Anden Samuelsbog 14:1-33
14 Joab, Serujas søn,+ fandt nu ud af at kongen længtes stærkt efter Absalom.+
2 Så Joab tilkaldte en klog kvinde fra Tekoa.+ Han sagde til hende: “Lad som om du sørger, og tag sørgeklæder på, og indgnid dig ikke med olie.+ Opfør dig som en kvinde der længe har sørget over en død.
3 Gå så ind til kongen og sig det jeg nu fortæller dig.” Og Joab fortalte hende hvad hun skulle sige.*
4 Kvinden fra Tekoa gik ind til kongen og faldt på knæ og bøjede sig med ansigtet mod jorden og sagde: “Hjælp mig, konge!”
5 Kongen spurgte hende: “Hvad er der galt?” Til det sagde hun: “Jeg er enke, min mand er død.
6 Og jeg, din tjener, havde to sønner, og de kom op at slås ude på marken. Der var ingen til at skille dem ad, så den ene slog den anden ned og dræbte ham.
7 Og nu har hele familien vendt sig mod mig, din tjener, og de siger: ‘Udlevér ham der slog sin bror ihjel, så vi kan dræbe ham som hævn for at han tog sin brors liv,+ selv hvis det betyder at arvingen bliver ryddet af vejen!’ De vil slukke den sidste glød jeg har tilbage,* så min mand hverken har et navn eller en efterkommer* tilbage på jorden.”
8 Kongen sagde til kvinden: “Gå hjem, så tager jeg mig af sagen.”
9 Kvinden fra Tekoa sagde nu til kongen: “Min herre og konge, lad skylden hvile på mig og min fars hus, men kongen og hans trone er uden skyld.”
10 Kongen sagde så: “Hvis nogen siger noget til dig igen, skal du komme til mig med ham, så vil han aldrig mere genere dig.”
11 Men hun sagde: “Jeg beder dig, min konge, sværg ved* Jehova din Gud så blodhævneren+ ikke gør skaden større og dræber min søn.” Til det sagde han: “Så sandt Jehova lever:+ Ikke ét af din søns hår skal falde til jorden.”
12 Derefter sagde kvinden: “Lad din tjener sige noget til min herre kongen.” Han sagde så: “Tal!”
13 Kvinden sagde: “Hvorfor har du så tænkt dig at gøre det samme mod Guds folk?+ Når kongen siger som han gør, dømmer han sig selv, for kongen bringer ikke sin egen fordrevne søn+ tilbage.
14 Vi skal alle dø og blive som vand der hældes ud på jorden og ikke kan samles op igen. Men Gud vil ikke tage nogens liv,* og han ser efter grunde til at den fordrevne ikke altid skal være fordrevet fra ham.
15 Jeg er kommet for at sige det her til min herre kongen fordi folkene gjorde mig bange. Derfor sagde jeg, din tjener: ‘Jeg vil tale med kongen. Måske vil kongen gøre hvad hans træl beder ham om.
16 Kongen vil måske høre på mig og redde sin træl fra den mand der søger at tilintetgøre mig og min eneste søn og fratage os den arv Gud har givet os.’+
17 Derefter sagde din tjener: ‘Lad min herre og konges ord give mig lindring’, for min herre kongen er som en af den sande Guds engle med hensyn til at kende forskel på godt og ondt. Må Jehova din Gud være med dig.”
18 Kongen sagde til kvinden: “Svar mig nu ærligt på alt det jeg spørger dig om.” Kvinden svarede: “Tal, min herre og konge.”
19 Kongen spurgte så: “Er det Joab der har fået dig til at gøre alt det her?”+ Kvinden svarede: “Så sandt du lever, min herre og konge, det er præcis som* min herre og konge siger, for det var din tjener Joab der gav mig besked på hvad din tjener skulle gøre og sige.
20 Din tjener Joab har gjort dette for at du skal se sagen fra en anden side, men min herre er lige så vis som den sande Guds engel og ved alt hvad der sker i landet.”
21 Derefter sagde kongen til Joab: “Det er i orden, jeg gør det.+ Tag afsted og hent den unge mand Absalom+ tilbage.”
22 Joab faldt på knæ og bøjede sig med ansigtet mod jorden. Han lovpriste kongen og sagde: “Nu ved jeg at din tjener har din velvilje, min herre og konge, for kongen har gjort hvad hans tjener har bedt ham om.”
23 Så begav Joab sig til Geshur+ og tog Absalom med tilbage til Jerusalem.
24 Men kongen sagde: “Lad ham vende hjem til sit eget hus, men mig får han ikke at se.” Absalom vendte så hjem til sit eget hus, og han fik ikke kongen at se.
25 Ingen mand i hele Israel var så beundret for sit udseende som Absalom. Fra top til tå var der ingen fejl ved ham.
26 Når han klippede sit hår (han klippede det en gang om året, sidst på året, for ellers blev det for tungt for ham), vejede håret fra hans hoved 200 sekel* efter det kongelige vægtlod.*
27 Absalom fik tre sønner+ og en datter, der hed Tamar. Hun var en meget smuk kvinde.
28 Absalom boede i Jerusalem i to hele år uden at få kongen at se.+
29 Absalom tilkaldte Joab for at sende ham til kongen, men Joab ville ikke komme. Så sendte han bud efter ham igen, men han nægtede stadig at komme.
30 Til sidst sagde han til sine tjenere: “Joabs mark ligger ved siden af min, og han har byg på den. Gå hen og sæt ild til den.” Så satte Absaloms tjenere ild til marken.
31 Det fik Joab til at gå hen til Absalom i hans hus, og han sagde til ham: “Hvorfor har dine tjenere sat ild til min mark?”
32 Absalom svarede: “Hør engang, jeg sendte den her besked til dig: ‘Kom herhen så jeg kan sende dig til kongen og spørge: “Hvorfor er jeg kommet fra Geshur?+ Det havde været bedre for mig at blive der. Lad mig nu få kongen at se, og hvis jeg er skyldig i noget, kan han tage mit liv.”’”
33 Så gik Joab ind til kongen og sagde det til ham. Kongen tilkaldte så Absalom, der kom ind og bøjede sig for ham og kastede sig med ansigtet mod jorden foran ham. Derefter kyssede kongen Absalom.+
Fodnoter
^ Bogst.: “lagde ordene i hendes mund”.
^ Dvs. det sidste håb om at få efterkommere.
^ Bogst.: “rest”.
^ Bogst.: “husk”.
^ Eller “sjæl”.
^ Eller “ingen kan vige til højre eller til venstre fra det”.
^ Ca. 2,3 kg. Se Tillæg B14.
^ Det kan have været et standardvægtlod af sten der blev opbevaret i kongens palads, eller en “kongelig” sekel der adskilte sig fra en almindelig sekel.
