Anden Samuelsbog 1:1-27
1 Efter Sauls død, da David var kommet tilbage efter at have besejret amalekitterne, blev han i Siklag+ i to dage.
2 På den tredje dag kom en mand fra Sauls lejr med flænget tøj og jord på hovedet. Da han nåede hen til David, kastede han sig til jorden.
3 “Hvor kommer du fra?” spurgte David, og manden svarede: “Jeg er undsluppet fra Israels lejr.”
4 David spurgte ham: “Hvordan er det gået? Fortæl mig om det.” Til det sagde han: “Folkene er flygtet fra kampen, og mange er faldet. Saul og hans søn Jonatan er også døde.”+
5 Så spurgte David den unge mand der kom med nyheden: “Hvordan ved du at Saul og hans søn Jonatan er døde?”
6 Den unge mand svarede: “Jeg var tilfældigvis på Gilboas Bjerg,+ og der stod Saul og støttede sig til sit spyd. Han var blevet indhentet af stridsvognene og rytteriet.+
7 Så vendte han sig om og fik øje på mig. Han kaldte på mig, og jeg sagde: ‘Her er jeg!’
8 ‘Hvem er du?’ spurgte han, og jeg svarede: ‘Jeg er amalekit.’+
9 Så sagde han til mig: ‘Kom herhen og giv mig dødsstødet, for jeg lever endnu,* men jeg har stærke smerter.’
10 Så stillede jeg mig over ham og gav ham dødsstødet,+ for han var hårdt såret, og jeg vidste at han ikke kunne overleve. Derefter tog jeg kronen* af hans hoved og armbåndet af hans arm, og dem har jeg med til dig, herre.”
11 David greb fat i sit tøj og flængede det, og det samme gjorde alle de mænd der var hos ham.
12 De jamrede og græd og fastede+ indtil om aftenen fordi Saul, hans søn Jonatan og så mange blandt Jehovas folk, ja, mange israelitter,+ var blevet dræbt med sværd.
13 David spurgte den unge mand der kom med nyheden: “Hvor er du fra?” Han svarede: “Jeg er søn af en udlænding, en amalekit.”
14 Så sagde David til ham: “Turde du virkelig løfte hånden mod Jehovas salvede+ og dræbe ham?”
15 David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: “Kom herhen og hug ham ned!” Han huggede ham så ned, og han døde.+
16 David sagde til ham: “Det er din egen skyld at du er død,* for du* vidnede imod dig selv da du sagde: ‘Det var mig der gav Jehovas salvede dødsstødet.’”+
17 Så sang David en sørgesang om Saul og hans søn Jonatan,+
18 og han sagde at folket i Juda skulle lære den. Sangen hedder “Buen” og er nedskrevet i Jashars Bog:*+
19 “Din skønhed, Israel, ligger besejret på dine høje.+
De stærke krigere er faldet!
20 Sig det ikke i Gat,+fortæl det ikke i Ashkalons gader,for så vil filistrenes døtre glæde sig,for så vil de uomskårnes døtre juble.
21 Gilboas bjerge,+må dug eller regn aldrig falde på jer,må jeres marker ikke give hellige bidrag,+for der blev de stærke krigeres skjold besmittet,Sauls skjold er ikke længere salvet med olie.
22 Uden besejredes blod, uden stærke krigeres fedt,vendte Jonatans bue ikke tilbage,+og Sauls sværd vendte aldrig tilbage uden sejr.+
23 Saul og Jonatan,+ elskede og afholdte* mens de levede,i døden skiltes de ikke.+
De var hurtigere end ørne,+stærkere end løver.+
24 Israels døtre, græd over Saul,som klædte jer i skarlagen og pynt,som smykkede jeres klæder med guld.
25 De stærke krigere er faldet i kamp!
Jonatan ligger dræbt på dine høje!+
26 Jeg sørger over dig, min bror Jonatan,jeg holdt meget af dig.+
Din kærlighed betød mere for mig end kvinders kærlighed.+
27 De vældige krigere er faldet,og deres krigsvåben er ødelagt!”
Fodnoter
^ Eller “for hele min sjæl er stadig i mig”.
^ Eller “diademet”.
^ Bogst.: “Dit blod er kommet over dit eget hoved”.
^ Bogst.: “din mund”.
^ Eller “Den Retskafnes Bog”.
^ Eller “kære”.
