Anden Krønikebog 24:1-27
24 Joash var syv år da han blev konge,+ og han regerede 40 år i Jerusalem. Hans mor hed Sibja og var fra Beersheba.+
2 Joash gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne, så længe præsten Jojada levede.+
3 Jojada udvalgte to hustruer til ham, og han blev far til sønner og døtre.
4 Efter noget tid fik Joash et stærkt ønske om at sætte Jehovas hus i stand.+
5 Så han samlede præsterne og levitterne og sagde til dem: “Gå ud til byerne i Juda og saml penge ind fra hele Israel så I kan reparere jeres Guds hus,+ år efter år. I skal skynde jer.” Men levitterne skyndte sig ikke.+
6 Så tilkaldte kongen lederen Jojada og sagde til ham:+ “Hvorfor har du ikke sørget for at levitterne indsamler den hellige skat i Juda og Jerusalem som Jehovas tjener Moses gav befaling om,+ altså den hellige skat fra Israels menighed, til Vidnesbyrdets telt?+
7 For den onde kvinde Ataljas+ sønner brød ind i den sande Guds hus,+ og de har brugt alle de hellige ting i Jehovas hus til baalerne.”
8 På kongens ordre lavede man så en kiste+ og anbragte den uden for porten til Jehovas hus.+
9 Derefter meddelte man indbyggerne i hele Juda og Jerusalem at de skulle bringe den hellige skat til Jehova,+ den som den sande Guds tjener Moses havde pålagt Israel i ørkenen.
10 Alle fyrsterne og hele folket var glade,+ og de kom og lagde bidrag i kisten indtil den var fuld.*
11 Når levitterne så at der var mange penge i kisten, tog de den ind så den kunne blive overgivet til kongen. Så kom kongens sekretær og ypperstepræstens tilsynsmand og tømte kisten,+ og derefter stillede de den på plads igen. Sådan gjorde de dag efter dag, og de samlede mange penge sammen.
12 Kongen og Jojada gav pengene til dem der førte tilsyn med arbejdet på Jehovas hus, og de ansatte så stenhuggere og håndværkere til at sætte Jehovas hus i stand+ og også jern- og kobbersmede til at reparere Jehovas hus.
13 Tilsynsmændene satte reparationsarbejdet i gang, og det skred frem under deres tilsyn, og de satte den sande Guds hus i stand så det stod som oprindeligt, og forstærkede det.
14 Så snart de var færdige, kom de til kongen og Jojada med de penge der var tilovers, og de brugte pengene til redskaber til Jehovas hus, til redskaber til tjenesten og ofringerne, til bægre og guld- og sølvredskaber.+ Og så længe Jojada levede, frembar man regelmæssigt brændofre+ i Jehovas hus.
15 Efter et langt og godt liv* døde Jojada, 130 år gammel.
16 Så begravede man ham i Davidsbyen sammen med kongerne,+ for han havde gjort meget godt i Israel+ i forbindelse med den sande Gud og hans hus.
17 Da Jojada var død, kom Judas fyrster og bøjede sig for kongen, og kongen lyttede til dem.
18 Folket svigtede Jehovas, deres forfædres Guds, hus og gav sig til at tilbede de hellige pæle* og afgudsfigurerne, og Juda og Jerusalem blev ramt af Guds vrede* på grund af deres synd.
19 Jehova blev ved med at sende profeter til dem for at få dem til at vende tilbage til ham, og profeterne blev ved med at advare* dem, men de ville ikke høre.+
20 Guds ånd kom over Zakarias,* præsten Jojadas søn,+ og han stillede sig højere oppe end folket og sagde til dem: “Den sande Gud siger: ‘Hvorfor overtræder I Jehovas bud? Det vil ikke føre til noget godt for jer! Fordi I har forladt Jehova, vil han forlade jer.’”+
21 Men de rottede sig sammen mod ham,+ og på kongens ordre stenede de ham i forgården til Jehovas hus.+
22 Kong Joash huskede ikke på den loyale kærlighed Zakarias’ far, Jojada, havde vist ham, men dræbte hans søn, som i det øjeblik han døde, sagde: “Lad Jehova se det og kræve dig til regnskab.”+
23 I begyndelsen af året* drog den aramæiske hær op imod Joash og invaderede Juda og Jerusalem.+ Den udryddede alle folkets fyrster+ og sendte hele byttet til kongen af Damaskus.
24 Den angribende aramæiske hær bestod kun af få mand, men Jehova lod dem besejre en meget stor hær+ fordi folket havde forladt Jehova, deres forfædres Gud. På den måde eksekverede de* dommen over Joash.
25 Og da de trak sig tilbage fra ham (for de efterlod ham hårdt såret),* dannede hans egne tjenere en sammensværgelse mod ham fordi han havde udgydt præsten Jojadas sønners* blod.+ De dræbte ham på hans egen seng.+ Sådan døde han, og han blev begravet i Davidsbyen,+ men ikke i kongegravene.+
26 Følgende havde sammensværget sig+ mod ham: Zabad, den ammonitiske kvinde Shimats søn, og Jozabad, den moabitiske kvinde Shimrits søn.
27 Alt hvad der angår hans sønner og de mange budskaber mod ham+ og istandsættelsen* af den sande Guds hus,+ er nedskrevet i optegnelserne i* Kongernes Bog. Og hans søn Amasja blev konge efter ham.
Fodnoter
^ Eller muligvis: “indtil alle havde givet”.
^ Bogst.: “Gammel og mæt af dage”.
^ Bogst.: “og der var vrede over Juda og Jerusalem”.
^ Se Ordforklaring.
^ Eller “vidne imod”.
^ Bogst.: “Zakarias blev iklædt Guds ånd”.
^ Bogst.: “Da året var omme”.
^ Dvs. aramæerne.
^ Eller “alvorligt syg”.
^ Eller “søns”. Flertalsformen er muligvis majestætsflertal.
^ Bogst.: “grundlæggelsen”.
^ Eller “udlægningen af; kommentaren til”.
