Anden Kongebog 5:1-27
5 Naaman, der var hærfører for kongen i Aram, var en mægtig mand, og hans herre satte stor pris på ham, for det var ham Jehova havde brugt til at give Aram sejr.* Han var en dygtig kriger, selvom han var spedalsk.*
2 På et af deres plyndringstogter havde aramæerne taget en lille pige fra Israel til fange, og hun blev tjenestepige for Naamans hustru.
3 Hun sagde til sin frue: “Hvis bare min herre ville tage til profeten+ i Samaria! Så ville han helbrede ham for hans spedalskhed.”+
4 Så han* gik til sin herre og fortalte hvad pigen fra Israel havde sagt.
5 Arams konge sagde: “Tag straks afsted! Jeg vil give dig et brev med til Israels konge.” Så Naaman tog afsted. Han havde ti talenter* sølv, 6.000 guldstykker og ti sæt tøj med sig.
6 Han afleverede så brevet til Israels konge, og der stod: “Sammen med dette brev sender jeg min tjener Naaman så du kan helbrede ham for hans spedalskhed.”
7 Så snart Israels konge havde læst brevet, flængede han sit tøj og sagde: “Er jeg Gud, der har magt over liv og død?+ For han sender denne mand til mig og beder mig om at helbrede ham for hans spedalskhed! I kan selv se at han forsøger at komme i strid med mig.”
8 Men da den sande Guds mand Elisa hørte at Israels konge havde flænget sit tøj, sendte han denne besked til kongen: “Hvorfor har du flænget dit tøj? Lad ham endelig komme til mig så han kan se at der er en profet i Israel.”+
9 Naaman kom så med sine heste og sine stridsvogne og standsede ved indgangen til Elisas hus.
10 Elisa sendte imidlertid et sendebud ud til ham for at sige: “Gå ned til Jordan+ og bad dig syv gange+ i floden, så vil din hud blive rask, og du vil blive ren.”
11 Det blev Naaman hidsig over, og på vej væk sagde han: “Jeg sagde til mig selv: ‘Han vil komme ud til mig og stå der og påkalde Jehova sin Guds navn og bevæge sin hånd frem og tilbage over det sted der er angrebet af spedalskhed, for at helbrede det.’
12 Er Damaskus’+ floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle Israels floder? Kunne jeg ikke bade mig i dem og blive ren?” Rasende vendte han om og tog afsted.
13 Hans tjenere kom hen til ham og sagde: “Min far, hvis profeten havde bedt dig om at gøre noget helt usædvanligt, ville du så ikke have gjort det? Men nu har han bare sagt til dig: ‘Bad dig, og du vil blive ren.’”
14 Så tog han ned og dyppede sig syv gange i Jordan som den sande Guds mand havde sagt.+ Hans hud blev rask som huden på en lille dreng,+ og han blev ren.+
15 Derefter vendte han og hele hans følge* tilbage til den sande Guds mand,+ og han stillede sig foran ham og sagde: “Nu ved jeg at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel.+ Tag nu imod en gave* fra din tjener.”
16 Men Elisa sagde: “Så sandt Jehova lever, ham jeg tjener:* Jeg vil ikke tage imod den.”+ Han bad ham indtrængende om at tage imod den, men han blev ved med at afslå.
17 Til sidst sagde Naaman: “Hvis du ikke vil have noget, så lad dog din tjener få så meget jord fra dette land som et par muldyr kan bære. Din tjener vil nemlig ikke længere bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Jehova.
18 Men en ting håber jeg at Jehova vil tilgive din tjener: Når min herre går ind i Rimmons tempel* for at bøje sig ned, støtter han sig til min hånd så jeg også må bøje mig i Rimmons tempel. Må Jehova så tilgive mig, din tjener, når jeg bøjer mig i Rimmons tempel.”
19 Elisa sagde til ham: “Gå med fred.” Da han var taget afsted og kommet et stykke vej,
20 sagde Gehazi,+ den sande Guds mand+ Elisas medhjælper, til sig selv: “Min herre har ladet aramæeren Naaman+ rejse uden at tage imod noget af det han havde med. Så sandt Jehova lever: Jeg løber efter ham og får et eller andet af ham.”
21 Gehazi satte så efter Naaman. Da Naaman så at der var en der kom løbende efter ham, sprang han ned fra stridsvognen for at møde ham og spurgte: “Er alt som det skal være?”
22 Han sagde: “Ja, det er det. Min herre har sendt mig for at sige at der lige er kommet to unge mænd fra Efraims bjergland, to af profetsønnerne. Han beder dig om at give dem en talent sølv og to sæt tøj.”+
23 Naaman sagde: “Tag dog to talenter.” Han insisterede på at han skulle tage imod dem,+ og han lagde to talenter sølv i to poser, sammen med to sæt tøj. Så gav han det til to af sine medhjælpere, og de bar det foran ham.
24 Da han nåede til Ofel,* tog han det fra dem, lagde det i sit hus og sendte mændene afsted. Efter at de var taget afsted,
25 gik han tilbage til sin herre og stillede sig hos ham. Elisa sagde til ham: “Hvor har du været, Gehazi?” Men han svarede: “Din tjener har ikke været nogen steder.”+
26 Elisa sagde til ham: “Var mit hjerte ikke med dig da manden sprang ned fra sin stridsvogn for at møde dig? Er det tiden til at modtage sølv eller tøj eller olivenlunde eller vingårde eller får eller kvæg eller tjenere eller tjenestepiger?+
27 Fra nu af vil Naamans spedalskhed+ altid klæbe til dig og dine efterkommere.” Straks gik Gehazi væk fra ham, og han var spedalsk, hvid som sne.+
Fodnoter
^ Eller “frelse”.
^ Eller “ramt af en hudsygdom”.
^ Henviser muligvis til Naaman.
^ En talent svarede til 34,2 kg. Se Tillæg B14.
^ Bogst.: “velsignelse”.
^ Bogst.: “lejr”.
^ Bogst.: “står foran”.
^ Bogst.: “hus”.
^ Et sted i Samaria, muligvis en høj eller en befæstning.
