Femte Mosebog 29:1-29
29 Det her er ordene i den pagt Jehova befalede Moses at indgå med Israels folk i Moab, ud over den pagt han havde indgået med dem ved Horeb.+
2 Moses kaldte alle israelitterne sammen og sagde til dem: “I har selv set alt hvad Jehova gjorde i Egypten mod Farao og alle hans tjenere og hele hans land,+
3 de store straffedomme* som I så med egne øjne, de store tegn og mirakler.+
4 Men indtil i dag har Jehova ikke givet jer et hjerte der kan forstå, og øjne der kan se, og ører der kan høre.+
5 ‘I de 40 år jeg førte jer i ørkenen,+ blev jeres tøj ikke slidt, og det blev sandalerne på jeres fødder heller ikke.+
6 I spiste ikke brød, og I drak ikke vin eller andre alkoholiske drikke, for at I kunne vide at jeg er Jehova jeres Gud.’
7 Til sidst kom I hertil, og Heshbons konge, Sihon,+ og Bashans konge, Og,+ rykkede ud for at møde os i kamp, men vi slog dem.+
8 Derefter tog vi deres land og gav det som arv til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme.+
9 Derfor skal I overholde ordene i denne pagt og leve efter dem. Så vil alt hvad I gør, lykkes.+
10 I står i dag alle sammen foran Jehova jeres Gud: jeres stammeoverhoveder, jeres ældste, jeres ledere, hver eneste mand i Israel,
11 jeres børn, jeres koner+ og udlændingene+ i jeres lejr, fra den der samler jeres brænde, til den der trækker jeres vand op.
12 I er her for med en ed at træde ind i Jehova jeres Guds pagt – den pagt som Jehova jeres Gud indgår med jer i dag+
13 for at han i dag kan gøre jer til sit folk+ og være jeres Gud,+ sådan som han har lovet jer, og som han sværgede over for jeres forfædre, Abraham,+ Isak+ og Jakob.+
14 Det er ikke kun med jer jeg indgår denne pagt ved en ed,
15 men både med dem der står her sammen med os i dag foran Jehova vores Gud, og med dem der ikke er her sammen med os i dag.
16 (For I ved selv hvordan vi havde det i Egypten, og hvordan vi drog igennem forskellige nationer på vores vandring.+
17 Og I så de frastødende ting de havde, og deres ækle afguder*+ af træ og sten, sølv og guld).
18 Pas på at der ikke er nogen mand eller kvinde, familie eller stamme blandt jer i dag hvis hjerte vender sig bort fra Jehova vores Gud for at tilbede disse nationers guder.+ Der må nemlig ikke være nogen rod blandt jer der frembringer giftig frugt og malurt.+
19 Men hvis nogen hører ordene i denne ed og pralende siger i sit hjerte: ‘Det vil gå mig godt selvom jeg insisterer på at følge mit eget hjerte’ så alt* på hans vej bliver ødelagt,
20 vil Jehova ikke tilgive ham.+ Jehovas store vrede vil derimod flamme op mod den mand, og hele den forbandelse der står skrevet i denne bog, vil ramme ham,+ og Jehova vil udslette hans navn under himlen.
21 Så vil Jehova skille ham ud fra alle Israels stammer og lade ham blive ramt af ulykke, i overensstemmelse med hele forbandelsen i den pagt der står skrevet i denne lovbog.
22 Når jeres sønner i den kommende generation og udlændingen fra et fjernt land ser plagerne over landet, de katastrofer Jehova har ramt det med
23 – svovl og salt og brand så der hverken bliver sået eller gror spirer frem i hele landet og der ikke vokser planter op i det, ligesom da Sodoma og Gomorra,+ Adma og Sebojim+ blev tilintetgjort, dem Jehova tilintetgjorde i sin vrede og harme –
24 vil de og alle nationerne sige: ‘Hvorfor har Jehova gjort sådan mod dette land?+ Hvad skyldes denne store og brændende vrede?’
25 Så vil de sige: ‘Det er fordi de svigtede den pagt som Jehova,+ deres forfædres Gud, indgik med dem da han førte dem ud af Egypten.+
26 De begyndte at tilbede andre guder og bøjede sig for dem, guder som de ikke kendte i forvejen, og som han ikke havde givet dem lov til at tilbede.*+
27 Jehovas brændende vrede kom så over landet, og han ramte det med hele den forbandelse der står skrevet om i denne bog.+
28 Derfor rykkede Jehova dem op fra deres jord i vrede+ og raseri og stor harme og deporterede dem til et andet land, hvor de er i dag.’+
29 Det der er skjult, tilhører Jehova vores Gud,+ men det der er åbenbaret, tilhører os og vores efterkommere for evigt så vi kan følge alle ordene i denne Lov.+
Fodnoter
^ Eller “prøvelser”.
^ Det hebraiske udtryk kan være beslægtet med et ord der betyder “gødning”, og bruges som et udtryk for foragt.
^ Bogst.: “det vandrige sammen med det tørre”.
^ Bogst.: “ikke havde tildelt dem”.
