Femte Mosebog 7:1-26

  • Syv nationer skal udslettes (1-6)

  • Hvorfor Israel blev udvalgt (7-11)

  • Lydighed fører til noget godt (12-26)

7  Når Jehova jeres Gud fører jer ind i det land som I skal til at indtage,+ vil han fjerne folkerige nationer foran jer:+ hittitterne, girgashitterne, amoritterne,+ kanaanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,+ syv nationer der er større og mægtigere end jer.+  Jehova jeres Gud vil overgive dem til jer, og I skal besejre dem.+ I skal udslette dem fuldstændigt.*+ I må ikke indgå nogen pagt med dem eller vise dem barmhjertighed.+  I må ikke indgå ægteskabsalliancer med dem. Jeres døtre må I ikke give til deres sønner, og deres døtre må I ikke tage til jeres sønner.+  For de vil vende jeres sønner og døtre bort fra Gud* og få dem til at tjene andre guder,+ og så vil Jehovas vrede flamme op imod jer, og han vil hurtigt tilintetgøre jer.+  I skal tværtimod gøre sådan med dem: Riv deres altre ned, knus deres hellige støtter,+ hug deres hellige pæle*+ i stykker, og brænd deres gudebilleder.+  For I er et helligt folk for Jehova jeres Gud, og Jehova jeres Gud har udvalgt jer til at være hans folk, hans særlige* ejendom blandt alle folk på jorden.+  Det var ikke fordi I var det største af alle folk, at Jehova viste jer kærlighed og udvalgte jer,+ for I var det mindste af alle folk.+  Nej, Jehova førte jer ud med stærk hånd og løskøbte jer fra slavehuset,+ fra Faraos, Egyptens konges, magt,* fordi Jehova elskede jer, og fordi han holdt den ed som han havde aflagt over for jeres forfædre.+  I ved at Jehova jeres Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der holder fast ved sin pagt og sin loyale kærlighed helt til den tusinde generation af dem der elsker ham og holder hans bud.+ 10  Men dem der hader ham, straffer han med døden.+ Han vil ikke tøve over for dem der hader ham; han vil konfrontere dem og straffe dem. 11  Derfor skal I nøje holde de bud og love og retsafgørelser som jeg giver jer i dag, og leve efter dem. 12  Hvis I fortsætter med at høre efter disse retsafgørelser og følger dem, vil Jehova jeres Gud holde fast ved den pagt han indgik med jeres forfædre, og blive ved med at vise loyal kærlighed. 13  Han vil elske jer og velsigne jer og gøre jer talrige. Ja, han vil velsigne jer med mange børn*+ og med afgrøder fra jorden, korn, ny vin, olie,+ kalve og lam i det land som han sværgede over for jeres forfædre at ville give jer.+ 14  I vil blive velsignet frem for alle andre folk.+ Der vil ikke være nogen mand eller kvinde hos jer der er barnløs, eller noget dyr der ikke får unger.+ 15  Jehova vil fjerne al sygdom fra jer, og han vil ikke ramme jer med nogen af de forfærdelige sygdomme I kender fra Egypten.+ I stedet vil han lade alle dem der hader jer, blive ramt af dem. 16  I skal tilintetgøre* alle de folk som Jehova jeres Gud overgiver til jer.+ I* må ikke have medlidenhed med dem,+ og I må ikke tilbede deres guder,+ for det ville blive en fælde for jer.+ 17  I siger måske i jeres hjerte: ‘De nationer er større end os. Hvordan kan vi drive dem væk?’+ 18  Men I må ikke være bange for dem.+ I skal huske hvad Jehova jeres Gud gjorde med Farao og hele Egypten,+ 19  de store straffedomme* I så, og de tegn og mirakler+ og den stærke hånd og den udstrakte arm som Jehova jeres Gud førte jer ud med.+ Sådan vil Jehova jeres Gud gøre med alle de folk I er bange for.+ 20  Jehova jeres Gud vil sende en følelse af afmagt* over dem indtil de der er tilbage+ og skjuler sig for jer, er gået til grunde. 21  Vær ikke bange for dem, for Jehova jeres Gud er med jer,+ og han er en stor og ærefrygtindgydende Gud.+ 22  Jehova jeres Gud vil drive de nationer væk foran jer lidt efter lidt.+ I vil ikke få lov til at udrydde dem på én gang, for så vil de vilde dyr blive for mange for jer. 23  Jehova jeres Gud vil overgive dem til jer og sørge for at de får det ene nederlag efter det andet indtil de er tilintetgjort.+ 24  Han vil overgive deres konger i jeres hånd,+ og I skal udslette deres navn under himlen.+ Ingen vil kunne klare sig mod jer;+ I skal udrydde dem alle.+ 25  I skal brænde deres gudebilleder.+ I må ikke begære sølvet eller guldet på dem eller tage det til jer selv,+ for så vil I blive fanget i en fælde af det, det er nemlig afskyeligt for Jehova jeres Gud.+ 26  I må ikke bringe noget afskyeligt ind i jeres hus, for så vil Gud udslette jer sammen med det. I skal hade det og afsky det, for det fortjener at blive udslettet.

Fodnoter

Eller “vie ... til udslettelse”. Tilsvarende i vers 26. Se Ordforklaring.
Bogst.: “mig”.
Eller “dyrebare”.
Bogst.: “hånd”.
Bogst.: “velsigne din livmoders frugt”.
Bogst.: “fortære”.
Bogst.: “Dit øje”.
Eller “prøvelser”.
Eller muligvis: “panik; skræk”.