Første Samuelsbog 2:1-36
2 Hanna sagde nu i en bøn:
“Mit hjerte glæder sig over Jehova,+Jehova har givet mig styrke.*
Min mund er helt åben så jeg kan svare mine fjender,for jeg glæder mig over det du gør for at redde mig.
2 Ingen er hellig som Jehova,ingen er som dig,+og der er ingen klippe som vores Gud.+
3 Tal ikke længere overlegent,lad ikke noget arrogant komme ud af jeres mund,for Jehova er kundskabens Gud,+og han bedømmer gerninger rigtigt.
4 Stærke krigeres buer bliver splintret,men de der snubler, får styrke.+
5 De mætte må leje sig ud for brød,men de sultne sulter ikke længere.+
Den barnløse kvinde har født syv sønner,+men den kvinde der havde mange sønner, er blevet forladt.*
6 Jehova dræber, og han lader leve;*han sender ned i Graven,* og han henter op.+
7 Jehova gør fattig, og han gør rig,+han ydmyger, og han ophøjer.+
8 Han rejser den hjælpeløse fra støvet,han løfter den fattige op fra askedyngen,*+for at lade dem sidde hos fyrsterog give dem en hædersplads.
Jordens søjler tilhører Jehova,+og han anbringer det frugtbare land på dem.
9 Han beskytter sine loyale hvor de går,+men de onde vil blive bragt til tavshed i mørket,+for ingen sejrer ved egen kraft.+
10 Jehova vil knuse dem der kæmper mod ham,*+han vil tordne imod dem fra himlen.+
Jehova vil dømme helt til jordens ende,+han vil give magt til sin konge+og styrke til sin salvede.”*+
11 Derefter tog Elkana hjem til sit hus i Rama, men drengen begyndte at tjene Jehova+ hos præsten Eli.
12 Elis sønner var onde;+ de havde ingen respekt for Jehova.
13 Sådan her gjorde de med det præsterne havde ret til at få af folket:+ Hver gang nogen bragte et offer, kom en af præstens medhjælpere med en tregrenet gaffel i hånden når kødet kogte,
14 og han stak den ned i kogekarret, gryden, kedlen eller kasserollen. Alt hvad gaflen fik fat i, tog præsten til sig selv. Sådan gjorde de mod alle de israelitter der kom til Shilo.
15 Og allerede før den der bragte ofret, kunne nå at brænde fedtet så der steg røg op,+ kom en af præstens medhjælpere og sagde til ham: “Giv præsten noget kød han kan stege. Han vil ikke have kogt kød af dig, kun råt kød.”
16 Hvis den der bragte ofret, sagde: “Fedtet skal først brændes så der stiger røg op,+ derefter kan du tage hvad du vil”, sagde han: “Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med magt!”
17 Medhjælpernes synd blev meget stor foran Jehova,+ for mændene behandlede Jehovas offergaver uden respekt.
18 Men Samuel udførte tjeneste+ for Jehova, og han var klædt i en efod af linned,*+ selvom han kun var en dreng.
19 Og hvert år lavede hans mor en lille overklædning uden ærmer til ham. Den havde hun med til ham når hun sammen med sin mand kom for at bringe det årlige offer.+
20 Eli velsignede Elkana og hans kone og sagde: “Må Jehova give dig et barn med denne kvinde i stedet for det barn hun har lånt til Jehova.”+ Så tog de hjem.
21 Jehova huskede Hanna, og hun blev gravid+ og fødte yderligere tre sønner og to døtre. Men drengen Samuel voksede op hos Jehova.+
22 Eli var meget gammel, men han havde hørt om alt det hans sønner gjorde+ mod hele Israel, og at de havde sex med de kvinder der tjente ved indgangen til mødeteltet.+
23 Han sagde til dem: “Hvorfor bliver I ved med at gøre sådan noget? Det jeg hører hele folket sige om jer, er dårligt.
24 Nej, mine sønner, det rygte der har bredt sig blandt Jehovas folk, er ikke godt.
25 Hvis en mand synder mod en anden mand, kan nogen appellere til Jehova på hans vegne,* men hvis en mand synder mod Jehova,+ hvem kan så bede for ham?” Men de nægtede at høre på deres far, for Jehova havde besluttet at de skulle dø.+
26 I mellemtiden voksede drengen Samuel op, og både Jehova og folket holdt mere og mere af ham.+
27 En mand der var sendt af Gud, kom til Eli og sagde: “Jehova siger: ‘Åbenbarede jeg mig ikke for din fars slægt dengang de var slaver for Faraos hus i Egypten?+
28 Og ud af alle Israels stammer+ blev han udvalgt til at tjene som min præst og frembære ofre på mit alter,+ brænde røgelse* og bære efod foran mig. Og jeg gav din forfars slægt alle israelitternes* ildofre.+
29 Hvorfor foragter I* mit offer og min offergave som jeg har givet befaling om i min bolig?+ Hvorfor bliver du ved med at ære dine sønner mere end mig, og hvorfor mæsker I jer med de bedste stykker af alle de ofre mit folk, Israel, bringer?+
30 Derfor siger Jehova, Israels Gud: “Jeg har godt nok sagt at din og din forfars slægt altid skulle vandre foran mig.”+ Men nu erklærer Jehova: “Det vil aldrig ske, for dem der ærer mig, vil jeg ære,+ men de der foragter mig, vil blive behandlet med foragt.”
31 Der kommer dage hvor jeg vil fjerne din styrke* og din fars slægts styrke* sådan at der ikke vil være nogen i dit hus der når en høj alder.+
32 Til trods for at det går Israel godt, vil du se en rival i min bolig,+ og aldrig igen vil nogen blive gammel i dit hus.
33 Den af dine efterkommere som jeg lader fortsætte med at tjene ved mit alter, vil få dine øjne til at svigte og give dig sorg,* men de fleste i dit hus vil dø ved menneskers sværd.+
34 Og det der sker med dine to sønner, Hofni og Pinehas, skal være et tegn for dig: De vil begge dø på samme dag.+
35 Så vil jeg udvælge mig en trofast præst.+ Han vil gøre som mit hjerte ønsker.* Jeg vil bygge ham et varigt hus, og han skal altid vandre foran min salvede.
36 Enhver der er tilbage i dit hus, vil komme og bøje sig for ham for at få penge og et brød og vil sige: “Lad mig dog få et af præsteembederne så jeg kan få et stykke brød at spise.”’”+
Fodnoter
^ Bogst.: “er visnet bort”.
^ Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Eller “gør levende”.
^ Eller muligvis: “lossepladsen”.
^ Eller muligvis: “De der kæmper mod Jehova, vil blive rædselsslagne”.
^ Bogst.: “havde en ... bundet om sig”.
^ Eller muligvis: “vil Gud mægle for ham”.
^ Bogst.: “Israels sønners”.
^ Eller muligvis: “lade røgofre stige op”.
^ Bogst.: “sparker I til”.
^ Bogst.: “arm”.
^ Bogst.: “arm”.
^ Eller “og få din sjæl til at hentæres”.
^ Eller “handle efter hvad der er i mit hjerte og min sjæl”.
