Første Samuelsbog 3:1-21
-
Samuel kaldes til profet (1-21)
3 Drengen Samuel gjorde tjeneste+ for Jehova hos Eli. På den tid kom der sjældent budskaber* fra Jehova, og syner+ var usædvanlige.
2 En dag lå Eli og sov på sin faste plads. Hans øjne var blevet så svage at han ikke kunne se.+
3 Guds lampe+ var endnu ikke slukket, og Samuel lå i Jehovas tempel,*+ hvor Guds ark stod.
4 Så kaldte Jehova på Samuel. Han svarede: “Her er jeg.”
5 Han løb hen til Eli og sagde: “Her er jeg! Du kaldte på mig.” Men han sagde: “Jeg har ikke kaldt. Læg dig til at sove igen.” Så gik han hen og lagde sig.
6 Jehova kaldte en gang til: “Samuel!” Så rejste Samuel sig og gik hen til Eli og sagde: “Her er jeg! Du kaldte på mig.” Men han sagde: “Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.”
7 (Samuel havde endnu ikke lært Jehova at kende, og Jehova havde endnu ikke åbenbaret sit ord for ham).+
8 Senere kaldte Jehova igen, for tredje gang: “Samuel!” Så stod han op og gik hen til Eli og sagde: “Her er jeg! Du kaldte på mig.”
Nu gik det op for Eli at det var Jehova der kaldte på drengen.
9 Derfor sagde han til Samuel: “Gå hen og læg dig til at sove, og hvis han kalder på dig igen, skal du sige: ‘Tal, Jehova, for din tjener lytter.’” Samuel gik så hen og lagde sig på sin plads.
10 Jehova kom og stillede sig der, og han kaldte ligesom de andre gange: “Samuel, Samuel!” Så sagde Samuel: “Tal, for din tjener lytter.”
11 Jehova sagde til Samuel: “Jeg vil gøre noget i Israel der vil få det til at ringe for ørerne af alle der hører om det.+
12 Den dag lader jeg Eli blive ramt af alt det jeg har sagt om hans hus, fra først til sidst.+
13 Du skal fortælle ham at min dom over hans hus gælder til evig tid på grund af den synd han har haft kendskab til.+ Hans sønner forbander nemlig Gud,+ men han har ikke irettesat dem.+
14 Det er derfor jeg har sværget over for Elis hus at den synd der hviler over det, aldrig nogensinde vil kunne sones ved slagtofre eller offergaver.”+
15 Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han dørene til Jehovas hus, men han var bange for at fortælle Eli om synet.
16 Eli kaldte imidlertid på Samuel: “Samuel, min søn!” Han svarede: “Her er jeg!”
17 Eli spurgte: “Hvad sagde han til dig? Skjul det ikke for mig. Må Gud straffe dig hårdt hvis du skjuler noget som helst af det han sagde.”
18 Så fortalte Samuel ham alt hvad han havde sagt, og han skjulte ikke noget for ham. Eli sagde: “Han er Jehova. Lad ham gøre hvad der er bedst i hans øjne.”
19 Samuel voksede nu op, og Jehova var med ham+ og lod alt det han sagde, gå i opfyldelse.*
20 Hele Israel fra Dan til Beersheba blev klar over at Samuel havde fået betroet den opgave at tjene som Jehovas profet.
21 Og Jehova blev ved med at vise sig i Shilo. Der åbenbarede Jehova sig for Samuel gennem Jehovas ord.+
Fodnoter
^ Bogst.: “ord”.
^ Dvs. telthelligdommen.
^ Bogst.: “lod ikke et eneste af alle hans ord falde til jorden”.
