Det andet brev til korintherne 4:1-18

  • Lyset fra den gode nyhed (1-6)

    • De ikketroendes forstand er forblindet (4)

  • Kostbar skat i lerkar (7-18)

4  Da vi altså har denne tjeneste i kraft af den barmhjertighed der er blevet vist os, giver vi ikke op.  Men vi tager afstand fra uærlighed og ting man ville skamme sig over. Vi bruger ikke udspekulerede metoder og forfalsker heller ikke Guds ord.+ Nej, vi gør sandheden kendt, og for Guds øjne er vi på den måde gode eksempler for alle mennesker og appellerer til deres samvittighed.+  Hvis det er rigtigt at den gode nyhed som vi forkynder, er tilsløret, så er den kun tilsløret for dem der går til grunde.  Denne verdens* gud+ har forblindet de ikketroendes forstand+ for at lyset fra den herlige gode nyhed om Kristus, der er Guds billede,+ ikke skal trænge igennem til dem.+  Vi forkynder ikke om os selv. Vi forkynder at Jesus Kristus er Herre, og at vi er jeres trælle for Jesus’ skyld.  Det var jo Gud der sagde “Lad lys skinne frem af mørke”.+ Og med Kristus’ ansigt har han ladet lys skinne på vores hjerter så de er blevet oplyst+ med den herlige kundskab om Gud.  Men denne kostbare skat+ har vi i skrøbelige lerkar+ for at det kan være tydeligt at den kraft som er ud over det normale, er fra Gud og ikke fra os selv.+  Vi er presset fra alle sider, men har ikke så lidt plads at vi slet ikke kan røre os. Vi er usikre,* men ikke helt uden udvej.*+  Vi er forfulgt, men ikke forladt.+ Vi er slået omkuld, men ikke slået ihjel.+ 10  På vores krop mærker vi hele tiden den dødbringende behandling Jesus fik,+ for at vi i vores liv må kunne mærke det som Jesus gennemgik. 11  Ja, vi der lever, bliver hele tiden stillet ansigt til ansigt med døden+ på grund af Jesus, for at det liv Jesus levede, også må kunne ses i vores dødelige kød. 12  Døden arbejder altså i os, men det fører til liv for jer. 13  Vi har den samme troens ånd som den der er beskrevet med ordene: “Min tro fik mig til at tale.”+ Vi tror også, og derfor taler vi, 14  og vi ved at han der oprejste Jesus, vil oprejse os ligesom Jesus og lade os træde frem sammen med jer.+ 15  Alt dette sker jo for jeres skyld, for at den ufortjente godhed skal blive større og større efterhånden som mange flere takker Gud til hans ære.+ 16  Derfor giver vi ikke op. Nej, selvom det menneske vi er udvendigt, bliver slidt ned, så bliver det menneske vi er indvendigt, fornyet dag for dag. 17  Prøvelserne er kortvarige og lette, men de fører til at vi får velsignelser der bliver stadigt større og mere overvældende,* og som vil vare evigt.+ 18  Vi holder ikke vores blik rettet mod de synlige ting men mod de usynlige,+ for de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.

Fodnoter

Eller “tidsalders”. Se Ordforklaring: “Verdensordning”.
Eller muligvis: “men ikke fortvivlede”.
Eller “i vildrede”.
Bogst.: “stadig tungere”.