Femte Mosebog 32:1-52

  • Moses’ sang (1-47)

    • Jehova, Klippen (4)

    • Israel glemmer sin Klippe (18)

    • “Hævnen er min” (35)

    • “Glæd jer sammen med hans folk, I nationer” (43)

  • Moses skal dø på Nebobjerget (48-52)

32  “Lyt, I himle, så vil jeg tale,og lad jorden høre ordene fra min mund.   Min undervisning vil falde som regn;mine ord vil dryppe som dug,som stille regn på græsog som rigelige regnskyl på planterne.   For jeg vil forkynde Jehovas navn.+ Fortæl om vores Guds storhed!+   Klippen, alt hvad han gør, er fuldkomment,+for hans veje er altid rette.+ En trofast Gud+ som aldrig er uretfærdig;+retfærdig og retskaffen er han.+   Det er dem der har handlet ondt.+ De er ikke hans børn, fejlen er deres egen.+ De er en upålidelig og forvildet generation!+   Er det en måde at behandle Jehova på,+du tåbelige og ufornuftige folk?+ Er han ikke din Far som skabte dig,+som formede dig og gjorde dig til en nation?   Husk de gamle dage;tænk på de år hvor tidligere generationer levede. Spørg din far, han kan berette,+de ældre, de vil fortælle dig det.   Da Den Højeste gav nationerne deres arv,+da han skilte Adams sønner* fra hinanden,+fastsatte han folkenes grænser+efter tallet på Israels sønner.+   For Jehovas folk er hans andel;+Jakob er hans arv.+ 10  Han fandt ham i et ørkenland,+i en tom, hylende ødemark.+ Han værnede om ham, tog sig af ham+og beskyttede ham som pupillen i sit øje.+ 11  Som en ørn skubber sine unger ud af reden,svæver over sine flyvefærdige unger,breder sine vinger ud, tager dem,bærer dem på sine svingfjer,+ 12  sådan fortsatte Jehova selv med at føre ham;*+ingen fremmed gud var med ham.+ 13  Han lod ham drage frem over jordens højder+og spise af markens afgrøde.+ Han gav ham honning fra et klippebjergog olie fra en flinthård klippe, 14  smør fra køer, mælk fra får og geder,sammen med de mest udsøgte* får,væddere fra Bashan og bukke,desuden den fineste* hvede;+og du drak vin af drueblod.* 15  Da Jeshurun* blev fed, sparkede han oprørsk bagud. Du blev fed, du blev stor, du blev oppustet.+ Så svigtede han Gud, der havde skabt ham,+og foragtede sin frelses Klippe. 16  De fremprovokerede hans vrede med fremmede guder;+de krænkede ham med afskyelige ting.+ 17  De ofrede til dæmoner, ikke til Gud,+til guder de ikke før havde kendt,nye som lige var kommet til,til guder som jeres forfædre ikke kendte. 18  Du glemte den Klippe+ som blev far til dig,og huskede ikke den Gud som fødte dig.+ 19  Da Jehova så det, forkastede han dem,+for hans sønner og døtre havde såret ham. 20  Så han sagde: ‘Jeg vil skjule mit ansigt for dem,+jeg vil se hvad der sker med dem. For de er en fordærvet generation,+sønner man ikke kan stole på.+ 21  De har gjort mig vred* med noget der ikke engang er en gud;+de har krænket mig med deres værdiløse afguder.+ Derfor vil jeg gøre dem jaloux med noget der ikke engang er et folk;+jeg vil krænke dem med en tåbelig nation.+ 22  For min vrede har antændt en ild+som vil brænde helt til Gravens* dyb,+og den vil fortære jorden og dens afgrødeog sætte bjergenes grundvolde i flammer. 23  Jeg vil sende mange ulykker over dem,jeg vil bruge alle mine pile på dem. 24  De vil blive afkræftede af sult,+fortæret af brændende feber og ramt af bitter ødelæggelse.+ Jeg vil sende rovdyr mod dem+og giftige slanger der kryber i støvet. 25  Udenfor vil et sværd gøre dem barnløse,+indenfor vil skrækken hærge+både ung mand og jomfru,spædbarn og gråhåret mand.+ 26  Jeg ville have sagt: “Jeg spreder dem;jeg lader mindet om dem forsvinde blandt mennesker.” 