Anden Kongebog 1:1-18

  • Elias forudsiger Akazjas død (1-18)

1  Efter Akabs død gjorde Moab+ oprør mod Israel.  Omkring det tidspunkt faldt Akazja ned gennem gitteret i sit tagkammer i Samaria og kom til skade. Han sendte så nogle sendebud afsted og sagde til dem: “Gå hen og spørg Baal-Zebub, Ekrons+ gud, om jeg kommer mig efter skaden.”+  Men Jehovas engel sagde til Elias*+ fra Tishbe: “Rejs dig, gå hen og mød Samarias konges sendebud og sig til dem: ‘Hvorfor er I på vej hen for at rådspørge Baal-Zebub, Ekrons gud?+ Er det fordi der ikke er nogen Gud i Israel?  Derfor siger Jehova: “Du kommer ikke ud af den seng du ligger i, for du skal dø.”’” Så gik Elias.  Da sendebuddene kom tilbage til kongen, sagde han straks til dem: “Hvorfor er I allerede tilbage?”  De sagde til ham: “Der kom en mand for at møde os, og han sagde: ‘Gå, vend tilbage til kongen som har sendt jer, og sig til ham: “Jehova siger: ‘Hvorfor sender du bud for at rådspørge Baal-Zebub, Ekrons gud? Er det fordi der ikke er nogen Gud i Israel? Derfor kommer du ikke ud af den seng du ligger i, for du skal dø.’”’”+  Han spurgte dem: “Hvordan så den mand ud der kom for at møde jer, og som sagde sådan til jer?”  De svarede: “Det var en mand der havde en klædning af dyrehår,+ og han havde et læderbælte spændt om livet.”+ Straks sagde han: “Det er Elias fra Tishbe.”  Kongen sendte nu en der var anfører for 50, afsted til Elias, med hans 50 mand. Han gik op til Elias, der sad på toppen af bjerget, og sagde til ham: “Sande Guds mand,+ kongen siger: ‘Kom ned!’” 10  Men Elias svarede ham der var anfører for de 50: “Hvis jeg er en Guds mand, så lad ild komme ned fra himlen+ og fortære dig og dine 50 mand.” Og der kom ild ned fra himlen og fortærede ham og hans 50 mand. 11  Så sendte kongen en anden anfører afsted, med hans 50 mand. Da han var nået frem, sagde han til ham: “Sande Guds mand, kongen siger: ‘Kom straks ned.’” 12  Men Elias svarede: “Hvis jeg er den sande Guds mand, så lad ild komme ned fra himlen og fortære dig og dine 50 mand.” Og der kom ild fra Gud ned fra himlen og fortærede ham og hans 50 mand. 13  Kongen sendte så en tredje anfører afsted, med hans 50 mand. Men den tredje anfører gik op og faldt på knæ foran Elias og bad om barmhjertighed og sagde til ham: “Sande Guds mand, må mit liv og dine 50 tjeneres liv være værdifulde i dine øjne. 14  De to tidligere anførere og deres grupper på 50 mand blev fortæret af ild der kom ned fra himlen, men lad nu mit liv være værdifuldt i dine øjne.” 15  Så sagde Jehovas engel til Elias: “Gå ned sammen med ham. Vær ikke bange for ham.” Så rejste han sig og gik med ham ned til kongen. 16  Elias sagde så til kongen: “Jehova siger: ‘Du har sendt bud for at rådspørge Baal-Zebub, Ekrons+ gud. Er det fordi der ikke er nogen Gud i Israel?+ Hvorfor spurgte du ikke efter hans ord? Derfor kommer du ikke ud af den seng du ligger i, for du skal dø.’” 17  Han døde så, præcis som Jehova havde sagt gennem Elias. Han havde ikke nogen søn, så hans bror Joram*+ blev konge efter ham. Det blev han i det andet år hvor Joram,+ Joshafats søn, var konge i Juda. 18  Resten af Akazjas historie,+ det han gjorde, er nedskrevet i bogen med Israels kongers historie.

Fodnoter

Betyder “min Gud er Jehova”.
Dvs. Akazjas bror.