Femte Mosebog 9:1-29
9 Hør, Israel, i dag går I over Jordan+ for at fordrive nationer som er større og mægtigere end jer,+ og som bor i store byer med mure der når op til himlen,*+
2 et stort folk, anakitternes høje sønner.+ I kender dem og ved hvad man siger om dem: ‘Hvem kan klare Anaks sønner?’
3 I dag skal I derfor vide at Jehova jeres Gud går foran jer.+ Han er en fortærende ild,+ og han vil tilintetgøre dem. Han vil besejre dem for øjnene af jer så I hurtigt kan drive dem ud og udrydde dem, sådan som Jehova har lovet jer.+
4 Sig ikke i jeres hjerte når Jehova jeres Gud driver dem væk foran jer: ‘Det er fordi vi er så retfærdige, at Jehova har ført os hertil for at indtage dette land.’+ Nej, det er fordi disse nationer er onde,+ at Jehova driver dem væk foran jer.
5 Det er ikke på grund af jeres retfærdighed eller jeres retskafne hjerte at I skal overtage deres land. Nej, det er på grund af disse nationers ondskab at Jehova jeres Gud driver dem væk foran jer,+ og for at overholde det som Jehova har lovet jeres forfædre, Abraham,+ Isak+ og Jakob.+
6 I skal altså vide at det ikke er på grund af jeres retfærdighed at Jehova jeres Gud giver jer det gode land som I skal indtage, for I er et stædigt* folk.+
7 Husk – og glem det aldrig – at I provokerede Jehova jeres Gud i ørkenen.+ Fra den dag I forlod Egypten, til I kom hertil, har I gjort oprør mod Jehova.+
8 Selv ved Horeb provokerede I Jehova, og Jehova blev så vred på jer at han var lige ved at tilintetgøre jer.+
9 Da jeg gik op på bjerget for at modtage stentavlerne,+ tavlerne med den pagt som Jehova havde indgået med jer,+ blev jeg på bjerget i 40 dage og 40 nætter+ uden at spise og drikke noget.
10 Og Jehova gav mig de to stentavler som Guds finger havde skrevet på, og på dem stod alt det som Jehova havde sagt til jer på bjerget inde fra ilden den dag I var forsamlet.+
11 Efter de 40 dage og 40 nætter gav Jehova mig de to stentavler, pagtstavlerne,
12 og Jehova sagde til mig: ‘Skynd dig at gå ned herfra, for dit folk som du førte ud af Egypten, har gjort noget forkasteligt.+ De har hurtigt vendt sig fra den vej som jeg befalede dem at følge. De har lavet sig en støbt afgud.’*+
13 Derefter sagde Jehova til mig: ‘Jeg har iagttaget dette folk og set at det er et stædigt* folk.+
14 Lad mig være så jeg kan tilintetgøre dem og udslette deres navn under himlen og gøre dig til en nation som er større og stærkere end dem.’+
15 Så vendte jeg mig og gik ned ad bjerget mens det stod i flammer,+ og jeg havde de to pagtstavler i hænderne.+
16 Da jeg fik øje på jer, kunne jeg se at I havde syndet mod Jehova jeres Gud! I havde lavet jer en støbt kalv.* I havde allerede forladt den vej Jehova havde befalet jer at følge.+
17 Så jeg tog de to tavler og kastede dem fra mig med begge hænder og knuste dem for øjnene af jer.+
18 Jeg kastede mig ned foran Jehova og var foran ham i 40 dage og 40 nætter, ligesom første gang. Jeg spiste ikke brød, og jeg drak heller ikke vand,+ på grund af alle de synder I havde begået ved at gøre det der var ondt i Jehovas øjne, og ved at såre ham.
19 Jeg var nemlig skrækslagen fordi Jehova var så vred på jer+ at han var lige ved at tilintetgøre jer. Men Jehova lyttede til mig endnu en gang.+
20 Jehova var så vred på Aron at han var lige ved at tilintetgøre ham,+ men jeg gik også i forbøn for Aron.
21 Så tog jeg kalven,+ som I havde begået en synd ved at lave, og brændte den. Jeg knuste den og malede den til fint støv, og jeg kastede støvet i bækken der løber ned ad bjerget.+
22 Også ved Tabera,+ Massa+ og Kibrot-ha-Taava+ provokerede I Jehova og gjorde ham vred.
23 Jehova sendte jer afsted fra Kadesh-Barnea+ og sagde: ‘Drag op og indtag det land som jeg vil give jer!’ Men igen nægtede I at gøre som Jehova jeres Gud havde befalet.+ I troede ikke+ på ham og adlød ham ikke.
24 I har været oprørske mod Jehova lige så længe jeg har kendt jer.
25 Jeg kastede mig altså ned foran Jehova i 40 dage og 40 nætter.+ Jeg kastede mig ned foran Jehova fordi han sagde at han ville tilintetgøre jer.
26 Jeg bønfaldt Jehova: ‘Suveræne Herre Jehova, udslet ikke dit folk. De er din personlige ejendom,*+ som du i din storhed løskøbte og med stærk hånd førte ud af Egypten.+
27 Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Jakob.+ Tag dig ikke af dette folks stædighed og ondskab og synd.+
28 Ellers vil folket i det land du førte os ud af, sige: “Jehova var ikke i stand til at føre dem ind i det land han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud i ørkenen for at lade dem dø.”+
29 De er jo dit folk og din personlige ejendom,*+ som du har ført ud med din store kraft og din udstrakte arm.’+
Fodnoter
^ Eller “der er befæstede til himlen”.
^ Bogst.: “stivnakket”.
^ Eller “en afgud af metal”.
^ Bogst.: “stivnakket”.
^ Eller “metalkalv”.
^ Eller “din arv”.
^ Eller “din arv”.
