Femte Mosebog 14:1-29

  • Upassende udtryk for sorg (1, 2)

  • Ren og uren føde (3-21)

  • En tiendedel til Jehova (22-29)

14  I er sønner af Jehova jeres Gud. Skær ikke i jer selv,+ og barbér ikke jeres øjenbryn af* for en der er død.+  I er nemlig et helligt folk+ for Jehova jeres Gud, og Jehova har udvalgt jer til at være hans folk, hans særlige* ejendom, blandt alle folk på jorden.+  I må ikke spise noget der er afskyeligt.+  Følgende dyr må I spise:+ okser, får, geder,  hjorte, gazeller, rådyr, vildgeder, antiloper, vildfår og bjergfår.  I må spise ethvert dyr som har helt spaltede klove og tygger drøv.  Men af de dyr der tygger drøv eller har spaltede klove, må I ikke spise følgende: kamelen, haren og klippegrævlingen, for de tygger drøv men har ikke spaltede klove. De er urene for jer.+  Heller ikke svinet, for det har spaltede klove men tygger ikke drøv. Det er urent for jer. I må hverken spise deres kød eller røre ved ådslerne af dem.  Af alt hvad der lever i vandet, må I spise følgende: Alt hvad der har finner og skæl, må I spise.+ 10  Men I må ikke spise noget der ikke har finner og skæl. Det er urent for jer. 11  I må spise alle rene fugle. 12  Men følgende må I ikke spise: ørnen, fiskeørnen, munkegribben,+ 13  den røde glente, den sorte glente, alle andre slags glenter, 14  alle slags ravne, 15  strudsen, uglen, mågen, alle slags falke, 16  den lille ugle, skovhornuglen, svanen, 17  pelikanen, gribben, skarven, 18  storken, alle slags hejrer, hærfuglen og flagermusen. 19  Alle vingede smådyr* er også urene for jer. De må ikke spises. 20  Alle rene flyvende skabninger må I spise. 21  I må ikke spise noget selvdødt dyr.+ I kan give det til udlændingen der bor i jeres byer,* så kan han spise det, eller det kan sælges til en fremmed. I er nemlig et helligt folk for Jehova jeres Gud. I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.+ 22  I skal give en tiendedel* af alle jeres afgrøder der vokser på marken år efter år.+ 23  I skal spise tiendedelen af jeres korn, jeres nye vin, jeres olie og af de førstefødte af jeres okser, får og geder foran Jehova jeres Gud på det sted som han vælger at knytte sit navn til,+ så I kan lære altid at frygte Jehova jeres Gud.+ 24  Men hvis det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til,+ ligger langt væk fra jer og rejsen er for lang til at I kan bære det hele (for Jehova jeres Gud vil velsigne jer), 25  så kan I omsætte det i penge og tage pengene med til det sted som Jehova jeres Gud udvælger. 26  I kan så bruge pengene på det I har lyst til – kvæg, får, geder, vin og andre alkoholiske drikke, ja, lige hvad I ønsker* – og I skal spise dér foran Jehova jeres Gud og glæde jer sammen med jeres husstand.+ 27  Og glem ikke levitten i jeres byer,+ for han har ikke fået nogen andel eller arv sammen med jer.+ 28  Ved slutningen af hvert tredje år skal I tage hele tiendedelen af jeres afgrøder for det år og samle den i jeres byer.+ 29  Så skal levitten, som ikke har fået nogen andel eller arv sammen med jer, og udlændingen, det faderløse barn* og enken i jeres byer komme og spise sig mætte+ så Jehova jeres Gud kan velsigne jer i alt hvad I foretager jer.+

Fodnoter

Eller “barbér ikke jeres pande”. Bogst.: “gør jer ikke skaldede mellem øjnene”.
Eller “dyrebare”.
Eller “insekter”.
Bogst.: “inden for dine porte”.
Eller “tiende”.
Eller “hvad jeres sjæl forlanger af jer”.
Eller “den forældreløse”.