Anden Krønikebog 21:1-20

  • Joram, konge af Juda (1-11)

  • Brev fra Elias (12-15)

  • Trist afslutning på Jorams liv (16-20)

21  Så lagde Joshafat sig til hvile hos sine forfædre. Man begravede ham hos hans forfædre i Davidsbyen, og hans søn Joram blev konge efter ham.+  Hans brødre, Joshafats sønner, var Azarja, Jehiel, Zekarja, Azarjahu, Mikael og Shefatja. De var alle kong Joshafat af Israels sønner.  Deres far havde givet dem mange gaver: sølv, guld og andre kostbare ting og ovenikøbet befæstede byer i Juda.+ Men kongedømmet gav han til Joram,+ for han var den førstefødte.  Da Joram havde overtaget sin fars kongedømme, dræbte han alle sine brødre+ og nogle af Israels fyrster med sværd for at styrke sin position.  Joram var 32 år da han blev konge, og han regerede otte år i Jerusalem.+  Han fulgte i Israels kongers fodspor,+ sådan som Akabs hus havde gjort, for han havde giftet sig med Akabs datter.+ Og han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne.  Men på grund af den pagt Jehova havde indgået med sin tjener David,+ ønskede han ikke at ødelægge Davids hus, for han havde lovet at give ham og hans sønner en lampe* for altid.+  På hans tid gjorde edomitterne oprør mod Juda+ og udnævnte deres egen konge.+  Så Joram drog derover med alle sine befalingsmænd og alle sine stridsvogne, og om natten brød han op og slog edomitterne, der havde omringet ham og dem der havde befalingen over stridsvognene. 10  Men Edom har gjort oprør mod Juda lige siden. Libna+ gjorde også oprør mod Joram på det tidspunkt fordi han havde forladt sine forfædres Gud, Jehova.+ 11  Han havde også bygget offerhøje+ på Judas bjerge for at få Jerusalems indbyggere til at bedrive åndelig prostitution, og han førte Juda på vildspor. 12  Til sidst kom der et brev til ham fra profeten Elias,+ og der stod: “Sådan siger Jehova, din forfar Davids Gud: ‘Du er hverken fulgt i din fars, Joshafats, fodspor+ eller i kong Asa+ af Judas fodspor. 13  Men du følger i Israels kongers fodspor+ og får Juda og Jerusalems indbyggere til at bedrive åndelig prostitution+ ligesom Akabs hus,+ og du har endda dræbt dine egne brødre,+ din fars husstand, som var bedre end dig. 14  Derfor vil Jehova slå hårdt ned på dit folk, dine sønner, dine hustruer og alt hvad du har. 15  Og du selv vil blive ramt af mange sygdomme. En af dem vil ramme dine indvolde, og den vil plage dig dag efter dag indtil dine indvolde kommer ud.’” 16  Så sørgede Jehova for+ at filistrene*+ og de arabere+ der boede i nærheden af etiopierne, blev fjendtligt indstillet over for Joram. 17  De angreb Juda, trængte ind i landet og tog alle de ejendele der var i kongens palads,*+ og bortførte desuden hans sønner og hans hustruer. Den eneste søn der blev efterladt, var Joakaz,*+ hans yngste søn. 18  Efter alt det ramte Jehova Joram med en uhelbredelig sygdom i indvoldene.+ 19  To år senere kom hans indvolde ud på grund af hans sygdom, og han døde under stærke smerter. Hans folk lavede ikke nogen brænding for ham sådan som de havde gjort for hans forfædre.+ 20  Han var 32 år da han blev konge, og han regerede otte år i Jerusalem. Der var ikke nogen der savnede ham da han døde. Man begravede ham i Davidsbyen,+ men ikke i kongegravene.+

Fodnoter

Dvs. en efterkommer.
Bogst.: “ånden hos filistrene”.
Bogst.: “hus”.
Også kaldet Akazja.