Det første brev til Timotheus 4:1-16
4 Men det inspirerede ord* siger tydeligt at der vil komme en tid hvor nogle vil falde fra troen fordi de lytter til vildledende inspirerede udtalelser*+ og dæmoners lære,
2 og de vil lytte til hykleriske udtalelser fra løgnagtige mennesker+ hvis samvittighed er blevet ufølsom som var den brændt med et brændejern.
3 De forbyder folk at gifte sig+ og befaler dem at afholde sig fra fødevarer+ som Gud har skabt for at de skal nydes+ med tak af dem der har tro+ og kender sandheden godt.
4 Alt hvad Gud har skabt, er jo godt,+ og der er ikke noget af det der skal forkastes+ hvis man takker for det når man spiser det.
5 Det er nemlig blevet gjort helligt gennem Guds ord og ved at man beder over det.
6 Når du giver brødrene denne vejledning, vil du være en god tjener for Kristus Jesus, næret af troens og den gode læres ord som du har fulgt så omhyggeligt.+
7 Du skal afvise usande og respektløse historier,+ historier som dem gamle kvinder fortæller. Men du skal øve dig i gudhengivenhed.*
8 Fysisk træning gavner lidt, men gudhengivenhed gavner på alle måder. Til den er der nemlig knyttet et løfte der både gælder det nuværende liv og det liv der vil komme.+
9 Den udtalelse er fuldstændigt sand og bør godtages uden forbehold.
10 Det er derfor vi arbejder hårdt og anstrenger os,+ for vi har sat vores håb til en levende Gud, der er en Frelser+ for alle slags mennesker,+ især for de trofaste.
11 Bliv ved med at give disse påbud og at undervise andre i dem.
12 Lad aldrig nogen se ned på dig fordi du er ung, men bliv et eksempel for de troende når det gælder tale, opførsel, kærlighed, tro og renhed.
13 Bliv ved med at tage dig af oplæsning,+ tilskyndelser* og undervisning indtil jeg kommer.
14 Undlad ikke at bruge den gave du har i dig, og som du fik på grundlag af en profeti da ældsterådet lagde hænderne på dig.+
15 Tænk dybt* over disse ting. Vær optaget af dem så alle tydeligt kan se at du gør fremskridt.
16 Vær hele tiden opmærksom på dig selv og på hvordan du underviser.+ Bliv ved med at gøre alt dette, for det vil betyde livet, både for dig selv og for dem der hører på dig.+
Fodnoter
^ Bogst.: “ånden”.
^ Bogst.: “vildledende ånder”.
^ Eller “opøve dig selv med gudhengivenhed som mål”.
^ Eller “opmuntring”.
^ Eller “Meditér”.