Det andet brev til korintherne 13:1-14
13 Det er nu tredje gang jeg gør mig klar til at komme til jer. “Ved to eller tre vidners forklaring* skal en sag slås fast.”+
2 Selvom jeg er fraværende lige nu, er det som om jeg var hos jer for anden gang, og jeg vil på forhånd advare dem der tidligere har syndet, og alle de andre om at jeg ikke vil skåne dem hvis jeg kommer igen.
3 I søger jo et bevis på at det virkelig er Kristus der taler gennem mig, og Kristus er ikke svag men derimod handlekraftig over for jer.
4 Det er rigtigt at han var svag da han blev henrettet på en pæl, men nu lever han takket være Guds kraft.+ Det er også rigtigt at vi er svage ligesom han var, men vi vil komme til at leve sammen med ham+ takket være Guds kraft, den kraft han også giver jer.+
5 Bliv ved med at prøve jer selv for at se om I er i troen.+ Bliv ved med at bedømme hvilken slags mennesker I selv er.* Er I overbevist om at Jesus Kristus er i jer? Hvis ikke, er I forkastet.
6 Men jeg håber virkelig I vil blive klar over at vi for vores vedkommende ikke er forkastet.
7 Nu beder vi til Gud om at I ikke må gøre noget forkert – ikke for at vi kan få andres anerkendelse, men fordi vi ønsker at I må gøre hvad der er godt, selv hvis vi ikke bliver anerkendt af andre.
8 Vi kan jo ikke kæmpe mod sandheden, kun for sandheden.
9 Vi glæder os virkelig når vi er svage og I er stærke. Det vi beder om, er at I må gøre de nødvendige forandringer.
10 Jeg skriver disse ting til jer mens jeg er fraværende, for at jeg ikke skal være nødt til at være streng når jeg kommer, for Herren har givet mig myndighed+ til at bygge op og ikke til at rive ned.
11 Til sidst, brødre: Bliv ved med at være glade, at gøre de nødvendige forandringer, at lade jer trøste,+ at være enige+ og at holde fred.+ Så vil kærlighedens og fredens Gud+ være med jer.
12 Hils hinanden med et helligt kys.
13 Alle de hellige sender jer deres hilsner.
14 Jeg beder om at Herren Jesus Kristus’ ufortjente godhed og Guds kærlighed må være med jer, og at I alle må nyde det fællesskab den hellige ånd giver.