Anden Krønikebog 7:1-22
7 Så snart Salomon var færdig med at bede,+ kom ild ned fra himlen+ og fortærede brændofret og slagtofrene, og Jehovas herlighed fyldte huset.+
2 Præsterne kunne ikke gå ind i Jehovas hus fordi Jehovas herlighed havde fyldt Jehovas hus.+
3 Og alle israelitterne så at ilden kom ned, og at Jehovas herlighed var over huset, og de knælede på brolægningen og bøjede sig med ansigtet mod jorden og takkede Jehova: “For han er god, og hans loyale kærlighed varer evigt.”
4 Kongen og hele folket bragte ofre foran Jehova.+
5 Kong Salomon ofrede 22.000 okser og 120.000 får. Sådan indviede kongen og hele folket den sande Guds hus.+
6 Præsterne stod på deres poster, og levitterne stod med de instrumenter der blev brugt til at akkompagnere sangen til Jehova.+ (Kong David havde lavet disse instrumenter for at de skulle bruges til at takke Jehova med – “for hans loyale kærlighed varer evigt” – når David lovpriste med dem).* Og præsterne blæste højt i trompeter+ foran dem mens alle israelitterne stod op.
7 Så helligede Salomon den midterste del af forgården foran Jehovas hus, for der skulle han ofre brændofrene og fællesskabsofrenes+ fedtstykker. Kobberaltret+ som Salomon havde lavet, kunne nemlig ikke rumme brændofrene, kornofrene+ og fedtstykkerne.+
8 Derefter holdt Salomon højtiden i syv dage+ sammen med hele Israel, en stor forsamling fra et område der strakte sig fra Lebo-Hamat* og ned til Egyptens Wadi.*+
9 Men på den ottende dag* holdt de et højtideligt stævne,+ for de havde fejret indvielsen af altret i syv dage og holdt højtiden i syv dage.
10 Den 23. dag i den syvende måned sendte han folket hjem, glade+ og lykkelige over det gode Jehova havde gjort mod David og mod Salomon og mod sit folk, Israel.+
11 Sådan blev Salomon færdig med Jehovas tempel* og kongens palads.*+ Og alt hvad Salomon havde planlagt i sit hjerte med hensyn til Jehovas tempel og sit eget palads, lykkedes for ham.+
12 Jehova viste sig nu for Salomon+ om natten og sagde til ham: “Jeg har hørt din bøn, og jeg har udvalgt mig dette sted til offerhus.+
13 Hvis jeg lukker himlen så der ikke kommer regn, og jeg befaler græshopperne at fortære landet og jeg sender pest blandt mit folk
14 og mit folk, som mit navn er nævnt over,+ ydmyger sig+ og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje,+ så vil jeg høre det i himlen og tilgive deres synd og helbrede deres land.+
15 Nu vil mine øjne være åbne, og mine ører vil lytte til de bønner der bliver bedt på stedet her.+
16 Og nu har jeg udvalgt og helliget dette hus så mit navn for altid kan være der,+ og mine øjne og mit hjerte vil altid være der.+
17 Hvis du ligesom din far, David, vandrer foran mig ved at gøre alt det jeg har befalet dig, og du følger mine bestemmelser og mine domme,+
18 så vil jeg lade dit kongedømmes trone bestå,+ sådan som jeg sagde da jeg indgik en pagt med din far, David:+ ‘Der vil altid være en mand fra din slægt som regerer over Israel.’+
19 Men hvis I vender jer bort og ikke holder mine forskrifter og mine bud som jeg har givet jer, og I begynder at dyrke andre guder og bøje jer for dem,+
20 vil jeg rykke Israel op fra det land som jeg har givet dem,+ og jeg vil forkaste det hus som jeg har helliget til mit navn, og jeg vil sørge for at det bliver hånet* og latterliggjort af alle folk.+
21 Og huset her skal blive en dynge ruiner. Alle der kommer forbi det, vil stirre forbløffet på det+ og sige: ‘Hvorfor har Jehova gjort sådan mod det land og det hus?’+
22 Så vil man svare: ‘Det er fordi de forlod deres forfædres Gud, Jehova,+ som førte dem ud af Egypten.+ De tog andre guder til sig og bøjede sig for dem og tilbad dem.+ Det er derfor han har ramt dem med al den ulykke.’”+
Fodnoter
^ Henviser muligvis til levitterne.
^ Eller “indgangen til Hamat”.
^ Se Ordforklaring.
^ Dagen efter højtiden, eller den 15. dag.
^ Bogst.: “hus”.
^ Bogst.: “hus”.
^ Bogst.: “bliver en talemåde”.
