Anden Krønikebog 35:1-27
35 Josija holdt påske+ for Jehova i Jerusalem, og man slagtede påskeofret+ på den 14. dag i den første måned.+
2 Han satte præsterne til deres opgaver og tilskyndede dem til at udføre deres tjeneste ved Jehovas hus.+
3 Så sagde han til levitterne, som underviste hele Israel,+ og som var hellige for Jehova: “Sæt den hellige ark i det hus som Israels konge Salomon, Davids søn, har bygget.+ I skal ikke længere bære den på jeres skuldre.+ I skal tjene jeres Gud Jehova og hans folk, Israel.
4 Gør jer klar, slægt* for slægt og hold for hold, og følg de anvisninger som Israels konge David+ og hans søn Salomon har nedskrevet.+
5 Stil jer på det hellige sted inddelt i grupper efter resten af folkets,* jeres brødres, slægter. For hver af dem skal der være en gruppe fra levitternes slægt.
6 I skal slagte påskeofret+ og hellige jer og træffe forberedelser for jeres brødre så I følger Jehovas ord gennem Moses.”
7 Josija bidrog med får og geder til folket, vædderlam og unge gedebukke, 30.000 i alt, til påskeofre for alle der var til stede, og desuden 3.000 okser. Det kom fra kongens private ejendom.+
8 Hans fyrster bidrog også med en frivillig gave til folket, præsterne og levitterne. Hilkija,+ Zekarja og Jehiel, som var ledere i den sande Guds hus, gav præsterne 2.600 lam og kid til påskeofre og 300 okser.
9 Konanja og hans brødre Shemaja og Netanel samt de ledende levitter Hashabja, Jeiel og Jozabad bidrog med 5.000 lam og kid til påskeofre og 500 okser til levitterne.
10 Der blev gjort klar til tjenesten, og præsterne stillede sig på deres pladser, og levitterne stillede sig efter deres hold,+ sådan som kongen havde befalet.
11 De slagtede påskeofrene,+ og præsterne stænkede blodet som blev rakt dem,+ mens levitterne flåede dyrene.+
12 Derefter gjorde de brændofrene klar så de kunne fordele dem til resten af folket, som var inddelt i grupper efter slægter, så man kunne frembære dem for Jehova sådan som der står i Moses’ bog. Det samme gjorde de med okserne.
13 De tilberedte* påskeofret over ilden som det var skik,+ og de hellige gaver tilberedte de i gryder, kedler og pander. Bagefter skyndte de sig at bære det ud til resten af folket.
14 Så traf de forberedelser for sig selv og præsterne. Præsterne, Arons efterkommere, ofrede nemlig brændofre og fedtstykker indtil mørket faldt på. Så levitterne traf forberedelser for sig selv og præsterne, Arons efterkommere.
15 Og sangerne, Asafs+ sønner, var på deres pladser som befalet af David,+ Asaf,+ Heman og kongens seer Jedutun,+ og portvagterne var ved de forskellige porte.+ Det var ikke nødvendigt for dem at forlade deres tjeneste, for deres brødre, levitterne, traf forberedelser for dem.
16 Den dag blev der truffet forberedelser til hele tjenesten for Jehova så man kunne holde påsken+ og bringe brændofrene på Jehovas alter, som kong Josija havde befalet.+
17 De israelitter der var til stede, holdt påsken på det tidspunkt og fejrede de usyrnede brøds fest i syv dage.+
18 Der var ikke blevet holdt en sådan påske i Israel siden profeten Samuels tid. Og ingen af Israels andre konger havde holdt en påske som den der blev holdt af Josija,+ præsterne, levitterne og alle der var til stede fra Juda og Israel, og Jerusalems indbyggere.
19 Denne påske blev holdt i Josijas 18. regeringsår.
20 Efter alt det, da Josija havde sat templet* i stand, drog kong Neko+ af Egypten op for at kæmpe ved Karkemish ved Eufratfloden. Josija rykkede så ud imod ham.+
21 Derfor sendte han bud til ham og sagde: “Hvad har du med det her at gøre, Judas konge? Det er ikke dig jeg kommer imod i dag. Min kamp er rettet imod en anden nation, og Gud siger at jeg skal skynde mig. For din egen skyld: Lad være med at sætte dig op imod Gud, som er med mig, ellers vil han ødelægge dig.”
22 Men Josija ville ikke trække sig tilbage. Han forklædte sig+ for at kæmpe mod Neko og hørte ikke efter hans ord, som kom fra Guds mund. Han gik så i kamp på Megiddosletten.+
23 Men bueskytterne ramte kong Josija, og kongen sagde til sine folk: “Få mig væk herfra, for jeg er hårdt såret.”
24 Hans folk fik ham ned fra stridsvognen og over i hans anden stridsvogn og kørte ham til Jerusalem. Så døde han og blev begravet i sine forfædres grav,+ og hele Juda og Jerusalem sørgede over Josija.
25 Jeremias+ sang en sørgesang om Josija, og den dag i dag synger alle sangerne og sangerinderne+ om Josija i deres sørgesange.* Man besluttede at de skulle synges i Israel, og de er nedskrevet blandt sørgesangene.
26 Resten af Josijas historie og det han af loyal kærlighed gjorde for at overholde det der står skrevet i Jehovas Lov,
27 alt hvad han gjorde, fra først til sidst, er nedskrevet i Bogen om Israels og Judas Konger.+
Fodnoter
^ Bogst.: “fædrenehus”.
^ Bogst.: “folkets sønners”.
^ Eller muligvis: “stegte”.
^ Bogst.: “huset”.
^ Eller “dødsklager”.
