Første Mosebog 7:1-24

  • Går ind i arken (1-10)

  • Den globale vandflod (11-24)

7  Derefter sagde Jehova til Noa: “Gå ind i arken, du og hele din familie, for jeg har lagt mærke til at du i modsætning til denne generation er retfærdig.+  Du skal tage syv* af hver slags af de rene dyr med,+ han og hun; og af hvert urent dyr kun to, han og hun;  og af himlens flyvende skabninger syv* af hver, han og hun, for at de ikke skal uddø men sprede sig over hele jorden.+  For om kun syv dage vil jeg få det til at regne+ på jorden i 40 dage og 40 nætter,+ og alt levende som jeg har frembragt, vil jeg feje væk fra jordens flade.”+  Så gjorde Noa alt hvad Jehova havde givet ham besked på.  Noa var 600 år gammel da vandmasserne kom over jorden.+  Før vandmasserne kom, gik Noa ind i arken sammen med sine sønner, sin kone og sine sønners koner.+  Af alle de rene dyr og af alle de urene dyr og af de flyvende skabninger og af alt hvad der myldrer omkring på jorden,+  gik par efter par ind til Noa i arken, han og hun, sådan som Gud havde givet Noa besked på. 10  Og syv dage senere kom vandmasserne over jorden. 11  I det år Noa blev 600 år, på den 17. dag i den anden måned, bristede alle det vidtstrakte vanddybs kilder,* og himlens sluser blev åbnet.+ 12  Og regnen væltede ned på jorden i 40 dage og 40 nætter. 13  På netop den dag gik Noa ind i arken sammen med sine sønner, Sem, Kam og Jafet,+ og sin kone og sine tre svigerdøtre.+ 14  De gik ind sammen med vilde dyr af alle slags og husdyr af alle slags og jordens krybende dyr af alle slags og flyvende skabninger af alle slags, hver fugl, hver vinget skabning. 15  De gik ind til Noa i arken, par for par af alle slags væsner der har livsånde.* 16  De gik altså ind, han og hun af alle slags dyr, sådan som Gud havde givet ham besked på. Derefter lukkede Jehova døren bag ham. 17  Det fortsatte med at regne på jorden i 40 dage, og vandet blev ved med at stige og begyndte at løfte arken indtil den flød højt over jorden. 18  Vandet tog mere og mere overhånd og blev ved med at stige kraftigt på jorden, men arken flød på vandet. 19  Vandet tog så meget overhånd på jorden at alle de høje bjerge under hele himlen blev dækket.+ 20  Det steg til det var 15 alen* over bjergene. 21  Så gik alle levende væsner der myldrede omkring på jorden, til grunde+ – de flyvende skabninger, husdyrene, de vilde dyr, smådyrene og alle mennesker.+ 22  Alt på det tørre land der havde livsånde* i sine næsebor, døde.+ 23  Han fejede altså alt levende væk fra jordens flade, både mennesker, dyr, krybende dyr og himlens flyvende skabninger. De blev alle fejet væk fra jorden;+ kun Noa og de der var med ham i arken, overlevede.+ 24  Og vandmasserne oversvømmede jorden i 150 dage.+

Fodnoter

Eller muligvis: “syv par”.
Eller muligvis: “syv par”.
Åbenbart var dette vandene over det udstrakte rum.
Eller “livets ånd”.
En alen svarede til 44,5 cm. Se Tillæg B14.
Eller “livsåndens ånde”.