Femte Mosebog 10:1-22

  • To nye tavler (1-11)

  • Hvad Jehova forventer (12-22)

    • Frygt og elsk Jehova (12)

10  På det tidspunkt sagde Jehova til mig: ‘Tilhug dig to stentavler ligesom de første,+ og kom op til mig på bjerget. Du skal også lave dig en ark* af træ.  Så vil jeg på tavlerne skrive de ord der stod på de første tavler, som du knuste, og du skal lægge dem i arken.’  Så lavede jeg en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler ligesom de første og gik op på bjerget med de to tavler i hånden.+  Så skrev Jehova på tavlerne de samme ord som han før havde skrevet,+ De Ti Bud,*+ som han mundtligt havde givet jer på bjerget inde fra ilden+ den dag I var forsamlet;+ og Jehova gav mig dem.  Så vendte jeg om og gik ned fra bjerget+ og lagde tavlerne i den ark jeg havde lavet, sådan som Jehova havde befalet mig, og der ligger de stadig.  Israelitterne forlod Beerot-Bene-Jaakan og gik til Moser. Der døde Aron og blev begravet,+ og efter ham blev hans søn Eleazar præst.+  Derfra drog de til Gudgoda, og fra Gudgoda til Jotbata,+ et land med mange vandløb.*  På den tid skilte Jehova Levis stamme+ ud til at bære Jehovas pagts ark,+ til at stå foran Jehova for at udføre tjeneste for ham og til at velsigne i hans navn,+ som de gør den dag i dag.  Det er derfor Levi ikke har fået nogen andel eller arv sammen med sine brødre. Jehova er hans arv, sådan som Jehova jeres Gud har sagt til ham.+ 10  Ligesom første gang blev jeg på bjerget i 40 dage og 40 nætter,+ og Jehova hørte også på mig denne gang.+ Jehova besluttede at han ikke ville tilintetgøre jer. 11  Jehova sagde så til mig: ‘Gå foran folket, og lad dem gøre sig klar til at tage afsted så de kan erobre det land som jeg har sværget over for deres forfædre at ville give dem.’+ 12  Og nu, Israel, hvad er det Jehova jeres Gud beder jer om?+ Kun dette: at I frygter Jehova jeres Gud,+ at I vandrer på alle hans veje,+ at I elsker ham, at I tjener Jehova jeres Gud af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl,*+ 13  og at I holder Jehovas bud og forskrifter som jeg i dag giver jer til jeres eget bedste.+ 14  Himlen, ja, himlenes himle,* og jorden med alt hvad der er på den, tilhører Jehova jeres Gud.+ 15  Men det var kun jeres forfædre Jehova knyttede sig til og viste sin kærlighed, og han udvalgte jer, deres efterkommere,+ af alle folk, og i dag tilhører I ham. 16  I skal rense jeres hjerte*+ og holde op med at være så stædige.*+ 17  For Jehova jeres Gud er gudernes Gud+ og herrernes Herre, den store, vældige og ærefrygtindgydende Gud, der ikke gør forskel på nogen+ og ikke lader sig bestikke. 18  Han sørger for at det faderløse barn* og enken får deres ret,+ og han elsker udlændingen+ og giver ham mad og tøj. 19  I skal også elske udlændingen, for I var selv udlændinge i Egypten.+ 20  Jehova jeres Gud skal I frygte, ham skal I tjene,+ ham skal I holde jer til, og ved hans navn skal I sværge. 21  Han er den I skal lovprise.+ Han er jeres Gud, der har gjort alle disse store og frygtindgydende ting for jer som I har set med egne øjne.+ 22  Dengang jeres forfædre tog ned til Egypten,+ var de i alt 70, og nu har Jehova jeres Gud gjort jer så talrige som stjernerne på himlen.+

Fodnoter

Eller “kasse”.
Bogst.: “De Ti Ord”. Også kendt som Dekalogen.
Eller “vandfyldte wadier”.
Eller “de højeste himle”.
Bogst.: “omskære jeres hjertes forhud”.
Bogst.: “og ikke længere gøre jeres nakke stiv”.
Eller “den forældreløse”.