Første Samuelsbog 27:1-12

  • David får Siklag af filistrene (1-12)

27  Alligevel sagde David til sig selv: “En dag får Saul ram på mig. Det bedste jeg kan gøre, er at flygte+ til filistrenes land; så vil Saul opgive at lede efter mig i hele Israels område,+ og jeg slipper fra ham.”  Så brød David op sammen med sine 600 mand+ og tog over til Akish,+ der var søn af Maok og konge i Gat.  David og hans mænd slog sig ned hos Akish i Gat, hver med sin husstand. David havde sine to hustruer med, Akinoam+ fra Jizreel og Abigajil+ fra Karmel, Nabals enke.  Da man fortalte Saul at David var flygtet til Gat, holdt han op med at lede efter ham.+  David sagde til Akish: “Hvis det er i orden for dig, så lad mig få et sted i en af byerne på landet så jeg kan bo der. Hvorfor skulle din tjener bo hos dig i kongebyen?”  Den dag gav Akish ham Siklag.+ Det er derfor Siklag tilhører Judas konger den dag i dag.  David boede i filistrenes område i en periode* på et år og fire måneder.+  David og hans mænd drog flere gange ud for at plyndre geshuritterne,+ girzitterne og amalekitterne,+ for de boede i det land der strakte sig fra Telam helt til Shur+ og ned til Egypten.  Når David angreb landet, skånede han hverken mænd eller kvinder,+ men han tog deres får, geder, okser, æsler, kameler og tøj og vendte så tilbage til Akish. 10  Akish plejede at spørge: “Hvor har I plyndret i dag?” David svarede så: “I Judas sydlige område”*+ eller: “I jerakmeelitternes+ sydlige område” eller: “I kenitternes+ sydlige område.” 11  David sørgede for at alle mænd og kvinder blev dræbt så de ikke kunne blive ført til Gat. Han sagde nemlig: “Ellers sladrer de om os og siger: ‘Det har David gjort.’” (Sådan gjorde han i hele den periode han boede i filistrenes område). 12  Akish troede så på David, og han sagde til sig selv: “Han er virkelig blevet en stank for sit folk, Israel, så nu vil han altid være min tjener.”

Fodnoter

Bogst.: “et antal dage”.
Eller “Judas Negeb”.