Til hebræerne 10:1-39

  • Dyreofre er ikke tilstrækkelige (1-4)

    • Loven, en skygge (1)

  • Kristus’ offer er bragt én gang for alle (5-18)

  • En ny og levende vej (19-25)

    • Lad os ikke forsømme menighedens møder (24, 25)

  • Advarsel mod at synde med vilje (26-31)

  • Nødvendigt med tro og frimodighed for at kunne holde ud (32-39)

10  Da Loven kun indeholder en skygge+ af de gode ting der vil komme,+ men ikke selve tingene, kan den* aldrig gøre dem der frembærer de samme ofre år efter år, fuldkomne.+  Ville man ellers ikke være holdt op med at bringe ofrene fordi de der udførte hellig tjeneste, var blevet renset og ikke længere følte sig tynget af synd?  Men disse ofre bringes jo år efter år som en påmindelse om synder,+  for blodet fra tyre og gedebukke kan umuligt fjerne synder.  Da han kom ind i verden, sagde han derfor: “‘Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du gav mig en krop.  Brændofre og syndofre godkendte du ikke.’+  Så sagde jeg: ‘Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.’”+  Efter først at have sagt: “Du hverken ønskede eller godkendte slagtofre, kornofre, brændofre og syndofre” – ofre der bringes ifølge Loven –  siger han altså: “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.”+ Han ophæver den gamle ordning for at etablere den nye ordning. 10  Og det har været Guds “vilje”+ at vi er blevet gjort hellige ved at Jesus Kristus har bragt sin krop som offer én gang for alle.+ 11  Og alle præsterne står på deres post hver dag for at udføre hellig tjeneste*+ og for at bringe de samme ofre gang på gang,+ ofre som aldrig kan fjerne synder helt.+ 12  Men denne mand har én gang for alle bragt et offer for synder, og han har taget plads ved Guds højre hånd,+ 13  hvor han venter indtil hans fjender bliver lagt som en skammel for hans fødder.+ 14  Med bare ét offer har han gjort dem der helliges, fuldkomne+ for altid. 15  Det bekræfter den hellige ånd også for os. Først siger den: 16  “‘Dette er den pagt jeg vil indgå med dem efter de dage,’ siger Jehova.* ‘Jeg vil lægge mine love i deres hjerte og skrive dem i deres sind.’”+ 17  Derefter siger den så: “Jeg vil ikke længere huske deres synder og deres lovløse gerninger.”+ 18  Når alt dette altså kan blive tilgivet, er der ikke længere brug for et syndoffer. 19  Derfor, brødre, da Jesus’ blod har givet os mod til at* gå ind på det hellige sted+ 20  ad den vej Jesus har åbnet* for os som en ny og levende vej gennem forhænget,+ det vil sige hans kød, 21  og da vi har en stor præst over Guds hus,+ 22  så lad os træde frem med oprigtigt hjerte og fuld overbevisning nu hvor vores hjerter er blevet renset for dårlig samvittighed+ ved at blive bestænket* og vores kroppe er blevet renset i rent vand.+ 23  Lad os blive ved med at tale åbent om vores håb, uden at vakle,+ for vi kan have tillid til den der har givet løftet. 24  Og lad os have omsorg for* hinanden så vi motiverer* hinanden til kærlighed og gode gerninger.+ 25  Lad os ikke forsømme menighedens møder,+ sådan som nogle gør,* men opmuntre hinanden,+ især nu hvor I kan se at dagen nærmer sig.+ 26  Hvis vi fortsætter med at synde med vilje efter at vi har fået nøjagtig kundskab om sandheden,+ er der ikke længere noget slagtoffer for vores synder.+ 27  Det eneste der er tilbage, er en frygtelig forventning om dom og en brændende vrede der vil fortære Guds modstandere.+ 28  Enhver der har overtrådt Moses’ Lov, skal dø på to eller tre vidners udsagn,+ og der skal ikke vises barmhjertighed. 29  Hvor meget hårdere straf mener I så ikke at en person fortjener hvis han har trådt på Guds Søn og regnet pagtens blod+ for at være noget ganske almindeligt selvom det gjorde ham hellig, og hvis han groft har krænket den ufortjente godheds ånd?+ 30  Vi kender jo Ham der har sagt: “Hævnen er min, jeg vil gengælde.” Og igen: “Jehova* vil dømme sit folk.”+ 31  At falde i den levende Guds hænder er noget man virkelig må frygte. 32  Bliv ved med at huske på jeres første tid. Efter at I var blevet oplyst,+ holdt I ud under mange kampe og lidelser. 33  Nogle gange blev I offentligt* udsat for hån og mishandling, og andre gange hjalp og støttede I* dem der kom ud for den slags. 34  I viste medfølelse med dem der var i fængsel, og I fandt jer med glæde i at man stjal alt hvad I ejede,+ for I vidste at I ejer noget der er bedre, noget varigt.+ 35  Derfor skal I ikke kaste jeres frimodighed* væk, I vil blive rigeligt belønnet for den.+ 36  Og I har brug for udholdenhed+ så I efter at have gjort Guds vilje kan se løftet blive opfyldt, 37  for der går kun “en ganske kort tid”,+ så “kommer den der skal komme, og han vil ikke være forsinket”.+ 38  “Men min retfærdige vil leve som følge af sin tro,”+ og “hvis han unddrager sig, glæder jeg mig ikke* over ham”.+ 39  Men vi hører ikke til dem der unddrager sig og går til grunde.+ Vi hører til dem der har tro, og som bevarer livet.

Fodnoter

Eller muligvis: “mennesker”.
Eller “offentlig tjeneste”.
Eller “givet os den tillid at vi kan”.
Bogst.: “indviet”.
Dvs. med Jesus’ blod.
Eller “være opmærksomme på; tage os af”.
Eller “tilskynder”.
Eller “har for vane”.
Bogst.: “udstillet som i et teater og”.
Eller “var I solidariske med”.
Bogst.: “frimodighed i tale”.
Eller “glæder min sjæl sig ikke”.