Anden Mosebog 40:1-38

  • Telthelligdommen rejses (1-33)

  • Jehovas herlighed fylder telthelligdommen (34-38)

40  Så sagde Jehova til Moses:  “På den første dag i den første måned skal du rejse telthelligdommen, mødeteltet.+  Anbring Vidnesbyrdets ark i den,+ og afskærm arken med forhænget.+  Du skal bringe bordet+ ind og ordne det der skal lægges på det, og bringe lampestanderen+ ind og tænde dens lamper.+  Sæt så røgelsesaltret+ af guld foran Vidnesbyrdets ark, og anbring afskærmningen* for indgangen til telthelligdommen.+  Du skal sætte brændofferaltret+ foran indgangen til telthelligdommen, mødeteltet,  og stille karret mellem mødeteltet og altret og komme vand i det.+  Opstil så forgården+ hele vejen rundt, og sæt afskærmningen*+ op for indgangen til forgården.  Så skal du tage salveolien+ og salve telthelligdommen og alt hvad der er i den,+ og du skal hellige den og alle dens redskaber så den bliver hellig. 10  Du skal salve brændofferaltret og alle dets redskaber og hellige altret så det bliver et højhelligt alter.+ 11  Du skal salve karret og dets stel og hellige det. 12  Før så Aron og hans sønner hen til mødeteltets indgang, og vask dem med vand.+ 13  Og du skal give Aron de hellige klæder på+ og salve ham+ og hellige ham, og han skal tjene som præst for mig. 14  Før også hans sønner frem, og giv dem lange kjortler på.+ 15  Du skal salve dem sådan som du salvede deres far,+ så de tjener som præster for mig. Deres salvelse giver dem retten til et varigt præsteembede i kommende generationer.”+ 16  Moses gjorde nøjagtigt som Jehova havde befalet ham.+ Sådan gjorde han. 17  På den første dag i den første måned i det andet år blev telthelligdommen rejst.+ 18  Da Moses rejste telthelligdommen, anbragte han fodstykkerne,+ opstillede panelrammerne,+ satte tværstængerne+ i og rejste søjlerne. 19  Han bredte teltet+ ud over helligdommen og lagde teltdækket+ oven på det, sådan som Jehova havde befalet Moses. 20  Så tog han Vidnesbyrdet+ og lagde det i arken+ og satte bærestængerne+ i ringene på arken og lagde låget+ på.+ 21  Han førte arken ind i telthelligdommen og hængte forhænget+ op så Vidnesbyrdets ark+ var afskærmet, sådan som Jehova havde befalet Moses. 22  Bagefter satte han bordet+ i mødeteltet, mod nordsiden af telthelligdommen, uden for forhænget, 23  og han lagde stablerne af brød+ til rette på bordet foran Jehova, sådan som Jehova havde befalet Moses. 24  Han satte lampestanderen+ i mødeteltet over for bordet, mod sydsiden af telthelligdommen. 25  Han tændte lamperne+ foran Jehova, sådan som Jehova havde befalet Moses. 26  Derefter stillede han guldaltret+ i mødeteltet foran forhænget 27  så der kunne brændes vellugtende røgelse+ på det,+ sådan som Jehova havde befalet Moses. 28  Så anbragte han afskærmningen*+ for indgangen til telthelligdommen. 29  Han anbragte brændofferaltret+ ved indgangen til telthelligdommen, mødeteltet, så han kunne ofre brændofret+ og kornofret på det, sådan som Jehova havde befalet Moses. 30  Så anbragte han karret mellem mødeteltet og altret og kom vand i det til at vaske sig med.+ 31  Moses og Aron og hans sønner vaskede deres hænder og fødder der. 32  Hver gang de gik ind i mødeteltet eller trådte hen til altret, vaskede de sig,+ sådan som Jehova havde befalet Moses. 33  Til sidst rejste han forgården+ rundt om telthelligdommen og altret og satte afskærmningen* op for indgangen til forgården.+ Sådan fuldførte Moses arbejdet. 34  Skyen begyndte at dække mødeteltet, og Jehovas herlighed fyldte telthelligdommen.+ 35  Moses kunne ikke gå ind i mødeteltet fordi skyen hvilede over det, og Jehovas herlighed fyldte telthelligdommen.+ 36  Og hver gang skyen løftede sig fra telthelligdommen, brød israelitterne op. Sådan gjorde de under hele deres vandring.+ 37  Men hvis skyen ikke løftede sig, brød de ikke op før den dag den løftede sig.+ 38  For Jehovas sky var over telthelligdommen om dagen, og der var ild i skyen om natten, og den var synlig for hele Israels folk under hele deres vandring.+

Fodnoter

Eller “forhænget”.
Eller “forhænget”.
Eller “forhænget”.
Eller “forhænget”.