Det andet brev til korintherne 7:1-16
7 Da vi altså har fået disse løfter,+ I elskede, skal vi rense os for alt hvad der besmitter kroppen og sindet,*+ så vores gudsfrygt kan gøre os mere og mere hellige.
2 Gør plads til os i jeres hjerter.+ Vi har ikke behandlet nogen af jer uretfærdigt, vi har ikke skadet nogen af jer, vi har ikke udnyttet nogen af jer.+
3 Det siger jeg ikke for at fordømme jer. Jeg har jo allerede sagt at I er i vores hjerter, så I er hos os uanset om vi dør eller lever.
4 Men jeg taler meget frimodigt til jer. Jeg er meget stolt af jer. Jeg føler mig trøstet og styrket, ja, min glæde strømmer over midt i alle vores prøvelser.+
5 Da vi ankom til Makedonien,+ fandt vi slet ikke nogen ro, for vi blev konstant og på alle måder udsat for pres – udefra havde vi modstand, og indefra mærkede vi bekymringer.
6 Men Gud, som trøster dem der er nedtrykte,+ gav os trøst ved at Titus var der,
7 og ikke bare ved at han var der, men også ved den trøst han havde fået på grund af jer, for han bragte os melding tilbage om hvor meget I længes efter mig, om jeres store sorg og jeres oprigtige omsorg* for mig. Det gjorde mig endnu mere glad.
8 Selvom jeg gjorde jer kede af det med mit brev,+ fortryder jeg det ikke. Ja, hvis jeg i begyndelsen fortrød det (fordi brevet gjorde jer kede af det, også selvom det kun var kortvarigt),
9 så glæder jeg mig nu – ikke over at I blev kede af det, men over at jeres sorg fik jer til at angre. I blev jo kede af det på en måde som Gud vil det, så det vi skrev til jer, var altså ikke til skade for jer.
10 At blive ked af det på en måde som Gud vil det, fremkalder nemlig en anger der fører til frelse, og det er der ingen grund til at fortryde.+ Men hvis man kun bliver ked af det på samme måde som mennesker i verden, fører det til død.
11 Se selv hvor meget godt det fremkaldte hos jer da I blev kede af det på en måde som Gud vil det! I rensede jer, ja, I blev oprørt over det der var sket, ja, I blev fyldt med frygt for Gud, med ønsket om at vise anger, ja, med iver, og I rettede det der var forkert!+ I viste på enhver måde at I var rene* i denne sag.
12 Da jeg skrev til jer, var det altså ikke på grund af ham der havde handlet forkert,+ og heller ikke på grund af den det var gået ud over, men jeg skrev for at det kunne blive helt klart, også over for Gud, at I var ivrige efter at følge vores anvisninger.
13 Det er derfor vi har følt os trøstede.
Men foruden at vi følte os trøstede, blev vi meget opmuntrede fordi Titus var så glad. I havde jo alle sammen opmuntret ham.
14 Jeg havde fortalt ham hvor stolt jeg er af jer, og det har vist sig at være helt berettiget. Ligesom alt det vi har sagt til jer, er sandt, sådan har vores rosende ord om jer til Titus også vist sig at være sande.
15 Og han holder endnu mere af jer når han tænker på hvor lydige I alle sammen var, og hvor respektfulde og dybt berørte I var+ da I tog imod ham.
16 Jeg glæder mig over at jeg i et og alt kan have tillid til jer.*
Fodnoter
^ Bogst.: “kød og ånd”.
^ Bogst.: “jeres nidkærhed”.
^ Eller “uskyldige”.
^ Eller muligvis: “kan være ved godt mod på grund af jer”.
