-34
44 Senere befalede han manden der bestyrede hans hus: “Fyld mændenes sække med så meget mad som de kan bære, og læg deres penge øverst i deres sække.+
2 Men øverst i den yngstes sæk skal du lægge mit bæger, sølvbægret, sammen med pengene for hans korn.” Han gjorde så som Josef havde sagt.
3 Om morgenen da det var blevet lyst, blev mændene sendt afsted med deres æsler.
4 De var ikke nået langt væk fra byen før Josef sagde til manden der bestyrede hans hus: “Sæt efter mændene! Når du indhenter dem, skal du sige til dem: ‘Hvorfor har I gengældt godt med ondt?
5 Hvorfor har I taget det bæger min herre drikker af, og som han dygtigt tager varsler med? Det er ondt, det I har gjort.’”
6 Så han indhentede dem og sagde sådan til dem.
7 Men de sagde til ham: “Herre, hvordan kan du sige sådan noget? Det kunne dine tjenere aldrig finde på at gøre.
8 De penge som vi fandt øverst i vores sække, tog vi jo med tilbage til dig fra Kanaan.+ Hvorfor skulle vi så stjæle sølv eller guld fra din herres hus?
9 Hvis det bliver fundet hos en af dine tjenere, så skal han dø, og vi andre skal være slaver for din* herre.”
10 Han sagde: “Det bliver som I har sagt. Den som det bliver fundet hos, skal være min slave, men I andre vil være uden skyld.”
11 Så løftede de hurtigt deres sække ned på jorden og åbnede dem.
12 Han gennemsøgte dem omhyggeligt. Han begyndte med den ældstes sæk og sluttede med den yngstes. Til sidst fandt han bægret i Benjamins sæk.+
13 Så flængede de deres tøj, og de løftede lasten op på æslerne igen og vendte tilbage til byen.
14 Da Juda+ og hans brødre kom ind i Josefs hus, var han der endnu; og de kastede sig ned for ham.+
15 Josef sagde til dem: “Hvad er det I har gjort? Vidste I ikke at en mand som mig er dygtig til at tage varsler?”+
16 Juda sagde: “Hvad skal vi svare min herre? Hvad kan vi sige? Og hvordan kan vi bevise at vi er uskyldige? Den sande Gud har opdaget dine tjeneres synd.+ Nu er vi min herres slaver, både vi og den som bægret blev fundet hos!”
17 Men han sagde: “Det kunne aldrig falde mig ind! Manden som bægret blev fundet hos, skal være min slave.+ Men I andre kan rejse hjem til jeres far i fred.”
18 Juda trådte hen til ham og sagde: “Herre, jeg beder dig, lyt til hvad din tjener har at sige, og bliv ikke vred på din tjener, for du er jo som Farao.+
19 Min herre spurgte sine tjenere: ‘Har I en far eller en bror?’
20 Så vi sagde til min herre: ‘Vi har en gammel far, og han har endnu en søn, den yngste,+ som han har fået i sin alderdom. Men drengens bror er død,+ så han er den eneste der er tilbage efter sin mor,+ og hans far elsker ham.’
21 Så sagde du til dine tjenere: ‘Tag ham med ned til mig så jeg kan se ham med mine egne øjne.’+
22 Men vi sagde til min herre: ‘Drengen kan ikke forlade sin far. Hvis han gjorde, ville hans far dø.’+
23 Så sagde du til dine tjenere: ‘I skal ikke komme til mig igen medmindre I har jeres yngste bror med herned.’+
24 Så vi rejste hjem til din tjener, vores far, og fortalte ham hvad min herre havde sagt.
25 Senere sagde vores far: ‘Rejs tilbage og køb lidt mad til os.’+
26 Men vi sagde: ‘Vi kan ikke rejse derned. Hvis vores yngste bror er med os, vil vi rejse derned, for vi kan ikke komme til manden igen medmindre vores yngste bror er med os.’+
27 Så sagde din tjener, vores far, til os: ‘I ved jo at jeg kun fik to sønner med min hustru.+
28 Men en af dem forsvandt, og jeg sagde: “Han må være blevet flået ihjel!”+ Og jeg har ikke set ham siden.
29 Hvis I også tog ham her fra mig og han skulle komme ud for en ulykke og dø, så ville I sende mine grå hår ned i Graven*+ med smerte.’+
30 Og hvis jeg nu kommer hjem til din tjener, min far, uden at drengen er med os – han er nemlig stærkt knyttet til ham –
31 og han ser at drengen ikke er med, så dør han, og dine tjenere vil sende din tjeners, vores fars, grå hår ned i Graven* med sorg.
32 Din tjener garanterede for drengens sikkerhed og sagde til min far at hvis jeg ikke havde drengen med tilbage til ham, ville jeg have syndet mod ham for altid.+
33 Så lad nu din tjener blive her som min herres slave i stedet for drengen så han kan rejse hjem sammen med sine brødre.
34 Hvordan skulle jeg kunne rejse hjem til min far uden at have drengen med? Jeg ville ikke kunne bære at se den ulykke ramme min far!”
Fodnoter
^ Bogst.: “min”.
^ Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
