Første Samuelsbog 10:1-27
10 Samuel tog så en olieflaske og hældte olien ud over Sauls hoved.+ Han kyssede ham og sagde: “Jehova har salvet dig til at være leder+ for hans folk.*+
2 Når du i dag forlader mig, vil du møde to mænd i nærheden af Rakels grav+ ved Selsa i Benjamins område, og de vil sige til dig: ‘Æslerne som du tog ud for at lede efter, er blevet fundet, men nu har din far glemt alt om æslerne+ og er i stedet bekymret for jer. Han siger: “Min søn er ikke kommet tilbage, så hvad skal jeg gøre?”’
3 Gå videre indtil du kommer til det store træ ved Tabor. Der vil du møde tre mænd der er på vej op til den sande Gud i Betel;+ den ene har tre gedekid med, den anden tre brød, og den tredje en stor krukke vin.
4 De vil spørge hvordan du har det, og give dig to brød, og du skal tage imod brødene.
5 Efter det vil du komme til den sande Guds høj, hvor filistrene har en garnison. Når du kommer til byen, vil du møde en gruppe profeter som er på vej ned fra offerhøjen, og mens de profeterer, bliver der spillet på tamburin, fløjte, harpe og et andet strengeinstrument foran dem.
6 Jehovas ånd vil komme over dig,+ og du skal profetere sammen med dem og blive som et andet menneske.+
7 Når de tegn har fundet sted, så gør hvad du er i stand til, for den sande Gud er med dig.
8 Gå i forvejen ned til Gilgal,+ så vil jeg komme ned til dig og frembære brændofre og fællesskabsofre. Du skal vente i syv dage indtil jeg kommer. Så vil jeg fortælle dig hvad du skal gøre.”
9 Så snart Saul havde forladt Samuel, lod Gud hans hjerte blive et andet, og alle tegnene fandt sted samme dag.
10 De nåede så til højen, og en gruppe profeter kom ham i møde. Straks kom Guds ånd over ham,+ og han begyndte at profetere+ sammen med dem.
11 Da alle der tidligere havde kendt ham, så ham profetere sammen med profeterne, sagde de til hinanden: “Hvad er der sket med Kishs søn? Er Saul også en af profeterne?”
12 En mand fra stedet sagde: “Men hvem er far til de andre profeter?” Derfor blev dette en talemåde:* “Er Saul også en af profeterne?”+
13 Da han var færdig med at profetere, kom han til offerhøjen.
14 Senere sagde Sauls farbror til ham og medhjælperen: “Hvor har I været?” Han svarede: “Vi har ledt efter æslerne,+ men vi kunne ikke finde dem, så vi gik til Samuel.”
15 “Hvad sagde Samuel til jer?” spurgte Sauls farbror.
16 Saul svarede: “Han fortalte os at æslerne allerede var blevet fundet.” Men Saul fortalte ham ikke hvad Samuel havde sagt om kongedømmet.
17 Så kaldte Samuel israelitterne sammen foran Jehova i Mispa+
18 og sagde til dem: “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Det var mig der førte Israel ud af Egypten og befriede jer fra Egypten+ og fra alle de riger der undertrykte jer.
19 Men i dag har I forkastet jeres Gud,+ der frelste jer fra alle jeres ulykker og trængsler, og I har sagt: “Det er lige meget, du skal udnævne en konge over os.” Så stil jer nu op foran Jehova efter jeres stammer og jeres klaner.’”*
20 Samuel lod alle Israels stammer træde frem,+ og Benjamins stamme blev udpeget.+
21 Han lod Benjamins stamme træde frem, slægt for slægt, og matritternes slægt blev udpeget. Til sidst blev Saul, Kishs søn, udpeget.+ Men da de ledte efter ham, kunne de ikke finde ham,
22 så de spurgte Jehova:+ “Er manden overhovedet kommet?” Jehova svarede: “Han gemmer sig ved oppakningen.”
23 Så løb de hen og hentede ham. Han stillede sig blandt folket, og han var et hoved højere end alle de andre.+
24 Samuel sagde til hele folket: “Her ser I den Jehova har udpeget.+ Der er ikke nogen som ham i hele folket.” Og alle råbte: “Kongen længe leve!”
25 Samuel fortalte folket om kongens rettigheder+ og skrev dem ned i en bog og lagde den foran Jehova. Så sendte Samuel hele folket hjem, hver til sit hus.
26 Saul tog også hjem til sit hus i Gibea, og de krigere hvis hjerte Jehova havde rørt, tog med ham.
27 Men nogle onde mænd sagde: “Hvordan skulle han kunne redde os?”+ De foragtede ham og gav ham ikke nogen gave.+ Men han sagde ikke noget.*
Fodnoter
^ Bogst.: “arv”.
^ Eller “et ordsprog”.
^ Bogst.: “tusinder”.
^ Bogst.: “han var som stum”.
