Anden Krønikebog 12:1-16

  • Shishak angriber Jerusalem (1-12)

  • Rehabeams styre slutter (13-16)

12  Kort efter at Rehabeams kongedømme var blevet solidt etableret+ og han var blevet stærk, forlod han Jehovas Lov,+ og det gjorde hele Israel også.  I kong Rehabeams femte år kom kong Shishak+ af Egypten imod Jerusalem, for israelitterne havde været troløse mod Jehova.  Han havde 1.200 stridsvogne, 60.000 ryttere og utallige krigere med sig fra Egypten – libyere, sukkijitter og etiopiere.+  Han indtog de befæstede byer i Juda og nåede til sidst til Jerusalem.  Profeten Shemaja+ kom til Rehabeam og Judas fyrster, som havde samlet sig i Jerusalem på grund af Shishak, og han sagde til dem: “Jehova siger: ‘I har forladt mig, og derfor har jeg også forladt jer+ og overgivet jer til Shishak.’”  Det fik Israels fyrster og kongen til at ydmyge sig+ og sige: “Jehova er retfærdig.”  Da Jehova så at de havde ydmyget sig, kom Jehovas ord til Shemaja: “De har ydmyget sig. Jeg vil ikke tilintetgøre dem.+ Jeg vil snart redde dem, og jeg vil ikke ramme Jerusalem med min vrede ved hjælp af Shishak.  Men de vil blive hans tjenere, og så vil de komme til at kende forskel på at tjene mig og tjene andre landes konger.”*  Så kom kong Shishak af Egypten imod Jerusalem. Han tog skattene i Jehovas hus+ og skattene i kongens palads.* Han tog det hele, også de guldskjolde Salomon havde lavet.+ 10  Kong Rehabeam lavede derfor kobberskjolde i stedet for, og han betroede dem til cheferne for vagtstyrken,* som holdt vagt ved indgangen til kongens palads.* 11  Hver gang kongen kom til Jehovas hus, var vagterne med og bar skjoldene, og bagefter anbragte de dem i vagtrummet igen. 12  Fordi kongen ydmygede sig, vendte Jehova sin vrede væk fra ham,+ og han tilintetgjorde dem ikke fuldstændigt.+ Desuden fandtes der noget godt i Juda.+ 13  Kong Rehabeam styrkede sin stilling i Jerusalem og fortsatte med at regere. Rehabeam var 41 år da han blev konge, og han regerede 17 år i Jerusalem, den by Jehova havde udvalgt blandt alle Israels stammer og knyttet sit navn til. Kongens mor hed Naama og var fra Ammon.+ 14  Men han gjorde det der var ondt, for han havde ikke i sit hjerte besluttet at søge Jehova.+ 15  Rehabeams historie, fra først til sidst, er nedskrevet i slægtsregistret af profeten Shemaja+ og seeren Iddo.+ Og der var uafbrudt krig mellem Rehabeam og Jeroboam.+ 16  Så lagde Rehabeam sig til hvile hos sine forfædre, og han blev begravet i Davidsbyen.+ Og hans søn Abija+ blev konge efter ham.

Fodnoter

Bogst.: “kongeriger”.
Bogst.: “hus”.
Bogst.: “løberne”.
Bogst.: “hus”.