Det andet brev til korintherne 8:1-24
8 Brødre, nu vil vi gerne fortælle jer om hvordan Gud har vist menighederne i Makedonien ufortjent godhed.+
2 Under en stor prøve og i en meget vanskelig tid har deres overvældende glæde trods dyb fattigdom fået deres gavmildhed til at strømme over.
3 De gav hvad de kunne,+ ja, jeg kan forsikre jer om at de faktisk gav mere end de kunne.+
4 På eget initiativ bad de os inderligt og vedholdende om at få lov til at give en kærlig gave, at være med til at yde nødhjælp til de hellige.+
5 De gjorde ikke kun det vi havde håbet på, nej, først og fremmest gav de sig selv til Herren og til os i overensstemmelse med Guds vilje.
6 Derfor har vi opmuntret Titus+ til at færdiggøre indsamlingen af jeres kærlige gave, for det var jo ham der i sin tid satte den i gang hos jer.
7 I har jo rigeligt af alt – af tro, talegaver, kundskab, oprigtighed og af vores kærlighed – og derfor er mit ønske at I også vil give rigeligt i forbindelse med denne kærlige indsamling.+
8 Jeg siger ikke dette til jer for at give jer en ordre, kun for at gøre jer opmærksomme på den iver andre har vist, og for at afprøve hvor ægte jeres kærlighed er.
9 I ved jo hvor stor ufortjent godhed vores Herre Jesus Kristus har vist – selvom han var rig, blev han fattig for jeres skyld+ for at I kunne blive rige gennem hans fattigdom.
10 Her er min mening om sagen:+ Det vil være til jeres eget bedste at gøre indsamlingen færdig, for jeg så jo hvordan I allerede for et år siden satte den i gang og viste at det var noget I virkelig gerne ville.
11 Gør derfor indsamlingen færdig med samme iver som I havde da I begyndte på den, alt efter hvad I har mulighed for at give.
12 Når villigheden til at give er til stede, glæder det Gud, for han forventer at man giver hvad man kan,+ ikke hvad man ikke kan.
13 Jeg ønsker ikke at gøre det let for andre og svært for jer.
14 Det jeg ønsker, er at der skal ske en udligning ved at den overflod I har lige nu, kan dække deres behov, og at deres overflod en anden gang kan dække jeres behov. På den måde sker der en udligning.
15 Det vil være som der står skrevet: “Den der havde meget, havde ikke for meget, og den der havde lidt, havde ikke for lidt.”+
16 Vi takker Gud for at han har givet Titus de samme varme følelser for jer som vi selv har,+
17 for han reagerede på den tilskyndelse vi gav ham, men ivrig som han er, tager han afsted til jer på eget initiativ.
18 Sammen med ham sender vi den bror der nu bliver rost i alle menighederne på grund af det han har gjort for den gode nyhed.
19 Og ikke nok med det: Han er også blevet udnævnt af menighederne til at være vores ledsager på rejsen når vi skal overbringe jeres kærlige gave, som er til ære for Herren og et bevis på at vi er villige til at hjælpe.
20 På den måde undgår vi at nogen kan kritisere os i forbindelse med det rundhåndede bidrag vi skal overbringe.+
21 Ja, ‘i alle ting gør vi det der er ærligt – ikke kun i Jehovas* øjne, men også i menneskers øjne’.+
22 Sammen med dem sender vi vores bror som vi ofte har prøvet med forskellige opgaver, og som har vist sig at gøre en god indsats i mange sammenhænge. På grund af den store tillid han har til jer, er han villig til at gøre en endnu større indsats for jer.
23 Men hvis der skulle være nogen spørgsmål angående Titus, så er han min medhjælper,* en medarbejder der har jeres bedste på sinde. Og hvis der er spørgsmål angående de andre brødre, så er de udsendt af menighederne,* til ære for Kristus.
24 Lad dem derfor mærke at I elsker dem,+ og vis menighederne hvorfor vi er så stolte af jer.
