Femte Mosebog 32:1-52
32 “Lyt, I himle, så vil jeg tale,og lad jorden høre ordene fra min mund.
2 Min undervisning vil falde som regn;mine ord vil dryppe som dug,som stille regn på græsog som rigelige regnskyl på planterne.
3 For jeg vil forkynde Jehovas navn.+
Fortæl om vores Guds storhed!+
4 Klippen, alt hvad han gør, er fuldkomment,+for hans veje er altid rette.+
En trofast Gud+ som aldrig er uretfærdig;+retfærdig og retskaffen er han.+
5 Det er dem der har handlet ondt.+
De er ikke hans børn, fejlen er deres egen.+
De er en upålidelig og forvildet generation!+
6 Er det en måde at behandle Jehova på,+du tåbelige og ufornuftige folk?+
Er han ikke din Far som skabte dig,+som formede dig og gjorde dig til en nation?
7 Husk de gamle dage;tænk på de år hvor tidligere generationer levede.
Spørg din far, han kan berette,+de ældre, de vil fortælle dig det.
8 Da Den Højeste gav nationerne deres arv,+da han skilte Adams sønner* fra hinanden,+fastsatte han folkenes grænser+efter tallet på Israels sønner.+
9 For Jehovas folk er hans andel;+Jakob er hans arv.+
10 Han fandt ham i et ørkenland,+i en tom, hylende ødemark.+
Han værnede om ham, tog sig af ham+og beskyttede ham som pupillen i sit øje.+
11 Som en ørn skubber sine unger ud af reden,svæver over sine flyvefærdige unger,breder sine vinger ud, tager dem,bærer dem på sine svingfjer,+
12 sådan fortsatte Jehova selv med at føre ham;*+ingen fremmed gud var med ham.+
13 Han lod ham drage frem over jordens højder+og spise af markens afgrøde.+
Han gav ham honning fra et klippebjergog olie fra en flinthård klippe,
14 smør fra køer, mælk fra får og geder,sammen med de mest udsøgte* får,væddere fra Bashan og bukke,desuden den fineste* hvede;+og du drak vin af drueblod.*
15 Da Jeshurun* blev fed, sparkede han oprørsk bagud.
Du blev fed, du blev stor, du blev oppustet.+
Så svigtede han Gud, der havde skabt ham,+og foragtede sin frelses Klippe.
16 De fremprovokerede hans vrede med fremmede guder;+de krænkede ham med afskyelige ting.+
17 De ofrede til dæmoner, ikke til Gud,+til guder de ikke før havde kendt,nye som lige var kommet til,til guder som jeres forfædre ikke kendte.
18 Du glemte den Klippe+ som blev far til dig,og huskede ikke den Gud som fødte dig.+
19 Da Jehova så det, forkastede han dem,+for hans sønner og døtre havde såret ham.
20 Så han sagde: ‘Jeg vil skjule mit ansigt for dem,+jeg vil se hvad der sker med dem.
For de er en fordærvet generation,+sønner man ikke kan stole på.+
21 De har gjort mig vred* med noget der ikke engang er en gud;+de har krænket mig med deres værdiløse afguder.+
Derfor vil jeg gøre dem jaloux med noget der ikke engang er et folk;+jeg vil krænke dem med en tåbelig nation.+
22 For min vrede har antændt en ild+som vil brænde helt til Gravens* dyb,+og den vil fortære jorden og dens afgrødeog sætte bjergenes grundvolde i flammer.
23 Jeg vil sende mange ulykker over dem,jeg vil bruge alle mine pile på dem.
24 De vil blive afkræftede af sult,+fortæret af brændende feber og ramt af bitter ødelæggelse.+
Jeg vil sende rovdyr mod dem+og giftige slanger der kryber i støvet.
25 Udenfor vil et sværd gøre dem barnløse,+indenfor vil skrækken hærge+både ung mand og jomfru,spædbarn og gråhåret mand.+
26 Jeg ville have sagt: “Jeg spreder dem;jeg lader mindet om dem forsvinde blandt mennesker.”
27 Men jeg frygtede fjendens reaktion,+for deres modstandere kunne misforstå det.+
De ville sige: “Vi har sejret ved egen kraft,+det var ikke Jehova der gjorde alt dette.”
