Peters Første Brev 3:1-22

  • Gifte mænd og kvinder (1-7)

  • Vis medfølelse; søg fred (8-12)

  • Om at lide fordi man gør det der er rigtigt (13-22)

    • Vær klar til at forsvare jeres håb (15)

    • Dåb og en god samvittighed (21)

3  Det samme gælder jer gifte kvinder. I skal underordne jer jeres mænd+ for at de af dem der ikke er lydige mod Guds ord, kan vindes uden ord ved jeres opførsel+  fordi de har været øjenvidner til jeres rene adfærd+ og dybe respekt.  Jeres skønhed skal ikke bestå i det ydre – jeres flettede hår, jeres guldsmykker+ eller det flotte tøj I tager på.  Nej, jeres skønhed skal være hjertets skjulte menneske, den stille og milde ånds uforgængelige skønhed,+ som er af stor værdi i Guds øjne.  Det var sådan fortidens hellige kvinder der håbede på Gud, smykkede sig, idet de underordnede sig deres mænd.  Sara, for eksempel, var lydig mod Abraham og kaldte ham “herre”.+ Og I er blevet hendes børn, hvis I altså bliver ved med at gøre det der er godt, og ikke giver efter for frygt.+  Hvad angår jer mænd, så skal I blive ved med at leve sammen med jeres hustruer på en klog og forstående måde.* Vis dem ære+ fordi de som kvinder er svagere kar, og fordi de ligesom jer vil arve+ livets ufortjente gave. Gør dette for at jeres bønner ikke skal blive hindret.  Og til jer alle sammen vil jeg sige at I skal have samme tankegang,*+ vise medfølelse, broderkærlighed og inderlig omsorg+ og være ydmyge.+  I skal ikke gengælde ondt med ondt+ eller hån med hån.+ I skal derimod gengælde med en velsignelse,+ for I blev kaldet til at følge denne vej så I kan arve en velsignelse. 10  Der står skrevet: “Den der elsker livet og gerne vil se gode dage, skal holde sin tunge fra ondt+ og sine læber fra løgn. 11  Han skal tage afstand fra det onde+ og gøre det gode;+ han skal søge fred, ja, stræbe ivrigt efter den,+ 12  for Jehovas* øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn,+ men Jehova* er imod dem der gør det onde.”+ 13  Og hvem kan skade jer hvis I er ivrige efter at gøre det gode?+ 14  Men selv hvis I skulle komme til at lide fordi I gør det der er rigtigt, vil I være lykkelige.+ Frygt ikke det de frygter,* og bliv ikke urolige.+ 15  I jeres hjerte skal I ære og anerkende Kristus som Herre. Vær altid klar til at forsvare jer over for dem der kræver en begrundelse for det håb I har, men gør det på en mild måde+ og med dyb respekt.+ 16  Bevar en god samvittighed+ så de der anklager jer, uanset hvad de anklager jer for, kan blive gjort til skamme+ på grund af den gode opførsel I har som disciple af Kristus.+ 17  Det er nemlig bedre at I lider fordi I gør det der er godt+ – hvis det er Guds vilje at tillade det – end at I lider fordi I gør det der er ondt.+ 18  Kristus døde jo én gang for alle for jeres synder,+ en retfærdig for uretfærdige,+ for at kunne føre jer til Gud.+ Han blev slået ihjel som menneske,+ men gjort levende som en ånd.+ 19  Som ånd tog han hen og forkyndte for ånderne der var i fængsel,+ 20  dem som havde været ulydige dengang Gud ventede tålmodigt* på Noas tid,+ da arken blev bygget.+ I den blev nogle få, nemlig otte mennesker,* bragt sikkert gennem vandet.+ 21  Dåben, som svarer til dette, frelser nu også jer gennem Jesus Kristus’ opstandelse. Den består ikke i at kroppen bliver vasket ren for urenhed, men er en anmodning til Gud om en god samvittighed.+ 22  Kristus er nu ved Guds højre hånd,+ for han tog til himlen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.+

Fodnoter

Eller “i overensstemmelse med kundskab”.
Eller “være enige”.
Eller muligvis: “deres trusler”.
Bogst.: “dengang Guds tålmodighed ventede”.
Eller “sjæle”.