Første Samuelsbog 17:1-58
17 Filistrene+ samlede deres tropper* til krig. De samledes ved Soko,+ som hører til Juda, og slog lejr i Efes-Dammim,+ mellem Soko og Azeka.+
2 Saul og Israels mænd samledes og slog lejr i Eladalen,*+ og de stillede op i kampformation for at møde filistrene.
3 Filistrene stod på det ene bjerg, og israelitterne stod på det andet bjerg, så dalen var imellem dem.
4 Så kom en kriger ud fra filistrenes lejr. Han hed Goliat+ og var fra Gat,+ og han var seks alen og et fingerspand høj.*
5 Han havde en kobberhjelm på hovedet og var iført en kobberbrynje.+ Brynjen vejede 5.000 sekel.*
6 Han havde benskinner af kobber på benene og et kastespyd+ af kobber hængende på ryggen.
7 Træskaftet på hans spyd var som en vævebom,+ og jernspidsen på hans spyd vejede 600 sekel;* og hans skjoldbærer gik foran ham.
8 Han stillede sig op og råbte til mændene i Israels hær:+ “Hvorfor er I rykket ud i kampformation? Er jeg ikke filistrenes bedste kriger, og er I ikke Sauls tjenere? Udvælg en mand, og lad ham komme ned til mig.
9 Hvis han kæmper mod mig og slår mig ihjel, skal vi være jeres tjenere. Men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, skal I være vores tjenere og tjene os.”
10 Filisteren fortsatte: “I dag håner* jeg Israels hær.+ Giv mig en mand, og lad os få det afgjort!”
11 Da Saul og hele Israel hørte hvad filisteren sagde, blev de skrækslagne og meget bange.
12 David var søn af efratitten+ Isaj+ fra Betlehem+ i Juda, som havde otte sønner+ og allerede på Sauls tid var en gammel mand.
13 Isajs tre ældste sønner var fulgt med Saul i krigen.+ De tre sønner der var draget i krig, var den førstefødte, Eliab,+ den næstældste, Abinadab,+ og den tredje, Shamma.+
14 David var den yngste,+ og de tre ældste fulgte med Saul.
15 David forlod indimellem Saul for at vogte sin fars får+ i Betlehem.
16 I mellemtiden stillede filisteren sig op hver morgen og hver aften i 40 dage og udfordrede israelitterne.
17 Isaj sagde til sin søn David: “Tag den her efa* ristet korn og de her ti brød, og skynd dig hen i lejren til dine brødre med det.
18 Tag også de her ti oste* med til tusindføreren. Find ud af hvordan dine brødre har det, og få et pant med tilbage fra dem.”
19 De var sammen med Saul og alle Israels andre mænd i Eladalen,*+ hvor de kæmpede mod filistrene.+
20 Næste morgen stod David tidligt op og overlod fårene til en anden; derefter pakkede han og tog afsted sådan som Isaj havde sagt han skulle. Da han kom til lejren, var hæren ved at rykke ud, og mændene udstødte et krigsråb.
21 Israel og filistrene stillede sig op så deres hære stod over for hinanden.
22 David overlod straks de ting han havde med, til den mand der passede oppakningen, og løb ud til slagmarken. Da han nåede frem, spurgte han sine brødre hvordan de havde det.+
23 Mens han talte med dem, kom den kriger der hed Goliat,+ filisteren fra Gat. Han trådte frem fra filistrenes rækker og sagde det samme som han plejede,+ og David hørte ham.
24 Da Israels mænd så ham, blev de alle skrækslagne+ og trak sig tilbage.
25 Israels mænd sagde: “Har I set den mand der kommer der? Han kommer for at håne* Israel.+ Den der slår ham ihjel, vil kongen gøre meget rig, han vil give ham sin datter,+ og han vil fritage hans fars hus for skatter og pligter i Israel.”
26 David sagde til de mænd der stod i nærheden: “Hvad vil man gøre for den der slår filisteren ihjel og fjerner skammen fra Israel? Hvem er den uomskårne filister som vover at håne* den levende Guds hær?”+
27 Folkene gentog så det de havde sagt: “Sådan vil man gøre for den der slår ham ihjel.”
28 Da Davids ældste bror, Eliab,+ hørte at han talte med mændene, blev han vred på ham og sagde: “Hvorfor er du kommet herned? Og hvem har du overladt de få får i ørkenen til?+ Jeg ved jo at du er overmodig, og jeg kender dine dårlige motiver. Du er bare kommet for at se kampen.”
29 Til det sagde David: “Hvad har jeg nu gjort? Jeg spurgte jo bare!”
30 Så vendte han sig om og spurgte en anden om det samme,+ og han fik samme svar som før.+
31 Man fortalte Saul hvad David havde sagt, så han sendte bud efter ham.
32 David sagde til Saul: “Lad ikke nogen miste modet* på grund af ham. Din tjener vil kæmpe mod filisteren.”+
33 Men Saul sagde til David: “Du kan ikke kæmpe mod filisteren, for du er kun en dreng,+ og han har været kriger hele sit liv.”
