Ifølge Matthæus 13:1-58
-
LIGNELSER OM RIGET (1-52)
-
Landmanden der sår (1-9)
-
Hvorfor Jesus brugte lignelser (10-17)
-
Lignelsen om landmanden der sår, bliver forklaret (18-23)
-
Hveden og ukrudtet (24-30)
-
Sennepsfrøet og surdejen (31-33)
-
Brugen af lignelser opfylder en profeti (34, 35)
-
Lignelsen om hveden og ukrudtet bliver forklaret (36-43)
-
Den skjulte skat og den smukke perle (44-46)
-
Voddet (47-50)
-
Nye og gamle skatte (51, 52)
-
-
Jesus afvises på sin hjemegn (53-58)
13 Samme dag forlod Jesus huset og satte sig ved søen.
2 Der var så mange mennesker der samlede sig om ham, at han gik ombord i en båd. Der satte han sig, og folk stod inde på bredden.+
3 Så fortalte han dem mange ting ved hjælp af lignelser.+ Han sagde: “En landmand gik ud for at så.+
4 Nogle af de korn han såede, faldt langs vejen, og fuglene kom og åd dem.+
5 Andre faldt på klippegrund hvor der ikke var ret meget jord, og de skød straks op fordi der kun var et tyndt jordlag.+
6 Men da solen stod højt på himlen, blev de svedet, og de visnede fordi de ikke havde nogen rod.
7 Andre faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte dem.+
8 Andre igen faldt i den gode jord, og de begyndte at give udbytte. Nogle gav 100 gange så meget som der var blevet sået, nogle gav 60, og andre 30.+
9 Lad den der har ører, høre efter.”+
10 Så kom disciplene til ham og sagde: “Hvorfor taler du til dem i lignelser?”+
11 Som svar sagde han: “I har fået lov til at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder,+ men det har de ikke.
12 For den der har, vil man give mere, og han vil få mere end rigeligt, men den der ikke har, fra ham vil man tage selv det han har.+
13 Det er derfor jeg taler til dem i lignelser, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får ikke fat i meningen.+
14 Og Esajas’ profeti bliver opfyldt på dem: ‘I skal høre, men slet ikke få fat i meningen, og I skal se, men slet ikke indse.+
15 For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt uden at reagere, og deres øjne har de lukket så de ikke kan se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.’+
16 Men lykkelige er I fordi jeres øjne ser og jeres ører hører.+
17 For jeg siger jer: Mange profeter og retfærdige har ønsket at se det I ser, men de fik det ikke at se,+ og at høre det I hører, men de fik det ikke at høre.
18 Lyt nu mens jeg forklarer lignelsen om manden der såede.+
19 Når nogen hører budskabet* om Riget uden at få fat i meningen, kommer den onde+ og snupper det der er sået i hans hjerte. Det er det korn der blev sået langs vejen.+
20 Det korn der blev sået på klippegrund, er den der hører budskabet og straks tager imod det med glæde.+
21 Han lader dog ikke budskabet slå rod i sit hjerte, men fortsætter et stykke tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af budskabet, snubler han straks.
22 Det der blev sået mellem tidslerne, er den der hører budskabet, men denne verdens* bekymringer+ og rigdommens bedragende magt kvæler det, og det bærer ikke frugt.+
23 Men det der blev sået i den gode jord, er den der hører ordet og får fat i meningen, og som virkelig bærer frugt og giver udbytte. Nogle giver 100 gange så meget som der er blevet sået, nogle giver 60, og andre 30.”+
24 Han fortalte dem også en anden lignelse: “Himlenes rige er ligesom en mand der såede god hvede i sin mark.
25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej.
26 Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne.
27 Trællene gik så til jordejeren og sagde: ‘Herre, såede du ikke god hvede i din mark? Hvor kommer alt ukrudtet så fra?’
28 Han svarede: ‘Det har en fjende sået.’+ De sagde: ‘Skal vi gå ud og rykke det op?’
29 Han svarede: ‘Nej, for hvis I rykker ukrudtet op, risikerer I at rykke hveden med op.
30 Lad begge dele vokse side om side indtil høsten. I høsttiden vil jeg så sige til høstfolkene: Ryk først ukrudtet op og bind det i bundter så det kan blive brændt, og saml så hveden i mit forrådshus.’”+
31 Han fortalte dem endnu en lignelse: “Himlenes rige er som et sennepsfrø en mand sår i sin mark.+
32 Det er faktisk det mindste af alle frø, men når det er vokset op, er det den største af urterne og bliver et træ hvor himlens fugle slår sig ned og finder ly i grenene.”
