Anden Samuelsbog 5:1-25

  • David gøres til konge over hele Israel (1-5)

  • Jerusalem bliver indtaget (6-16)

    • Zion, Davidsbyen (7)

  • David besejrer filistrene (17-25)

5  Alle Israels stammer kom til David i Hebron+ og sagde: “Vi er dit eget kød og blod.*+  Førhen da Saul var vores konge, var det dig der ledte Israels felttog.*+ Jehova sagde til dig: ‘Du skal være hyrde for mit folk, Israel, og du skal være leder over Israel.’”+  Nu da alle Israels ældste var kommet til kongen i Hebron, indgik kong David en aftale* med dem+ i Hebron foran Jehova. Derefter salvede de David til konge over Israel.+  David var 30 år da han blev konge, og han regerede i 40 år.+  I Hebron regerede han over Juda i 7 år og 6 måneder, og i Jerusalem+ regerede han i 33 år over hele Israel og Juda.  Kongen og hans mænd drog til Jerusalem mod jebusitterne+ som boede i landet. De sagde hånligt til David: “Her kommer du aldrig ind! Selv blinde og halte vil jage dig tilbage.” De tænkte: ‘Her kommer David aldrig ind.’+  Alligevel indtog David klippeborgen Zion, som nu er Davidsbyen.+  David sagde nemlig den dag: “De der angriber jebusitterne, skal gå gennem vandledningen for at dræbe både de ‘halte og blinde’, som jeg* hader!” Det er derfor man siger: “Blinde og halte kommer aldrig ind i huset.”  Så bosatte David sig i klippeborgen, og den blev kaldt* Davidsbyen. Derefter begyndte han at bygge rundt om den, fra Volden*+ og indefter.+ 10  David fik større og større magt,+ og Jehova, Hærstyrkers Gud, var med ham.+ 11  Kong Hiram+ af Tyrus sendte budbringere til David, og også cedertræ,+ tømrere og murere, og de gik i gang med at bygge et palads* til David.+ 12  David forstod at Jehova havde styrket hans stilling som konge over Israel+ og ophøjet hans kongedømme+ for sit folks, Israels, skyld.+ 13  Efter at David var kommet fra Hebron til Jerusalem, tog han flere medhustruer+ og hustruer, og han fik flere sønner og døtre.+ 14  Her er navnene på de sønner han fik i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan,+ Salomon,+ 15  Jibkar, Elishua, Nefeg, Jafia, 16  Elishama, Eljada og Elifelet. 17  Filistrene hørte at David var blevet salvet til konge over Israel,+ så de kom op for at lede efter ham.+ Da David hørte det, tog han ned til tilflugtsstedet.+ 18  Så kom filistrene, og de spredte sig i Refaimdalen.*+ 19  David spurgte Jehova:+ “Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du overgive dem til mig?” Jehova svarede David: “Drag op, for jeg vil overgive filistrene til dig.”+ 20  David kom så til Baal-Perasim, og der besejrede han dem. Han sagde: “Jehova er brudt igennem mine fjenders rækker+ foran mig, som vandmasser bryder igennem et dige.” Derfor kaldte han stedet Baal-Perasim.*+ 21  Der efterlod filistrene deres afguder, og David og hans mænd fjernede dem. 22  Senere kom filistrene igen op og spredte sig i Refaimdalen.*+ 23  David rådspurgte Jehova, men Han sagde: “Gå ikke direkte derop. Gå i stedet bag om dem, og angrib dem foran bakabuskene. 24  Når du hører lyden af taktfaste skridt i bakabuskenes toppe, skal du handle beslutsomt, for så vil Jehova være draget ud foran dig for at slå filistrenes hær.” 25  Så gjorde David som Jehova havde befalet ham, og han slog filistrene+ fra Geba+ helt til Gezer.+

Fodnoter

Bogst.: “dine ben og dit kød”.
Bogst.: “førte Israel ud og hjem”.
Eller “pagt”.
Eller “Davids sjæl”.
Eller muligvis: “og han kaldte den”.
Eller “Millo”. Et hebraisk udtryk der betyder “fyldningen”.
Bogst.: “hus”.
Eller “Refaimlavningen”.
Betyder “gennembruddenes herre”.
Eller “Refaimlavningen”.