Anden Mosebog 2:1-25

  • Moses’ fødsel (1-4)

  • Faraos datter adopterer Moses (5-10)

  • Moses flygter til Midjan og gifter sig med Sippora (11-22)

  • Gud hører israelitternes jamren (23-25)

2  På den tid giftede en mand der hørte til Levis slægt, sig med en kvinde der også var af Levis slægt.+  Kvinden blev gravid og fødte en søn. Da hun så hvor smuk han var, holdt hun ham skjult i tre måneder.+  Men da hun ikke længere kunne skjule ham,+ tog hun en kurv* af papyrus og tætnede den med tjære og beg, lagde barnet i den og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred.  Hans søster+ stod et stykke derfra for at se hvad der ville ske med ham.  Faraos datter kom ned for at bade i Nilen, og imens spadserede hendes hofdamer langs Nilen. Hun fik øje på kurven inde mellem sivene og sendte straks sin trælkvinde ud for at hente den.+  Hun åbnede den og så barnet, og drengen græd. Hun fik medlidenhed med ham, men sagde: “Det er et af hebræernes børn.”  Så sagde hans søster til Faraos datter: “Skal jeg finde en kvinde blandt hebræerne der kan amme barnet for dig?”  Faraos datter sagde til hende: “Gør det!” Pigen gik straks hen og hentede barnets mor.+  Faraos datter sagde så til hende: “Tag drengen med dig og am ham for mig. Jeg vil betale dig for det.” Så tog kvinden drengen med og ammede ham. 10  Da drengen blev større, tog hun ham med til Faraos datter, og han blev som en søn for hende.+ Hun gav ham navnet Moses* og sagde: “Det er fordi jeg har trukket ham op af vandet.”+ 11  Senere, da Moses var blevet voksen,* gik han ud til sine hebraiske brødre og lagde mærke til hvor hårdt de var tvunget til at arbejde,+ og han så en egypter slå en af dem. 12  Han kiggede sig omkring, og da han ikke kunne se nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet.+ 13  Næste dag gik han derud igen og så to hebraiske mænd slås. Han sagde til ham der havde skylden: “Hvorfor slår du en af dine egne?”+ 14  Til det sagde han: “Hvem har udnævnt dig til fyrste og dommer over os? Har du tænkt dig at slå mig ihjel ligesom du gjorde med egypteren?”+ Nu blev Moses bange og tænkte: “Det er blevet opdaget!” 15  Farao hørte også om det, og han ville dræbe Moses; men Moses flygtede fra Farao og tog til Midjan+ for at slå sig ned der, og han satte sig ved en brønd. 16  Præsten i Midjan+ havde syv døtre, og de kom for at trække vand op og fylde trugene så de kunne vande deres fars hjord. 17  Som sædvanligt kom hyrderne og jagede dem væk. Men Moses rejste sig og hjalp* kvinderne og vandede deres hjord. 18  Da de kom hjem til deres far, Reuel,*+ udbrød han: “Hvordan kan det være at I er kommet så hurtigt hjem i dag?” 19  De svarede: “Der var en egypter+ der reddede os fra hyrderne, og han trak endda vand op for os og vandede hjorden.” 20  Han spurgte sine døtre: “Men hvor er manden? Hvorfor tog I ham ikke med? Gå ud og hent ham så han kan spise sammen med os.” 21  Moses indvilgede i at bo hos manden, og han fik hans datter Sippora+ til hustru. 22  Senere fødte hun en søn, og han gav ham navnet Gershom,*+ for han sagde: “Jeg er blevet en udlænding der bor i et fremmed land.”+ 23  Lang tid* senere døde Egyptens konge,+ men israelitterne fortsatte med at jamre og klage på grund af slaveriet, og deres råb om hjælp steg op til den sande Gud.+ 24  Til sidst hørte Gud deres jamren,+ og han huskede sin pagt med Abraham, Isak og Jakob.+ 25  Gud lagde altså mærke til israelitterne og så hvad der skete.

Fodnoter

Eller “ark; kasse”.
Betyder “trukket op”, dvs. reddet op af vandet.
Eller “stærk”.
Eller “forsvarede”.
Dvs. Jetro.
Betyder “en udlænding dér”.
Bogst.: “Mange dage”.