Anden Kongebog 25:1-30

  • Nebukadnesars belejring af Jerusalem (1-7)

  • Jerusalem og templet ødelægges; anden deportation (8-21)

  • Gedalja bliver statholder (22-24)

  • Gedalja myrdes; folket flygter til Egypten (25, 26)

  • Jojakin løslades i Babylon (27-30)

25  I Sidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, kom kong Nebukadnesar+ af Babylon og hele hans hær imod Jerusalem.+ Han belejrede byen og byggede en belejringsmur rundt om den,+  og byen var under belejring indtil kong Sidkijas 11. år.  På den niende dag i den fjerde måned var der streng hungersnød+ i byen, og landets folk havde ingen mad.+  Bymuren blev gennembrudt,+ og alle soldaterne flygtede om natten ud gennem porten mellem de to mure ved kongens have mens kaldæerne omringede byen; og kongen fulgte vejen mod Araba.+  Men den kaldæiske hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikos ørkensletter, og alle hans soldater forlod ham og blev spredt.  Så greb kaldæerne kongen+ og førte ham op til Babylons konge i Ribla, og de afsagde dom over ham.  De henrettede Sidkijas sønner for øjnene af ham. Bagefter blindede Nebukadnesar Sidkijas øjne, bandt ham med kobberlænker og førte ham til Babylon.+  På den syvende dag i den femte måned, det vil sige i kong Nebukadnesar af Babylons 19. år, kom Nebuzaradan+ til Jerusalem.+ Han var chef for vagtstyrken og tjener for Babylons konge.  Han nedbrændte Jehovas hus,+ kongens palads*+ og alle husene i Jerusalem,+ også de huse der tilhørte de fremtrædende mænd i byen.+ 10  Og den kaldæiske kampstyrke der var med chefen for vagtstyrken, rev murene rundt om Jerusalem ned.+ 11  Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, førte dem der var tilbage i byen, i eksil sammen med desertørerne der var gået over til Babylons konge, og resten af befolkningen.+ 12  Men chefen for vagtstyrken lod nogle af de fattigste i landet blive tilbage for at arbejde i vingårdene og udføre tvangsarbejde.+ 13  Og kaldæerne slog kobbersøjlerne+ i Jehovas hus og vognene+ og kobberhavet+ i Jehovas hus i stykker, og de fragtede kobberet til Babylon.+ 14  De tog også spandene, skovlene, lyseslukkerne, bægrene og alle kobberredskaberne som man brugte til tjenesten i templet. 15  Chefen for vagtstyrken tog ildbækkenerne og skålene af ægte guld+ og sølv.+ 16  Det var umuligt at veje kobberet fra de to søjler, Havet og vognene som Salomon havde lavet til Jehovas hus.+ 17  Hver søjle var 18 alen* høj,+ og søjlehovederne var af kobber og tre alen høje, og fletværket og granatæblerne hele vejen rundt om søjlehovederne var alt sammen af kobber.+ De to søjler og deres fletværker var lavet ens. 18  Chefen for vagtstyrken tog også ypperstepræsten Seraja,+ andenpræsten Sefanja+ og de tre dørvogtere.+ 19  Fra byen tog han den hofmand der havde befalingen over soldaterne, fem af kongens nærmeste medarbejdere som befandt sig i byen, og hærførerens sekretær, som var den der udskrev folk i landet til militærtjeneste, og 60 mand fra det jævne folk der stadig var i byen. 20  Nebuzaradan,+ chefen for vagtstyrken, greb dem og førte dem til Babylons konge i Ribla.+ 21  Babylons konge henrettede dem i Ribla i Hamat.+ Sådan gik det til at Juda blev ført i eksil fra sit land.+ 22  Kong Nebukadnesar af Babylon indsatte Gedalja,+ der var søn af Ahikam,+ Shafans+ søn, over dem han havde efterladt i Juda.+ 23  Da alle hærførerne og deres mænd hørte at Babylons konge havde indsat Gedalja, kom de til Gedalja i Mispa. De der kom, var Ismael, søn af Netanja, Johanan, søn af Karea, Seraja, søn af Tanhumet fra Netofa, og Jaazanja, søn af maakatitten, og deres mænd.+ 24  Gedalja sværgede over for dem og deres mænd og sagde til dem: “I skal ikke være bange for at tjene kaldæerne. Bliv boende i landet og tjen Babylons konge, så vil det gå jer godt.”+ 25  Men i den syvende måned kom Ismael+ – han var søn af Netanja, Elishamas søn, og hørte til den kongelige slægtslinje – sammen med ti andre mænd. De huggede Gedalja ned, og de dræbte også de jøder og kaldæere der var hos ham i Mispa.+ 26  Derefter brød hele folket op, både unge og gamle, også hærførerne, og de tog til Egypten,+ for de var bange for kaldæerne.+ 27  I det 37. år efter at kong Jojakin+ af Juda var blevet ført i eksil, blev Evil-Merodak konge i Babylon. Samme år, på den 27. dag i den 12. måned, løslod han kong Jojakin af Juda* fra fængslet.+ 28  Han behandlede ham godt og satte ham* højere end de andre konger der var hos ham i Babylon. 29  Så Jojakin tog sin fangedragt af, og han spiste hos kongen resten af sit liv. 30  Så længe han levede, fik han hver dag en fast madration fra kongen.

Fodnoter

Bogst.: “hus”.
En alen svarede til 44,5 cm. Se Tillæg B14.
Bogst.: “løftede han kong Jojakin af Judas hoved op”.
Eller “hans trone”.