Femte Mosebog 17:1-20

  • Ofre må ikke have nogen defekt (1)

  • Behandling af sager om frafald (2-7)

  • Vanskelige sager (8-13)

  • Retningslinjer for konger (14-20)

    • Konger skal afskrive Loven (18)

17  I må ikke ofre en okse eller et får som har en defekt, eller der er noget galt med, til Jehova jeres Gud, for det er frastødende for Jehova jeres Gud.+  Lad os sige at der i en af jeres byer som Jehova jeres Gud giver jer, er en mand eller kvinde som gør noget der er ondt i Jehova jeres Guds øjne, og bryder hans pagt+  og kommer på afveje og tilbeder andre guder og bøjer sig for dem eller for solen eller månen eller hele himlens hær,+ noget som jeg har forbudt.*+  Når nogen så fortæller jer om det eller I hører om det, skal I omhyggeligt undersøge sagen. Hvis det bliver bekræftet+ at noget så modbydeligt er sket i Israel,  skal I føre den mand eller kvinde der har begået den onde handling, ud til byporten, og manden eller kvinden skal stenes til døde.+  På to eller tre vidners forklaring*+ skal den dødsdømte henrettes. Han skal ikke dø på ét vidnes forklaring.+  Vidnerne skal være de første til at løfte hånden mod ham for at slå ham ihjel, og derefter skal hele folket gøre det samme. I skal fjerne det onde fra jeres midte.+  Hvis der i en af jeres byer opstår en sag der er for vanskelig til at I kan afgøre den, hvad enten det drejer sig om udgydt blod+ eller et retskrav eller en voldshandling eller andre konflikter, skal I tage hen til det sted som Jehova jeres Gud udvælger.+  Gå til levitpræsterne og til den der er dommer+ på den tid, og læg sagen frem for dem, så vil de meddele jer deres afgørelse.+ 10  I skal følge den afgørelse de meddeler jer fra det sted som Jehova udvælger. Vær omhyggelige med at gøre alt hvad de giver jer besked på. 11  I skal rette jer efter den lov de viser jer, og den afgørelse de meddeler jer.+ I må ikke afvige fra deres afgørelse, hverken til højre eller til venstre.+ 12  Den mand der opfører sig overmodigt og hverken hører på præsten som gør tjeneste for Jehova jeres Gud, eller på dommeren, skal dø.+ I skal fjerne det onde fra Israel.+ 13  Hele folket vil så høre det og frygte, og de vil ikke opføre sig overmodigt mere.+ 14  Når I kommer ind i det land som Jehova jeres Gud giver jer, og I har indtaget det og bor i det og I siger: ‘Vi vil have en konge over os, ligesom alle nationerne rundt om os’,+ 15  så må I kun indsætte den konge som Jehova jeres Gud udvælger.+ Den konge I indsætter, skal være en af jeres brødre. I må ikke sætte en udlænding over jer, en der ikke er jeres bror. 16  Men han må ikke anskaffe sig mange heste+ eller sende folket tilbage til Egypten for at skaffe flere heste,+ for Jehova har sagt til jer: ‘I må aldrig mere vende tilbage ad den vej.’ 17  Han må heller ikke tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal komme på vildspor,+ og han må ikke samle sig store mængder sølv og guld.+ 18  Når han sætter sig på sit kongeriges trone, skal han i en bog* skrive en afskrift til sig selv af denne Lov, som bliver opbevaret af levitpræsterne.+ 19  Han skal have den hos sig, og han skal læse i den hver dag så længe han lever,+ for at han kan lære at frygte Jehova sin Gud og overholde og følge alle ordene i denne Lov og disse bestemmelser.+ 20  Så vil hans hjerte ikke ophøje sig over hans brødre, og han vil ikke afvige fra buddet, hverken til højre eller til venstre, og så kan han være konge i Israel i lang tid, både han og hans sønner.

Fodnoter

Eller “ikke har befalet”.
Bogst.: “mund”.
Eller “skriftrulle”.