34 David sagde til Saul: “Din tjener har været hyrde for sin fars får, og engang var der en løve,+ og en anden gang en bjørn, der tog et får fra flokken.
35 Jeg løb efter rovdyret og slog det ned og reddede fåret fra dets gab. Da det gik til angreb på mig, greb jeg det i pelsen* og slog det ihjel.
36 Din tjener slog både løven og bjørnen ihjel, og den uomskårne filister skal blive som en af dem, for han har hånet* den levende Guds hær.”+
37 Og David tilføjede: “Jehova, som har reddet mig ud af kløerne på løven og bjørnen, vil redde mig fra denne filister.”+ Så sagde Saul til David: “Gå, og må Jehova være med dig.”
38 Saul tog nu sin egen dragt og gav David den på. Han satte en kobberhjelm på hans hoved og gav ham en brynje på.
39 Derefter spændte David hans sværd uden på dragten og forsøgte at gå men kunne ikke, for han var ikke vant til at have det på. David sagde til Saul: “Jeg kan ikke gå i det her, for jeg er ikke vant til det.” Så David tog det af.
40 Han tog sin stav i hånden og udvalgte fem glatte sten fra flodlejet* og lagde dem i lommen på sin hyrdetaske, og han havde sin slynge+ i hånden. Og han begyndte at gå hen imod filisteren.
41 Filisteren kom nærmere og nærmere, og hans skjoldbærer var foran ham.
42 Da filisteren så David, vrængede han hånligt ad ham, for David var bare en køn dreng med en sund, rødlig kulør.+
43 Filisteren sagde til David: “Er jeg en hund,+ siden du kommer imod mig med en kæp?” Så forbandede han David ved sine guder.
44 Og filisteren sagde til David: “Kom bare an, så skal jeg give dit kød til himlens fugle og markens vilde dyr.”
45 David svarede: “Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd,+ men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas navn,+ Israels hærs Gud, som du har hånet.*+
46 I dag vil Jehova overgive dig til mig,+ og jeg vil slå dig ihjel og hugge dit hoved af. Og i dag vil jeg give ligene i filistrenes lejr til himlens fugle og jordens vilde dyr. Alle på jorden skal vide at der er en Gud i Israel.+
47 Og alle der er samlet her,* skal vide at det ikke er sværd eller spyd Jehova bruger til at frelse med,+ for kampen tilhører Jehova,+ og han vil overgive jer alle sammen til os.”+
48 Så satte filisteren sig i bevægelse og gik frem for at møde David, men David løb hurtigt frem mod frontlinjen for at møde filisteren.
49 David stak hånden ned i tasken og tog en sten op og slyngede den. Han ramte filisteren i panden, og stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt forover med ansigtet mod jorden.+
50 David besejrede altså filisteren med slynge og sten; han ramte filisteren og slog ham ihjel uden at have et sværd i hånden.+
51 David løb hen og stillede sig over ham. Han tog filisterens sværd,+ trak det ud af skeden og huggede hans hoved af for at sikre sig at han var død. Da filistrene så at deres store kriger var død, flygtede de.+
52 Nu udstødte Israels og Judas mænd et kampråb og gik til angreb. De forfulgte filistrene fra dalen+ og helt til Ekrons+ porte, og der lå faldne filistre langs vejen fra Shaarajim,+ helt til Gat og Ekron.
53 Efter at israelitterne var kommet tilbage fra den hidsige forfølgelse af filistrene, udplyndrede de deres lejr.
54 David tog filisterens hoved med til Jerusalem, men han lagde filisterens våben i sit telt.+
55 I det øjeblik Saul så David gå ud for at møde filisteren, sagde han til hærføreren Abner:+ “Hvem er den dreng søn af,+ Abner?” Abner svarede: “Så sandt du lever, konge, jeg ved det ikke!”
56 Kongen sagde: “Find ud af hvem den unge mand er søn af.”
57 Så snart David kom tilbage efter at have slået filisteren ihjel, tog Abner ham derfor med til Saul. David havde stadig filisterens hoved+ i hånden.
58 Saul spurgte ham: “Hvem er du søn af, dreng?” David svarede: “Jeg er søn af din tjener Isaj+ fra Betlehem.”+
Fodnoter
^ Bogst.: “lejre”.
^ Eller “Elalavningen”.
^ Han var ca. 2,9 m høj. Se Tillæg B14.
^ Ca. 57 kg. Se Tillæg B14.
^ Ca. 6,84 kg. Se Tillæg B14.
^ Eller “udfordrer”.
^ Ca. 22 l. Se Tillæg B14.
^ Bogst.: “portioner mælk”.
^ Eller “Elalavningen”.
^ Eller “udfordre”.
^ Eller “udfordre”.
^ Bogst.: “hjertet”.
^ Eller “kæben”. Bogst.: “skægget”.
^ Eller “udfordret”.
^ Eller “wadien”.
^ Eller “udfordret”.
^ Bogst.: “hele denne menighed”.
