Anden Krønikebog 32:1-33
32 Efter at Hizkija trofast+ havde sørget for alt det, kom assyrerkongen Sankerib og invaderede Juda. Han belejrede de befæstede byer, fast besluttet på at bryde igennem deres forsvar og indtage dem.+
2 Da Hizkija så at Sankerib var kommet for at føre krig mod Jerusalem,
3 besluttede han, efter at have spurgt sine fyrster og krigere til råds, at tilstoppe vandkilderne uden for byen,+ og de gav ham deres støtte.
4 Der blev samlet en masse folk, og de tilstoppede alle kilderne og den bæk der løb gennem området, for de sagde: “Hvorfor skal assyrerkongerne komme og finde rigeligt med vand?”
5 Beslutsomt genopbyggede han desuden hele den nedbrudte mur og rejste tårne på den, og udenfor byggede han endnu en mur. Han reparerede også Volden*+ i Davidsbyen og lavede mange våben* og skjolde.
6 Så udnævnte han befalingsmænd over folket og samlede dem på torvet ved byporten og opmuntrede dem* med ordene:
7 “Vær modige og stærke. Vær ikke bange eller skrækslagne på grund af Assyriens konge+ og alle hans mænd, for der er flere med os end med ham.+
8 Han støtter sig til menneskers styrke,* men Jehova vores Gud er med os og vil hjælpe os og kæmpe vores krige.”+ Hele folket blev styrket af det kong Hizkija af Juda sagde.+
9 Assyrerkongen Sankerib, der var ved Lakish+ sammen med hele sin hær,* sendte derefter sine tjenere til Jerusalem med dette budskab til kong Hizkija af Juda og til alle judæerne i Jerusalem:+
10 “Kong Sankerib af Assyrien siger: ‘Hvad er det I stoler på, siden I bliver i Jerusalem mens byen er under belejring?+
11 Forstår I ikke at Hizkija vildleder jer og vil lade jer dø af sult og tørst? Han siger jo: “Jehova vores Gud vil redde os fra Assyriens konge.”+
12 Er det ikke den samme Hizkija der har fjernet jeres Guds* offerhøje+ og altre+ og sagt til Juda og Jerusalem: “I skal bøje jer foran ét alter, og på dét skal I lade røgen fra jeres ofre stige op”?+
13 Ved I ikke hvad jeg og mine forfædre har gjort ved folkene i alle de andre lande?+ Var der nogen af deres guder som kunne redde deres land fra mig?+
14 Hvem af alle guderne for de nationer som mine forfædre udslettede,* var i stand til at redde sit folk fra mig? Så hvordan skulle jeres Gud kunne redde jer fra mig?+
15 Lad nu ikke Hizkija bedrage jer eller vildlede jer!+ Tro ikke på ham, for ingen gud i nogen nation eller noget kongerige har kunnet redde sit folk fra mig eller mine forfædre. Så hvordan skulle jeres Gud dog kunne redde jer fra mig?’”+
16 Hans tjenere slyngede endnu flere fornærmelser imod Jehova, den sande Gud, og imod hans tjener Hizkija.
17 Han skrev også breve+ for at håne og fornærme Jehova, Israels Gud:+ “De andre nationers guder kunne ikke redde deres folk fra mig,+ og lige så lidt vil Hizkijas Gud kunne redde sit folk fra mig.”
18 De blev ved med at råbe højt på jødernes sprog til dem i Jerusalem der stod på muren, for at gøre dem bange og skræmme dem så de kunne indtage byen.+
19 De talte lige så hånligt om Jerusalems Gud som de gjorde om de guder jordens folk tilbeder, guder der er lavet af mennesker.
20 Men kong Hizkija og profeten Esajas,+ Amos’ søn, blev ved med at bede om dette og at råbe til himlen om hjælp.+
21 Jehova sendte så en engel og udslettede enhver stærk kriger,+ anfører og befalingsmand i assyrerkongens lejr. Så han vendte ydmyget tilbage til sit eget land. Senere gik han ind i sin guds tempel,* og der huggede nogle af hans egne sønner ham ned med sværd.+
22 Så Jehova reddede Hizkija og Jerusalems indbyggere fra assyrerkongen Sankerib og fra alle andre og gav dem fred og ro til alle sider.
23 Og mange kom med gaver til Jehova i Jerusalem og kostbare ting til kong Hizkija af Juda,+ og efter dette blev han højt respekteret af alle nationerne.
24 I de dage blev Hizkija syg, og han lå for døden. Han bad til Jehova,+ som svarede ham og gav ham et tegn.*+
25 Men Hizkija viste ingen taknemmelighed for det gode der var blevet gjort mod ham, for hans hjerte blev stolt. Derfor blev han og Juda og Jerusalem ramt af Guds vrede.
26 Hizkija ydmygede dog sit stolte hjerte,+ og Jerusalems indbyggere ydmygede sig også. Så Jehovas vrede kom ikke over dem mens Hizkija levede.+
27 Hizkija opnåede meget stor rigdom og ære.+ Han byggede sig skatkamre+ til sølv, guld, ædelsten, balsamolie, skjolde og alle andre kostbare ting.
28 Han byggede også forrådssteder til korn og ny vin og olie samt stalde til de forskellige slags kvæg og til hjordene.
29 Desuden skaffede han sig byer og store hjorde af får og kvæg, for Gud gav ham mange ejendele.
30 Det var Hizkija der tilstoppede Gihonkildens øvre udspring+ og ledte vandet direkte ned til vestsiden af Davidsbyen,+ og alt hvad Hizkija gjorde, lykkedes for ham.
31 Men da Babylons fyrster sendte budbringere til ham for at spørge til det tegn*+ der var indtruffet i landet,+ satte den sande Gud ham på prøve+ ved at lade ham klare situationen selv for at finde ud af hvad der boede i hans hjerte.+
32 Resten af Hizkijas historie og det han gjorde af loyal kærlighed,+ er nedskrevet i beretningen om det syn profeten Esajas,+ Amos’ søn, fik, i Bogen om Judas og Israels Konger.+
33 Så lagde Hizkija sig til hvile hos sine forfædre, og man begravede ham på skråningen op til Davids sønners grave.+ Hele Juda og alle Jerusalems indbyggere ærede ham ved hans død. Hans søn Manasse blev konge efter ham.
Fodnoter
^ Eller “Millo”. Et hebraisk udtryk der betyder “fyldningen”.
^ Eller “kastespyd”.
^ Bogst.: “talte til deres hjerte”.
^ Bogst.: “en arm af kød”.
^ Eller “hele sin militærmagt og kongelige pragt”.
^ Bogst.: “hans”.
^ Eller “viede til udslettelse”. Se Ordforklaring.
^ Bogst.: “hus”.
^ Eller “varsel”.
^ Eller “varsel”.
