Anden Krønikebog 14:1-15

  • Abija dør (1)

  • Asa, konge af Juda (2-8)

  • Asa besejrer 1.000.000 etiopiere (9-15)

14  Så lagde Abija sig til hvile hos sine forfædre, og man begravede ham i Davidsbyen,+ og hans søn Asa blev konge efter ham. I hans dage var der fred i landet i ti år.  Asa gjorde det der var godt og rigtigt i Jehova hans Guds øjne.  Han fjernede de fremmede altre+ og offerhøjene, knuste de hellige støtter+ og huggede de hellige pæle* i stykker.+  Han sagde også til Juda at de skulle søge Jehova, deres forfædres Gud, og holde Loven og buddet.  Han fjernede altså offerhøjene og røgelsesstanderne+ fra alle Judas byer, og under hans styre var der fortsat ro i kongeriget.  Han byggede befæstede byer i Juda,+ for der var ro i landet, og der var ingen krig mod ham i de år, for Jehova gav ham fred.+  Han sagde til Juda: “Lad os bygge disse byer og udstyre dem med mure, tårne,+ porte* og slåer. Vi råder nemlig stadig over landet, for vi har søgt Jehova vores Gud. Vi har søgt ham, og han har givet os fred til alle sider.” Og deres byggerier lykkedes.+  Asa havde en hær på 300.000 mand fra Juda, udrustet med store skjolde og lanser. Og fra Benjamin var der 280.000 dygtige krigere der bar små skjolde* og var bevæbnet med bue.*+  Senere kom etiopieren Zera imod dem med en hær på 1.000.000 mand og 300 stridsvogne.+ Da han nåede til Maresha,+ 10  rykkede Asa ud imod ham, og de stillede op til kamp i Sefatadalen ved Maresha. 11  Asa råbte til sin Gud Jehova:+ “Jehova, det betyder ikke noget for dig om dem du hjælper, er stærke* eller svage.+ Hjælp os, Jehova vores Gud, for det er dig vi stoler på,*+ og det er i dit navn vi er kommet imod denne store hær.+ Jehova, du er vores Gud. Lad ikke et dødeligt menneske sejre over dig.”+ 12  Jehova lod så etiopierne lide nederlag foran Asa og Juda, og etiopierne flygtede.+ 13  Asa og de folk der var med ham, forfulgte dem så helt til Gerar,+ og etiopierne faldt på stribe. Til sidst var der ikke flere i live, for de blev knust af Jehova og hans hær. Bagefter tog de et meget stort bytte. 14  Desuden indtog de alle byerne rundt om Gerar, for indbyggerne var slået af rædsel for Jehova, og de plyndrede alle byerne, for der var meget at plyndre i dem. 15  De angreb også hyrdernes telte og tog en masse får og kameler med sig. Derefter vendte de tilbage til Jerusalem.

Fodnoter

Bogst.: “dobbeltdøre”.
Skjolde der ofte blev båret af bueskytter.
Bogst.: “og trådte buen”, dvs. satte streng på.
Bogst.: “mange”.
Bogst.: “støtter os til”.