33 Han fortalte dem en lignelse mere: “Himlenes rige er som surdej en kvinde tager og blander i tre store mål hvedemel indtil det hele er gennemsyret.”+
34 Alt dette fortalte Jesus de mange mennesker ved hjælp af lignelser. Han talte faktisk ikke til dem uden at bruge lignelser.+
35 Det var for at opfylde det profeten havde sagt: “Jeg vil åbne min mund og tale i lignelser; jeg vil forkynde ting der har været skjult siden grundlæggelsen.”*+
36 Så sendte han de mange mennesker afsted og gik ind i huset. Hans disciple kom til ham og sagde: “Forklar lignelsen om ukrudtet på marken for os.”
37 Han sagde: “Manden der sår den gode hvede, er Menneskesønnen,
38 marken er verden,+ den gode hvede er Rigets sønner, men ukrudtet er den ondes sønner,+
39 og fjenden der sår det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en verdensordning,* og høstfolkene er engle.
40 Ligesom ukrudtet bliver rykket op og brændt, sådan vil det være ved afslutningen på verdensordningen.*+
41 Menneskesønnen vil sende sine engle, og de vil tage dem der får andre til at snuble, og dem der bryder Guds love, og fjerne dem fra hans rige
42 og kaste dem i ildovnen.+ Der vil de græde og skære tænder.
43 Til den tid vil de retfærdige skinne så klart som solen+ i deres Fars rige. Lad den der har ører, høre efter.
44 Himlenes rige er som en skat der ligger skjult i en mark, og som en mand finder og gemmer igen. I sin glæde går han hen og sælger alt hvad han har, og køber den mark.+
45 Himlenes rige er også som en rejsende købmand der søger efter smukke perler.
46 Når han finder en meget værdifuld perle, går han straks hen og sælger alt hvad han har, og køber den.+
47 Himlenes rige er også som et vod* der bliver kastet i søen og fanger fisk af enhver slags.
48 Når det er fuldt, haler man det op på bredden, sætter sig og samler de gode fisk+ i kurve, men de ubrugelige+ smider man ud.
49 Det er sådan det vil være ved afslutningen på verdensordningen.* Englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige
50 og kaste dem i ildovnen. Der vil de græde og skære tænder.
51 Fik I fat i meningen med alt det?” De svarede: “Ja.”
52 Så sagde han til dem: “Godt, så er enhver offentlig lærer der selv har lært om himlenes rige, som en husherre der tager både nye og gamle ting frem fra sit skatkammer.”
53 Efter at Jesus havde fortalt disse lignelser, forlod han stedet.
54 Da han kom til sin hjemegn,+ begyndte han at undervise dem i deres synagoge, og alle blev forbløffede og sagde: “Hvor har manden fået sin visdom og evnen til at udføre mirakler* fra?+
55 Er det ikke tømrerens søn?+ Hedder hans mor ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?+
56 Og bor hans søstre ikke alle her hos os? Hvor har han så fået alle sine evner fra?”+
57 Så begyndte de at tage anstød* på grund af ham.+ Men Jesus sagde til dem: “Det eneste sted en profet ikke bliver respekteret, er på sin hjemegn og i sin egen familie.”+
58 Og han udførte ikke mange mirakler* dér fordi de manglede tro.
Fodnoter
^ Bogst.: “ordet”.
^ Eller “tidsalders”. Se Ordforklaring: “Verdensordning”.
^ Eller muligvis: “verdens grundlæggelse”.
^ Eller “tidsalder”. Se Ordforklaring.
^ Eller “tidsalderen”. Se Ordforklaring.
^ Eller “fiskenet”.
^ Eller “tidsalderen”. Se Ordforklaring.
^ Bogst.: “magtfulde gerninger”.
^ Bogst.: “snuble”.
^ Bogst.: “magtfulde gerninger”.
