Femte Mosebog 33:1-29

  • Moses velsigner stammerne (1-29)

    • Jehovas “evige arme” (27)

33  Det her er den velsignelse den sande Guds tjener Moses udtalte over israelitterne før han døde.+  Han sagde: “Jehova – fra Sinaj kom han,+og han skinnede på dem fra Seir. Han strålede i herlighed fra Parans bjerge,+og sammen med ham var hellige titusinder,*+ved hans højre hånd hans krigere.+   Han elskede sit folk;+alle folkets hellige er i din hånd.+ De sad ved dine fødder,+de lyttede til dine ord.+   (Moses gav os et bud, en lov,+som Jakobs menigheds ejendom).+   Og Han blev konge i Jeshurun*+da folkets overhoveder samledes,+de og alle Israels stammer.+   Lad Ruben leve og ikke uddø,+og lad aldrig hans mænd blive få.”+   Han udtalte følgende velsignelse over Juda:+ “Jehova, lyt til Juda,+og før ham tilbage til hans folk. Hans arme har forsvaret* det der tilhører ham,så hjælp ham mod hans modstandere.”+   Om Levi sagde han:+ “Dine* Tummim og dine Urim+ tilhører den mand der er loyal mod dig,+som du satte på prøve ved Massa.+ Du indledte en strid med ham ved Meribas vand,+   den mand der sagde om sin far og mor: ‘Jeg har ikke taget hensyn til dem.’ Ikke engang sine brødre ville han kendes ved,+og han ignorerede sine egne sønner. For han overholdt dit ord,og han holdt din pagt.+ 10  Lad dem undervise Jakob i dine retsafgørelser+og Israel i din Lov.+ Lad dem ofre røgelse som en behagelig duft for dig*+og et heloffer på dit alter.+ 11  Jehova, velsign hans kraft,og godkend det han udretter. Knus benene* på dem der rejser sig imod ham,så de der hader ham, ikke rejser sig igen.” 12  Om Benjamin sagde han:+ “Lad den Jehova elsker, bo trygt hos ham. Han skærmer ham hele dagen,og han skal bo mellem hans skuldre.” 13  Om Josef sagde han:+ “Lad Jehova velsigne hans land+med udsøgte ting fra himlen,med dug og vandet fra de dybe kilder,+ 14  med de bedste ting solen får til at gro frem,og en god høst hver måned,+ 15  med det bedste fra de ældgamle bjerge*+og gode ting fra de varige højdedrag, 16  med det bedste fra jorden og alt hvad der er på den,+og med godkendelse fra Ham der viste sig i tornebusken.+ Lad dette komme over Josefs hoved,over issen på den der er udvalgt blandt sine brødre.+ 17  Hans pragt er som en førstefødt tyr,og hans horn er som vildoksens horn. Med dem vil han stange folkeslag,dem alle til jordens ender: De er Efraims titusinder,+og de er Manasses tusinder.” 18  Om Zebulon sagde han:+ “Zebulon, vær glad når du går ud,og du, Issakar, i dine telte.+ 19  De vil kalde folkeslag til bjerget. Der vil de bringe ofre i retfærdighed. De vil leve af* havenes overflodog de skjulte forråd* i sandet.” 20  Om Gad sagde han:+ “Velsignet er den der udvider Gads grænser.+ Han ligger der som en løve,parat til at flå både arm og isse af. 21  Han vil vælge den bedste andel,+den andel en lovgiver har reserveret.+ Folkets overhoveder vil mødes. Jehovas retfærdighed vil han udøve,eksekvere hans retsafgørelser i Israel.” 22  Om Dan sagde han:+ “Dan er en løveunge.+ Han springer frem fra Bashan.”+ 23  Om Naftali sagde han:+ “Naftali er mættet med Jehovas godkendelseog fyldt med hans velsignelse. Indtag land mod vest og syd.” 24  Om Asher sagde han:+ “Asher er velsignet med sønner. Må han blive elsket af sine brødreog dyppe* sine fødder i olie. 25  Dine portslåer er af jern og kobber,+og du vil være i sikkerhed alle dine dage.* 26  Ingen er som Jeshuruns+ sande Gud,+der farer hen over himlen for at hjælpe dig,rider på skyerne i sin majestætiske storhed.+ 27  Gud er en tilflugt fra gammel tid,+hans evige arme holder dig oppe.+ Han vil drive fjenden bort foran dig,+og han vil sige: ‘Tilintetgør dem!’+ 28  Israel vil bo trygt,og Jakobs kilde vil være for sig selvi et land med korn og ny vin,+hvor himlene drypper af dug.+ 29  Lykkelig er du, Israel!+ Hvem er som dig,+et folk der bliver frelst af Jehova,+dit beskyttende skjold+og dit majestætiske sværd? Dine fjender vil krybe foran dig,+og du skal træde på deres ryg.”*

Fodnoter

Eller “var myriader af hellige”.
Betyder “den retskafne”, en hæderstitel for Israel.
Eller “kæmpet for”.
“Dine”, “dig” og “du” i dette vers hentyder til Gud.
Bogst.: “i din næse”.
Eller “hofterne”.
Eller muligvis: “Østens bjerge”.
Eller “skatte”.
Bogst.: “die”.
Eller “bade”.
Bogst.: “og som dine dage vil din styrke være”.
Eller muligvis: “højdedrag”.