Anden Mosebog 3:1-22

  • Moses og den brændende tornebusk (1-12)

  • Jehova forklarer hvad hans navn betyder (13-15)

  • Jehova giver Moses instruktioner (16-22)

3  Moses blev hyrde og vogtede hjorden for sin svigerfar, Jetro,+ præsten i Midjan. Engang hvor han drev hjorden mod den vestlige del af ørkenen, kom han til den sande Guds bjerg, til Horeb.+  Så viste Jehovas engel sig for ham i en flammende ild midt i en tornebusk.+ Han blev ved med at kigge på den og så at selvom tornebusken brændte, blev den ikke fortæret af ilden.  Moses tænkte: “Jeg vil gå hen og se nærmere på det usædvanlige syn og finde ud af hvorfor tornebusken ikke brænder op.”  Jehova så at han var på vej hen for at kigge, og råbte til ham fra tornebusken: “Moses! Moses!” Til det sagde han: “Her er jeg.”  Så sagde han: “Kom ikke nærmere. Tag dine sandaler af, for den jord du står på, er hellig.”  Han sagde videre: “Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud,+ Isaks Gud+ og Jakobs Gud.”+ Så skjulte Moses ansigtet, for han var bange for at se på den sande Gud.  Jehova tilføjede: “Jeg har set mit folk i Egypten blive mishandlet, og jeg har hørt dem råbe om hjælp på grund af dem der tvinger dem til at arbejde; jeg ved jo hvor meget de lider.+  Jeg vil stige ned for at befri dem fra egypterne+ og føre dem ud af landet til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning,+ kanaanæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes område.+  Ja, jeg har hørt råbet fra Israels folk, og jeg har også set hvor brutalt egypterne undertrykker dem.+ 10  Kom nu, jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk, israelitterne, ud af Egypten.”+ 11  Moses sagde imidlertid til den sande Gud: “Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?” 12  Til det sagde han: “Jeg vil være med dig,+ og dette skal være et tegn for dig så du kan vide at det var mig der sendte dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I tilbede* den sande Gud på dette bjerg.”+ 13  Men Moses sagde til den sande Gud: “Hvad nu hvis jeg kommer til israelitterne og siger til dem: ‘Jeres forfædres Gud har sendt mig til jer’ og de siger til mig: ‘Hvad er hans navn?’+ Hvad skal jeg så sige til dem?” 14  Så sagde Gud til Moses: “Jeg vil blive det som jeg vælger* at blive.”*+ Og han tilføjede: “Sådan skal du sige til israelitterne: ‘Jeg vil blive har sendt mig til jer.’”+ 15  Gud sagde igen til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: ‘Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud,+ Isaks Gud+ og Jakobs Gud,+ har sendt mig til jer.’ Det er mit navn for evigt,+ og ved det navn skal jeg huskes fra generation til generation. 16  Tag nu afsted, saml Israels ældste og sig til dem: ‘Jehova, jeres forfædres Gud, har vist sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og han sagde: “Jeg har lagt mærke til jer+ og til det man gør mod jer i Egypten. 17  Derfor siger jeg: Jeg vil befri jer fra den mishandling+ egypterne udsætter jer for, og føre jer til kanaanæernes, hittitternes, amoritternes,+ perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land,+ et land der flyder med mælk og honning.”’+ 18  De vil lytte til dig,+ og du og Israels ældste skal gå til Egyptens konge og sige til ham: ‘Jehova, hebræernes Gud,+ har henvendt sig til os. Så giv os lov til at rejse tre dagsrejser ud i ørkenen så vi kan bringe ofre til Jehova vores Gud.’+ 19  Men jeg ved at Egyptens konge ikke vil give jer lov til at rejse medmindre en stærk hånd tvinger ham til det.+ 20  Derfor vil jeg række hånden ud og slå Egypten med alle de usædvanlige gerninger som jeg vil gøre i landet, og derefter vil han sende jer bort.+ 21  Jeg vil gøre egypterne positivt stemt over for dette folk, og når I tager derfra, kommer I ikke til at gå tomhændede afsted.+ 22  Hver kvinde skal bede sin nabo og den kvinde der bor i hendes hus, om sølvting og guldting og tøj, og I skal give jeres sønner og døtre det på; og I skal udplyndre egypterne.”+

Fodnoter

Eller “tjene”.
Eller “Jeg vil være det som jeg vil være”. Se Tillæg A4.
Eller “ønsker”.