27  Men jeg frygtede fjendens reaktion,+for deres modstandere kunne misforstå det.+ De ville sige: “Vi har sejret ved egen kraft,+det var ikke Jehova der gjorde alt dette.” 28  Israel er en nation uden fornuft,*og folket mangler forstand.+ 29  Hvis bare de var kloge!+ Så ville de tænke over det.+ De ville overveje resultatet af deres handlinger.+ 30  Hvordan kunne én forfølge 1.000,og to jage 10.000 på flugt?+ Kun hvis deres Klippe havde solgt dem+og Jehova havde overgivet dem til deres fjende. 31  For deres klippe er ikke som vores Klippe+– det har selv vores fjender indset.+ 32  For deres vinstok kommer fra Sodoma,fra Gomorras terrasser.+ Deres druer er giftige,deres klaser bitre.+ 33  Deres vin er slangegift,kobraers frygtelige gift. 34  Er dette ikke oplagret hos mig,deres handlinger forseglet i mit arkiv?+ 35  Hævnen er min, og gengældelsen,+til den fastsatte tid når de mister fodfæstet,+for dagen for deres undergang er nær,og det der venter dem, vil komme hurtigt.’ 36  For Jehova vil dømme sit folk,+og han vil have ondt af* sine tjenere+når han ser at deres styrke er aftagetog der kun er hjælpeløse og svage tilbage. 37  Så vil han sige: ‘Hvor er deres guder,+den klippe de søgte tilflugt hos, 38  som spiste fedtet fra deres slagtofre,*drak vinen fra deres drikofre?+ Lad dem stå frem og hjælpe dig. Lad dem blive dit tilflugtssted. 39  Indse nu at det er mig der er Gud,+og at der ikke er andre guder end mig.+ Jeg dræber, og jeg gør levende.+ Jeg sårer,+ og jeg vil helbrede,+og ingen kan rive* nogen ud af min hånd.+ 40  For jeg løfter min hånd mod himlenog sværger: “Så sandt jeg lever for evigt”+ 41  – når jeg hvæsser mit lynende sværdog gør mig klar til at eksekvere dom,+vil jeg hævne mig på mine modstandere+og gøre gengæld mod dem der hader mig. 42  Jeg vil beruse mine pile i blod,blodet af de faldne og tilfangetagne,og mit sværd vil æde kød,hovederne af fjendens ledere.’ 43  Glæd jer sammen med hans folk, I nationer,+for han vil hævne sine tjeneres blod,+tage hævn over sine modstandere+og skaffe soning for* sit folks land.” 44  Moses fremførte alle ordene i sangen foran folket+ sammen med Hosea,*+ Nuns søn. 45  Da Moses havde sagt alt dette til hele Israel, 46  tilføjede han: “I skal sørge for at I får alle de advarende ord jeg giver jer i dag,+ ned i hjertet så I kan befale jeres sønner at følge alle ordene i Loven.+ 47  For det er ikke bare tomme ord, men det gælder jeres liv,+ og ved de ord kan I leve længe i det land som I går over Jordan for at indtage.” 48  Samme dag sagde Jehova til Moses: 49  “Gå op på Abarimbjerget,+ Nebobjerget,+ som ligger i Moab, over for Jeriko, og se ud over Kanaan, som jeg giver israelitterne.+ 50  Du skal dø på det bjerg du går op på, og samles til dit folk,* ligesom din bror, Aron, der døde på bjerget Hor+ og blev samlet til sit folk. 51  I to var nemlig illoyale mod mig foran israelitterne ved Meribas vand+ i Kadesh i Zins ørken, for I helligede mig ikke foran Israels folk.+ 52  Du får lov til at se landet på afstand, men du kommer ikke ind i det land jeg giver Israels folk.”+

Fodnoter

Eller muligvis: “menneskeslægten”.
Dvs. Jakob.
Bogst.: “med fedt fra”.
Bogst.: “nyrefedtet af”.
Eller “druesaft”.
Betyder “den retskafne”, en hæderstitel for Israel.
Eller “jaloux”.
Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller muligvis: “der er døv for råd”.
Eller “fortryde i forbindelse med”.
Eller “spiste deres bedste slagtofre”.
Eller “redde”.
Eller “rense”.
Josvas oprindelige navn. Hosea er en forkortet form af Hoshaja, der betyder “frelst af Jah; Jah har frelst”.
Et poetisk udtryk for døden.