Ifølge Matthæus 20:1-34

  • Arbejderne i vingården får samme løn (1-16)

  • Jesus’ død forudsiges igen (17-19)

  • Anmodning om pladser i Riget (20-28)

    • Jesus er løsesum for mange (28)

  • To blinde mænd bliver helbredt (29-34)

20  Himlenes rige er nemlig som en vingårdsejer der tidligt om morgenen gik ud for at hyre arbejdere til sin vingård.+  Han blev enig med arbejderne om en denar* om dagen og sendte dem hen i sin vingård.  Også omkring den tredje time* gik han ud, og han så at der stod flere arbejdsløse på torvet.  Han sagde til dem: ‘I kan også gå hen i vingården. Jeg vil give jer hvad der nu er rimeligt.’  De gik så derhen. Omkring den sjette* og den niende time* gik han igen ud og gjorde det samme.  Til sidst, omkring den 11. time,* gik han ud og fandt nogle flere, og han sagde til dem: ‘Hvorfor har I stået arbejdsløse her hele dagen?’  De svarede: ‘Fordi ingen har hyret os.’ Han sagde til dem: ‘I kan også gå hen i vingården.’  Da det blev aften, sagde vingårdsejeren til sin betroede mand: ‘Kald på arbejderne og betal dem deres løn.+ Begynd med de sidste og slut med de første.’  De der var blevet hyret i den 11. time, kom og fik hver en denar.* 10  Da de første kom, regnede de med at de ville få mere, men de fik også hver en denar.* 11  Så begyndte de at beklage sig til vingårdsejeren. 12  De sagde: ‘De sidste har kun arbejdet en time, og alligevel har du givet dem samme løn som os der hele dagen har slidt under den brændende sol!’ 13  Men han sagde til en af dem: ‘Min ven, jeg har ikke behandlet dig uretfærdigt. Blev vi ikke enige om en denar?*+ 14  Tag hvad der er dit, og gå. Jeg vil gerne give den der kom sidst, lige så meget som jeg giver dig. 15  Har jeg ikke lov til at gøre hvad jeg vil, med det jeg ejer? Eller er du misundelig* fordi jeg er god?’*+ 16  Sådan vil de sidste blive de første, og de første de sidste.”+ 17  På vej op til Jerusalem tog Jesus de 12 disciple til side og sagde til dem:+ 18  “Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde. De vil dømme ham til døden+ 19  og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste* ham,+ og på den tredje dag vil han blive oprejst fra de døde.”+ 20  Så kom Zebedæus’ sønners+ mor hen til ham med sine sønner og bøjede sig respektfuldt, for hun ville bede ham om noget.+ 21  Han sagde til hende: “Hvad ønsker du?” Hun svarede ham: “Lov mig at mine to sønner må sidde ved siden af dig i dit rige, den ene ved din højre side og den anden ved din venstre.”+ 22  Jesus sagde: “I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg skal til at drikke?”+ “Det kan vi,” svarede de. 23  Han sagde til dem: “Det er rigtigt at I skal drikke mit bæger,+ men hvem der skal sidde ved min højre og venstre side, har jeg ikke myndighed til at bestemme, for de pladser tilhører dem som min Far har bestemt dem for.”+ 24  Da de ti andre hørte om det, blev de vrede på de to brødre.+ 25  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og at lederne* bestemmer over dem.+ 26  Sådan må det ikke være blandt jer,+ tværtimod, enhver der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener,+ 27  og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.+ 28  Menneskesønnen er jo heller ikke kommet for at lade sig betjene,+ men for at tjene og give sit liv som en løsesum i bytte for mange.”+ 29  Mens de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkemængde ham. 30  To blinde mænd der sad ved vejen, hørte at Jesus kom forbi, og de råbte: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!”+ 31  Men de mange mennesker skældte dem ud og sagde at de skulle tie stille, men de råbte bare endnu højere: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!” 32  Så stoppede Jesus op, kaldte på dem og sagde: “Hvad ønsker I at jeg skal gøre for jer?” 33  De sagde til ham: “Herre, vil du ikke nok åbne vores øjne?” 34  Jesus fik inderligt ondt af dem, så han rørte ved deres øjne,+ og straks fik de deres syn igen, og de begyndte at følge ham.

Fodnoter

Dvs. ca. kl. 9.
Dvs. ca. kl. 12.
Dvs. ca. kl. 15.
Dvs. ca. kl. 17.
Bogst.: “er dit øje ondt”.
Eller “gavmild”.
Se Ordforklaring: “Torturpæl”.
Bogst.: “de store”.