Anden Samuelsbog 22:1-51
22 Den dag Jehova havde reddet David fra alle hans fjender+ og fra Saul, sang David ordene i denne sang+ for Jehova.+
2 Han sang:
“Jehova er mit klippebjerg og min fæstning;+ han er den der redder mig.+
3 Min Gud er min klippe,+ den jeg søger tilflugt hos,mit skjold+ og mit frelseshorn,* min sikre tilflugt*+og mit tilflugtssted,+ min frelser,+ du som frelser mig fra vold.
4 Jeg kalder på Jehova, ham der er værdig til pris,og jeg bliver reddet fra mine fjender.
5 Dødens bølger brød ind over mig fra alle sider;+en stormflod af onde og uduelige mænd skræmte mig.+
6 Gravens* reb omsluttede mig;+dødens snarer var foran mig.+
7 I min nød kaldte jeg på Jehova,+på min Gud blev jeg ved med at kalde.
Fra sit tempel hørte han min stemme,og mit råb om hjælp nåede hans ører.+
8 Jorden begyndte at ryste og bæve frem og tilbage.+
Himlene skælvede i deres grundvolde,+de svajede frem og tilbage, for han var blevet vred.+
9 Der steg røg op fra hans næsebor,fortærende ild stod ud af hans mund,+og der kom brændende gløder fra ham.
10 Så fik han himlen til at sænke sig, og han steg ned+med tætte, mørke skyer under sine fødder.+
11 Båret af en kerub+ kom han flyvende.
Han kom til syne på en ånds vinger.*+
12 Han omgav sig med mørke som om han tog bolig i det,+var omsluttet af mørke vande og tætte skyer.
13 Fra lyset foran ham flammede glødende kul op.
14 Så begyndte Jehova at tordne fra himlen;+Den Højeste hævede stemmen.+
15 Han skød pile ud+ og spredte fjenderne,med lyn skabte han forvirring blandt dem.+
16 Havets leje kom til syne,+landets grundvolde blev blottet da Jehova udtalte sin straf,da han lod et fnys komme ud af sine næsebor.+
17 Gud rakte sin hånd ned fra det høje,greb fat i mig og trak mig op af det dybe vand.+
18 Han reddede mig fra min stærke fjende,+fra dem der hader mig, dem der var stærkere end mig.
19 De kom imod mig på min ulykkes dag,+men Jehova støttede mig.
20 Han førte mig ud til et trygt og sikkert sted;*+han reddede mig fordi han holdt af mig.+
21 Jehova belønner mig for min retfærdighed;+han gør godt mod mig fordi jeg er uskyldig.*+
22 Jeg har holdt mig til Jehovas veje;jeg har ikke ondsindet svigtet min Gud.
23 Alle hans domme+ har jeg i tanke,jeg vil ikke afvige fra hans bestemmelser.+
24 Jeg vil blive ved med at være ren i hans øjne,og jeg vil holde mig fra synd.+
25 Jeg beder dig, Jehova, beløn mig for min retfærdighed,+for min uskyld.+
26 Du er loyal over for den der er loyal.+
Mod den trofaste kriger handler du trofast.*+
27 Du er ren over for de rene,+men over for de udspekulerede handler du snedigt.*+
28 Du redder de ydmyge,+men dine øjne er imod de stolte, og du ydmyger dem.+
29 For du er min lampe, Jehova;+det er Jehova der forvandler mit mørke til lys.+
30 Med din hjælp kan jeg gå til angreb på en bande røvere;med kraften fra Gud kan jeg klatre over en mur.+
31 Den sande Guds vej er fuldkommen;+Jehovas ord er lutret og rent.+
Han er et skjold for alle der søger tilflugt hos ham.+
32 Hvem andre end Jehova er Gud?+
Og hvem andre end vores Gud er en klippe?+
33 Den sande Gud er min stærke fæstning,+og han vil gøre min vej fuldkommen.+
34 Han gør mine fødder lette som hjortens;han giver mig fodfæste på stejle skrænter.+
35 Han træner mine hænder til krig;mine arme kan spænde en bue af kobber.
36 Du giver mig din frelse som skjold,og din ydmyghed gør mig stor.+
37 Der hvor jeg går, gør du stien bred;mine fødder kommer ikke til at glide.*+
38 Jeg vil forfølge mine fjender og tilintetgøre dem;jeg vender ikke om før de er udslettet.
39 Jeg udsletter dem og knuser dem så de ikke kan rejse sig,+og mine fødder vil træde på dem.
40 Du vil udruste mig med styrke til kampen;+du vil få mine fjender til at bryde sammen under mig.+
41 Du får fjenderne til at flygte for mig;*+jeg gør det af med dem der hader mig.*+
42 De råber om hjælp, men der er ingen der redder dem;de råber endda til Jehova, men han svarer dem ikke.+
43 Jeg vil knuse dem som jordens støv,knuse dem og trampe på dem som snavs på gaden.
44 Du vil redde mig når mit folk leder efter fejl hos mig.+
Du vil beskytte mig og gøre mig til overhoved for nationer.+
Et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+
45 Fremmede vil komme krybende til mig;+det de* hører om mig, vil få dem til at adlyde mig.
46 De fremmede vil tabe modet*og komme skælvende ud fra deres fæstninger.
47 Jehova lever! Priset være min Klippe!+
Lad min Gud, klippen der frelser mig, blive ophøjet.+
48 Den sande Gud skaffer mig hævn;+han lægger folkeslagene under mig;+
49 Han frelser mig fra mine fjender.
Herre, du løfter mig højt op+ over dem der angriber mig,du redder mig fra voldsmanden.+
50 Derfor vil jeg takke dig, Jehova, blandt nationerne;+jeg vil synge* til ære for dit navn.+
51 Han udfører store bedrifter for at redde* sin konge.+
Han viser loyal kærlighed mod sin salvede,mod David og hans afkom til evig tid.”+
Fodnoter
^ Eller “mit sikre tilflugtsbjerg”.
^ Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Eller “på vindens vinger”.
^ Eller “et sted med rigelig plads”.
^ Bogst.: “mine hænder er rene”.
^ Eller “mod den uangribelige kriger handler du uangribeligt”.
^ Eller muligvis: “uberegneligt”.
^ Eller “mine ankler vil ikke vakle”.
^ Eller “Du vil lade mig se mine fjenders ryg”.
^ Bogst.: “gør dem der hader mig, tavse”.
^ Bogst.: “øret”.
^ Eller “sygne hen”.
^ Eller “synge og spille”.
^ Eller “vinder store sejre for”.