28 Israel er en nation uden fornuft,*og folket mangler forstand.+
29 Hvis bare de var kloge!+ Så ville de tænke over det.+
De ville overveje resultatet af deres handlinger.+
30 Hvordan kunne én forfølge 1.000,og to jage 10.000 på flugt?+
Kun hvis deres Klippe havde solgt dem+og Jehova havde overgivet dem til deres fjende.
31 For deres klippe er ikke som vores Klippe+– det har selv vores fjender indset.+
32 For deres vinstok kommer fra Sodoma,fra Gomorras terrasser.+
Deres druer er giftige,deres klaser bitre.+
33 Deres vin er slangegift,kobraers frygtelige gift.
34 Er dette ikke oplagret hos mig,deres handlinger forseglet i mit arkiv?+
35 Hævnen er min, og gengældelsen,+til den fastsatte tid når de mister fodfæstet,+for dagen for deres undergang er nær,og det der venter dem, vil komme hurtigt.’
36 For Jehova vil dømme sit folk,+og han vil have ondt af* sine tjenere+når han ser at deres styrke er aftagetog der kun er hjælpeløse og svage tilbage.
37 Så vil han sige: ‘Hvor er deres guder,+den klippe de søgte tilflugt hos,
38 som spiste fedtet fra deres slagtofre,*drak vinen fra deres drikofre?+
Lad dem stå frem og hjælpe dig.
Lad dem blive dit tilflugtssted.
39 Indse nu at det er mig der er Gud,+og at der ikke er andre guder end mig.+
Jeg dræber, og jeg gør levende.+
Jeg sårer,+ og jeg vil helbrede,+og ingen kan rive* nogen ud af min hånd.+
40 For jeg løfter min hånd mod himlenog sværger: “Så sandt jeg lever for evigt”+
41 – når jeg hvæsser mit lynende sværdog gør mig klar til at eksekvere dom,+vil jeg hævne mig på mine modstandere+og gøre gengæld mod dem der hader mig.
42 Jeg vil beruse mine pile i blod,blodet af de faldne og tilfangetagne,og mit sværd vil æde kød,hovederne af fjendens ledere.’
43 Glæd jer sammen med hans folk, I nationer,+for han vil hævne sine tjeneres blod,+tage hævn over sine modstandere+og skaffe soning for* sit folks land.”
44 Moses fremførte alle ordene i sangen foran folket+ sammen med Hosea,*+ Nuns søn.
45 Da Moses havde sagt alt dette til hele Israel,
46 tilføjede han: “I skal sørge for at I får alle de advarende ord jeg giver jer i dag,+ ned i hjertet så I kan befale jeres sønner at følge alle ordene i Loven.+
47 For det er ikke bare tomme ord, men det gælder jeres liv,+ og ved de ord kan I leve længe i det land som I går over Jordan for at indtage.”
48 Samme dag sagde Jehova til Moses:
49 “Gå op på Abarimbjerget,+ Nebobjerget,+ som ligger i Moab, over for Jeriko, og se ud over Kanaan, som jeg giver israelitterne.+
50 Du skal dø på det bjerg du går op på, og samles til dit folk,* ligesom din bror, Aron, der døde på bjerget Hor+ og blev samlet til sit folk.
51 I to var nemlig illoyale mod mig foran israelitterne ved Meribas vand+ i Kadesh i Zins ørken, for I helligede mig ikke foran Israels folk.+
52 Du får lov til at se landet på afstand, men du kommer ikke ind i det land jeg giver Israels folk.”+
Fodnoter
^ Eller muligvis: “menneskeslægten”.
^ Dvs. Jakob.
^ Bogst.: “med fedt fra”.
^ Bogst.: “nyrefedtet af”.
^ Eller “druesaft”.
^ Betyder “den retskafne”, en hæderstitel for Israel.
^ Eller “jaloux”.
^ Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Eller muligvis: “der er døv for råd”.
^ Eller “fortryde i forbindelse med”.
^ Eller “spiste deres bedste slagtofre”.
^ Eller “redde”.
^ Eller “rense”.
^ Josvas oprindelige navn. Hosea er en forkortet form af Hoshaja, der betyder “frelst af Jah; Jah har frelst”.
^ Et poetisk udtryk for døden.
