Højsangen 5:1-16
5 “Jeg er gået ind i min have,+min søster, min brud.
Jeg har plukket min myrra og mine duftende planter.+
Jeg har spist min bikage og min honning;jeg har drukket min vin og min mælk.”+
“Spis, søde venner!
Drik, og lad jeres udtryk for kærlighed beruse jer!”+
2 “Jeg sover, men mit hjerte er vågent.+
Hør! Min ven banker på!
‘Luk op for mig, min søster, min elskede,min due, min fuldendte* veninde,for mit hoved er blevet vådt af duggen,mit hår af nattens dråber.’+
3 Jeg har taget min kjortel af.
Skal jeg nu tage den på igen?
Jeg har vasket mine fødder.
Skal jeg snavse dem til igen?
4 Min ven trak sin hånd tilbage fra dørhullet,og mine følelser for ham bruste i mig.
5 Jeg stod op for at åbne for min ven;mine hænder var våde af myrra,og den flydende myrra fra mine fingredryppede ned på dørens håndtag.
6 Så lukkede jeg op for min ven,men han var vendt om, han var væk!
Han var gået, og jeg var ude af mig selv.*
Jeg ledte efter ham, men kunne ikke finde ham.+
Jeg kaldte på ham, men han svarede mig ikke.
7 Vægterne der gik deres runder i byen, fandt mig.
De slog mig og sårede mig.
Vægterne på muren rev mit sjal* af mig.
8 Jerusalems døtre, sværg over for mig
at hvis I finder min ven,vil I fortælle ham at jeg er syg af kærlighed.”
9 “Hvorfor er din ven bedre end alle andres kærester,du som er den smukkeste af alle kvinder?
Hvorfor er din ven bedre end alle andres kærester,siden du tvinger os til at sværge?”
10 “Min ven stråler af sundhed,* og han er blændende smuk;han skiller sig ud blandt ti tusind.
11 Hans hoved er guld, det fineste guld.
Hans lokker er som vajende palmeblade,*de er sorte som ravnen.
12 Hans øjne er som duer ved bækkens bred;de bader sig i mælk,sidder ved kanten af en sø.*
13 Hans kinder er som et bed med duftende planter,+som dynger af vellugtende urter.
Hans læber er liljer der drypper af flydende myrra.+
14 Hans hænder er cylindre af guld, besat med krysolit.
Hans mave er skinnende elfenben, dækket med safirer.
15 Hans ben er søjler af marmor på sokler af det fineste guld.
Han er smuk som Libanon, uovertruffen som cedertræerne.+
16 Hans mund* er fuld af sødme,ja, alt ved ham er vidunderligt.+
Sådan er min ven, sådan er min elskede, Jerusalems døtre.”
Fodnoter
^ Eller “uangribelige”.
^ Eller muligvis: “Min sjæl forlod mig da han talte”.
^ Eller “slør”.
^ Eller “er rødmosset”.
^ Eller muligvis: “som daddelklaser”.
^ Eller muligvis: “ved kildens kant”.
^ Bogst.: “gane”.
