Anden Mosebog 16:1-36
16 Efter at hele forsamlingen af israelitter var brudt op fra Elim, kom de til Sins ørken,+ som ligger mellem Elim og Sinaj. Det var den 15. dag i den anden måned efter at de havde forladt Egypten.
2 Hele forsamlingen af israelitter gav sig til at beklage sig over Moses og Aron i ørkenen.+
3 Israelitterne sagde til dem: “Hvis bare Jehova havde dræbt os i Egypten mens vi sad ved kødgryderne,+ mens vi spiste brød til vi var mætte. Men nu har I ført os ud i denne ørken for at lade hele denne menighed dø af sult.”+
4 Jehova sagde til Moses: “Jeg lader brød regne ned til jer fra himlen,+ og alle skal gå ud og samle det de hver især har brug for dag for dag,+ så jeg kan sætte dem på prøve for at se om de vil vandre efter min lov eller ej.+
5 Men den sjette dag+ skal de samle og tilberede dobbelt så meget som de andre dage.”+
6 Så sagde Moses og Aron til alle israelitterne: “I aften vil I vide at det var Jehova der førte jer ud af Egypten.+
7 I morgen tidlig skal I se Jehovas herlighed, for Jehova har hørt at I har beklaget jer over ham. Hvorfor beklager I jer over os? Vi er ingenting.”
8 Moses fortsatte: “Når Jehova i aften giver jer kød at spise og i morgen tidlig brød at mætte jer med, vil I se at Jehova har hørt hvordan I beklager jer, at I beklager jer over ham. Men hvem er vi? I har ikke beklaget jer over os, men over Jehova.”+
9 Så sagde Moses til Aron: “Sig til hele forsamlingen af israelitter: ‘Træd frem for Jehova, for han har hørt hvordan I beklager jer.’”+
10 Så snart Aron havde talt til hele forsamlingen af israelitter, vendte de sig mod ørkenen, og Jehovas herlighed viste sig i skyen.+
11 Jehova talte videre til Moses og sagde:
12 “Jeg har hørt hvordan israelitterne beklager sig.+ Sig til dem: ‘I skumringen* vil I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I spise brød til I bliver mætte,+ og I skal vide at jeg er Jehova jeres Gud.’”+
13 Om aftenen kom der så mange vagtler at de dækkede lejren,+ og næste morgen lå der et lag dug hele vejen rundt om lejren.
14 Da duggen fordampede, lå der et fint skælagtigt lag på ørkenens flade,+ lige så fint som rimfrost på jorden.
15 Da israelitterne så det, sagde de til hinanden: “Hvad er det?” De vidste nemlig ikke hvad det var. Moses sagde til dem: “Det er det brød Jehova har givet jer at spise.+
16 Sådan har Jehova befalet: ‘Alle skal samle så meget som de hver især kan spise. I skal tage en omer*+ til hver person, alt efter hvor mange der bor i jeres telt.’”
17 Det gjorde israelitterne; nogle samlede meget, og andre samlede lidt.
18 Da de målte det med omermålet, havde den der havde samlet meget, ikke overskud, og den der havde samlet lidt, ikke underskud.+ De havde hver især samlet så meget som de kunne spise.
19 Så sagde Moses til dem: “Ingen må levne noget af det til dagen efter.”+
20 Men de hørte ikke efter Moses. Nogle mænd levnede noget af det til næste morgen, så der gik orm i det, og det stank, og Moses blev vred på dem.
21 De samlede det morgen efter morgen, så meget som de hver især kunne spise. Når solen begyndte at brænde, smeltede det.
22 Den sjette dag samlede de dobbelt så meget brød,+ to omer til hver person. Så kom alle høvdingerne i forsamlingen og fortalte det til Moses.
23 Han sagde til dem: “Det er det Jehova har sagt. I morgen skal være en dag med fuldstændig hvile,* en hellig sabbat for Jehova.+ Bag det I vil bage, og kog det I vil koge;+ det der er tilovers, skal I opbevare til i morgen.”
24 Så lagde de det til side til næste morgen, sådan som Moses havde befalet, og det stank ikke, og der var heller ikke maddiker i det.
25 Moses sagde: “Spis det i dag, for i dag er det sabbat for Jehova. I dag kan I ikke finde det på jorden.
26 I kan samle det i seks dage, men den syvende dag, på sabbatten,+ vil der ikke være noget.”
27 Alligevel var der nogle der gik ud for at samle det den syvende dag, men de fandt ikke noget.
28 Så sagde Jehova til Moses: “Hvor længe vil I nægte at holde mine bud og mine love?+
29 Glem aldrig at Jehova har givet jer sabbatten.+ Det er derfor han den sjette dag giver jer brød til to dage. Alle skal blive hvor de er; ingen må forlade sit sted den syvende dag.”
30 Så holdt folket sabbatten* på den syvende dag.+
31 Israels folk kaldte brødet “manna”.* Det var hvidt som korianderfrø og smagte som flade kager med honning.+
32 Moses sagde: “Sådan har Jehova befalet: ‘Tag en omer af det, og opbevar det i kommende generationer+ så man kan se det brød jeg gav jer at spise i ørkenen da jeg førte jer ud af Egypten.’”
33 Så sagde Moses til Aron: “Tag en krukke og kom en omer manna i den, og stil den foran Jehova til opbevaring i kommende generationer.”+
34 Sådan som Jehova havde befalet Moses, stillede Aron den foran Vidnesbyrdet*+ så den kunne blive bevaret.
35 Israelitterne spiste manna i 40 år,+ indtil de kom til et land der var beboet.+ De spiste manna indtil de kom til grænsen til Kanaan.+
36 For øvrigt er en omer en tiendedel af en efa.*
Fodnoter
^ Bogst.: “Mellem de to aftner”.
^ Ca. 2,2 l. Se Tillæg B14.
^ Eller “en sabbatshøjtid”.
^ Eller “hvilede folket”.
^ Sandsynligvis fra de hebraiske ord for “Hvad er det?”
^ Åbenbart en kasse hvor man opbevarede vigtige dokumenter.
^ En efa svarede til 22 l. Se Tillæg B14.
