Anden Samuelsbog 16:1-23
16 Da David var nået et lille stykke forbi toppen,+ kom Mefiboshets+ medhjælper Siba+ ham i møde med et par opsadlede æsler. De var læsset med 200 brød, 100 rosinkager, 100 kager lavet af sommerfrugt* og en stor krukke vin.+
2 Kongen sagde til Siba: “Hvorfor har du taget alt det med?” Siba svarede: “Æslerne skal kongens husstand have at ride på, brødet og sommerfrugten er til de unge mænd, og vinen er til dem der bliver udmattede i ørkenen.”+
3 Kongen sagde nu: “Og hvor er din herres sønnesøn?”*+ Siba svarede kongen: “Han er i Jerusalem, for han sagde: ‘I dag vil Israels hus give mig min fars kongedømme tilbage.’”+
4 Så sagde kongen til Siba: “Alt hvad der tilhørte Mefiboshet, er dit.”+ Siba svarede: “Jeg bøjer mig for dig. Må jeg have din godkendelse, min herre og konge.”+
5 Da kong David nåede til Bahurim, kom en mand fra Sauls slægt ud derfra. Det var Shimi,+ Geras søn, og han råbte forbandelser mens han kom nærmere.+
6 Han kastede sten efter kong David og alle hans tjenere og efter folkene og alle de stærke krigere til højre og venstre for David.
7 Shimi forbandede ham og råbte: “Forsvind, forsvind, din morder!* Onde, uduelige mand!
8 Jehova har gjort gengæld mod dig for al blodskylden for Sauls hus. Du tog kongedømmet fra Saul, men Jehova giver kongedømmet til din søn Absalom. Nu er du blevet ramt af ulykke, for du er en morder!”+
9 Abishaj, Serujas søn,+ sagde til kongen: “Hvorfor skal den døde hund+ forbande min herre og konge?+ Giv mig lov til at gå over og hugge hovedet af ham.”+
10 Men kongen sagde: “Hvad har det med jer at gøre, Serujas sønner?+ Lad ham forbande mig,+ for Jehova har sagt til ham:+ ‘Forband David!’ Så hvem kan sige: ‘Hvorfor gør du det?’”
11 David sagde så til Abishaj og til alle sine tjenere: “Min egen søn, mit eget kød og blod, prøver at slå mig ihjel.+ Så hvad kan man forvente af en benjaminit?+ Lad ham være så han kan forbande mig, for Jehova har sagt til ham at han skal gøre det!
12 Måske vil Jehova se min forfærdelige situation,+ og måske vil Jehova vende de forbandelser der er blevet råbt mod mig i dag, til noget godt.”+
13 Derefter fortsatte David og hans mænd ned ad vejen mens Shimi gik ved siden af ham, langs bjergsiden, og råbte forbandelser+ og kastede med sten og jord.
14 Omsider ankom kongen og alle hans folk helt udmattede til deres bestemmelsessted, og de hvilede ud.
15 I mellemtiden ankom Absalom og alle de mænd i Israel der støttede ham, til Jerusalem, og Akitofel+ var med ham.
16 Da arkitten+ Hushaj,+ Davids ven,* kom ind til Absalom, sagde han til Absalom: “Kongen længe leve!+ Kongen længe leve!”
17 Til det sagde Absalom til Hushaj: “Er det sådan du viser loyal kærlighed mod din ven? Hvorfor er du ikke gået med din ven?”
18 Hushaj svarede Absalom: “Nej, jeg følger den som Jehova, folket og alle mændene i Israel har udvalgt. Ham bliver jeg hos.
19 Og jeg siger det igen: Hvem bør jeg tjene? Burde det ikke være min vens* søn? Ligesom jeg har tjent din far, sådan vil jeg tjene dig.”+
20 Absalom sagde så til Akitofel: “Giv mig et råd.+ Hvad skal vi gøre?”
21 Akitofel sagde til Absalom: “Gå i seng med din fars medhustruer,+ dem han efterlod til at se efter paladset.*+ Så vil hele Israel høre at du har gjort dig selv til en stank for din far, og alle der støtter dig, vil blive styrket.”
22 Man slog derfor et telt op til Absalom oppe på taget,+ og Absalom gik i seng med sin fars medhustruer+ for øjnene af hele Israel.+
23 Dengang blev Akitofels råd+ betragtet som* et ord fra den sande Gud. Sådan betragtede både David og Absalom alle Akitofels råd.
Fodnoter
^ Især figner og måske også dadler.
^ Bogst.: “søn”.
^ Eller “du blodskyldige mand”.
^ Eller “fortrolige rådgiver”.
^ Bogst.: “hans”.
^ Bogst.: “huset”.
^ Eller “var Akitofels råd som når en mand beder om”.
